Perfekt uden på, såret indeni

brevkassespørgsmål

Perfekt uden på, såret indeni

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 8 måneder siden

Kære brevkasse. Dette er første gang jeg prøver online hjælp. Jeg har ingen intention om at skrive mine præcise problemer her, da jeg af mange grunde har svært ved at stole på folk. Selv mine egne forældre har jeg ingen tillid til, men har ikke fundet forklaringen på min usikkerhed. Nå, men nok om det.. Mit liv kunne ikke blive bedre, har en dejlig familie, fantastiske venner osv. men alligevel føler jeg, at mit indre ikke passer til mit ydre. ALLE siger hver dag at de ville slå ihjel for at få et liv som mig, men så står jeg dér tilbage og tænker, nej de vil i fandeme ikke kan jeg lige love jer for! Mit liv er er kaos! I februar 2011 fik min store søster konstateret leukæmi. Det ramte os alle frygtelig hårdt! Især mig! Min familie har aldrig været vant til at snakke om følelser, så jeg har aldrig snakket med dem om det. Derfor søgte jeg til en af min skoles AKT-lærer, som jeg snakker rigtig godt med. Ved ikke hvor jeg ville have været endt uden ham! Fortalte ham alle mine problemer! MEN MEN MEN én ting fortalte jeg ham ikke, indtil for en måned siden hvor det skete igen.. Jeg er ikke glad for at sige det, men jeg er cutter.. Jeg skar i mig selv første gang i efteråret 2011, igen januar 2012 og så igen i juni hvor det endte galt! Mit største problem er, at det ikke gør ondt på mig, jeg hverken græder eller noget! Min AKT-lærer blev meget overrasket over mig, for det lignede slet ikke mig at gøre sådan. Han hjalp mig så godt han kunne, og jeg føler selv jeg er kommet på den gode side af det nu, for min trang til at gøre det igen er fuldsrændig væk. Men alligevel selvom jeg har det godt nu, føler jeg der mangler noget?? Har jeg brug for mere hjælp end han kan give mig (det skal lige siges at han ikke er psykolog, han er bare AKT-lærer).. Er min sidste mulighed virkelig at søge til en rigtig psykolog, eller bliver det bedre med tiden?? Begge mine forældre ved godt jeg har skåret i mig selv, men har ikke nok tillid til dem, at jeg vil søge deres hjælp.. Håber i kan hjælpe mig!

Svar: 

Kære du

Det lyder til at du har det rigtig svært og at det er nogle hårde og svære ting der sker i dit liv. Derfor er det også rigtig godt at du skriver her til for at fortælle om dine tanker og for at få nogle gode råd.

Det er en rigtig svær situation, når en man elsker og er i familie med får kræft. Det er helt normalt, at få de tanker du beskriver i dit brev og det er en kæmpe udfordring for hele familien, når sådan noget sker. Ofte sker der det, at det er den der har fået kræft, der får alt opmærksomheden. Det kan være rigtig svært for de andre i familien, da det jo også er utrolig hårdt at være pårørende. Det er også normalt, at det er meget svært at snakke om de tanker og følelser man går rundt med, men noget af det vigtigste er dog netop at gøre dette. Derfor vil jeg også starte med at sige, at jeg synes det er rigtig godt, at du har talt med din lære. Det er rigtig godt at have en voksen, der ikke er en del af alle udfordringerne, som man kan snakke med. Derfor synes jeg også, at du skal blive ved med at tale med ham, når du har brug for det.

Du skriver at dine forældre ikke er så gode til at tale om følelser og derfor kan jeg godt forstå, at det er ekstra svært for dig at snakke med dem om hvordan du har det. Det kan være, at dine forældre prøver at skåne dig ved ikke, at bringe de ting du beskriver i brevet op. Derfor vil mit råd være, at du får snakket tingene rigtig godt igennem med dine forældre. En god måde at gøre dette på er ved, at vise dem det brev du har skrevet her ind med og mit svar til dig. Så kan i sætte jer ned og vende det hele bagefter, når de ved hvordan du har det. Jeg kan godt forstå, at det vil være svært for dig, når du føler at du har mistet tilliden til dem. Jeg tror dog meget gerne de vil hjælpe dig og være der for dig, men måske de er i tivl om hvad de skal gøre. De har det sikkert også hårdt nu hvor din søster er syg og det kan være, de har svært ved at få styr på det hele. Det betyder selvfølgelig ikke, at det er okay, at du ikke føler at de har været der for dig, nu hvor du har haft det så svært. Men jeg er meget sikker på, at det vil hjælpe, at du får sagt til dem, at du har brug for dem og at du har det svært. 

Det er rigtig godt at du ikke længere har lyst til at skære i dig selv og det er virkelig stærkt gået, at du har kunne arbejde med dig selv på den måde. Det viser, at selvom du har det rigtig svært og har en masse udfordringer, er du samtidig også en stærk og reflekterende pige. Det skal du huske at sige til dig selv, for det er virkelig flot at du har kunne ændre dette og også, at du gør noget ved at du har det skidt og beder om hjælp. Som sagt er det nogle svære ting der sker i dit liv og det er derfor ikke mærkeligt, at du føler, at du har en masse udfordringer. Som jeg også skrev i starten, er det et rigtig godt skridt du har taget ved at skrive her ind og det er vigtigt at du holder fast i, at du har brug for andre mennesker til at få det bedre. Det har vi alle sammen når vi har det svært og derfor er det også meget vigtigt at du prøver at få tilliden tilbage til din familie og venner, ved at snakke med dem og evt. vise dem dette brev. Jeg synes også du skal fortælle de veninder og venner som du stoler på og har det godt med, hvordan du har det. Når de siger, at de ville gøre alt for at være dig, kan du fortælle dem hvor svært du faktisk har det. Man kan føle sig utrolig alene, hvis man ikke får fortalt dem man omgås hver dag og holder af, hvordan man har det. Det kan også betyde, at tomheden og de dårlige tanker bliver større og værre. 

Du slutter af med at spørge om jeg tror, at du har brug at snakke med en psykolog. Det kan godt være, at det ville være en god hjælp for dig og der er forskellige muligheder. Du kan fx snakke med din lære om, at du gerne vil snakke med en psykolog. Så kan han hjælpe dig med at få en tid hos jeres skolepsykolog. Du kan også ringe til det der hedder kræftlinien. Det er bla. for folk der har en kræftpatient i familien, men det behøver ikke kun at være kræft man snakker om. Det er psykologer der sidder i den anden ende af røret og det gode ved kræftlinien er, at man kan ringe hvis man pludselig får dårlige tanker og har brug for at vende dem med en. Telefonnummeret der til er 80301030 og de har åbent 9.00-21.00 i hverdagene og fra 12.00-17.00 i weekenden. Et sidste sted, som jeg vil anbefale, er børnetelefonen. Der kan du ringe ind uanset om du har brug for en at tale med, en der bare vil lytte eller hvis du har brug for et godt råd. Telefonnummeret der til er 116 111 og de har åbent mellem 11.00-23. Det er gratis at ringe både til kræftlinien og børnetelefonen. 

Det er dog stadig meget vigtigt, at du får snakket med dine forældre, men det er helt okay og normalt også, at have brug for at snakke med andre. Du er også altid velkommen på chatten her på Cyberhus, hvis du har brug for en snak eller et godt råd. 

Venlig hilsen Katrine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program