For omkring 2 måneder siden var jeg på Strøget med nogen venner. Vi havde det ret sjovt og på et tidspunkt stoppede jeg en mand på gaden som jeg faldt i snak med. Han var fra udlandet og kun på gennemrejse, men det endte med, efter at vi havde snakket omkring halvanden time, at vi aftalte at mødes når han kom tilbage til Danmark om en måned. Jeg syntes han var virkelig sød (og lækker) og sagde selvfølgelig ja! Han fik mit nummer, men på det tidspunkt regnede jeg bare med det var som kontaktperson for os allesammen. Jeg syntes jo han var sød, men kunne umuligt forestille mig at han brød sig om mig. Han var selv 33 og ville sikkert bare have nogen at snakke med på sin lange rejse så han ikke følte sig så ensom. Vi havde jo også alesammen været så imødekommende overfor ham. Dog havde jeg lagt mærke til at han holdt øjenkontakten med mig ret længe og han kindkyssede også mig som den eneste da vi sagde farvel, men jeg lagde ikke mere i det... Alle mine drenge venner overfaldt mig nærmest bagefter og sagde jeg var for dum og sådan. Pigerne sagde dog de ville have handlet på præcis samme måde. Efterfølgende måned skriver han ret flirtende til mig, men jeg tænker at det ligesom kindkysset bare var kulturen. Vi aftaler at mødes samme sted som sidst. Kun en af mine andre veninder kunne komme med den dag, så vi er to der møder ham på dagen. Han er ligeså sød som sidst og jeg kan mærke jeg virkelig er ved at udvikle nogen følelser for ham. Vi snakker og snakker. Han siger jeg må besøge ham i hans hjemland når jeg bliver 18 og at han måske kommer tilbage til Danmark. Han komplimenterer mit smil og han sender nogen ret intense blikke. Alligevel fik jeg et chock da vi skulle sige farvel. Først kom et meget langt kram, så kysser han mig på halsen og derefter ser han længe på mig. Tilsidst kysser han mig hurtigt og blidt, ikke noget ubehageligt, to gange på munden. Jeg kan ikke lade være at kysse ham igen og så må han gå. Jeg skriver til ham og han skriver meget romantisk tilbage. Han skriver at han håber det er starten på en kærlighedshistorie og at vi må prøve selv om det er svært. Han er meget øm og bliver ved med at sige jeg skal passe på mig selv og at han tænker på mig hele tiden. Jeg er nu ikke i tvivl... Jeg ville gøre SÅ meget for denne mand. Han virker slet ikke som den sleske og pædofile type. Det var jo også mig der i første omgang stoppede ham på gaden. Jeg er selv meget moden af min alder og hænger også ud med mange der er ældre end mig. Jeg har også haft seriøse længerevarende forhold og ER seksuel aktiv. Om et år har jeg mulighed for et udvekslingsophold og vil vælge det sted han kommer fra. Alligevel er 19 års aldersforskel meget... Især taget i betragtning min nuværende alder. Men hvad synes i? Jeg vil gerne høre jeres råd og meninger. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg kaste mig ud i et sådant forhold? Er det for "klamt"? Hvilke problemer kan komme? Hvad når han begynder at tænke på børn? Er 19 år virkelig for meget? Tusind tak på forhånd. Jeg vil virkelig gerne høre jeres meninger! Pigen