Bekymret kæreste

brevkassespørgsmål

Bekymret kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 11 år 8 måneder siden

Kære brevkasse. Jeg har været sammen med min kæreste i omkring 2 et halvt år. For omkring et halvt år siden fortalte han mig at han havde været på psykiatrisk afdeling og snakke med en læge. først inden for de sidste par måneder er han begyndt at fortælle mig om hvorfor han var der og at han igen har fået en depression. (vi har begge været indlagt tidligere da vi begge har skizofreni) Han har derudover fortalt mig at han ikke ønsker behandling for sin sygdom. Han sover rigtig meget om dagen (mellem 3 og 5 timer hver eftermiddag) og så går han også tidligt i seng. Når han ikke sover er han vred og snerrer tit af de folk der holder aller mest af ham. Han er meget menneskesky - han hader næsten alle mennesker. Han skælder ud på folk på gaden, og kommer med spydige kommentarer hvis folk ikke er hurtige nok i køen i supermarkedet. Han kan generelt ikke klare hvis der er mange mennesker omkring ham og hvis der er nogen der kommer for tæt på så kan han ikke kontrollere sin frustration. Hvis jeg er sammen med ham så kan han finde på at komme med en enkelt kommentar til de personer der nu generer ham, og ellers går resten af vreden ud over mig. Vi har tit diskuteret om hans negativitet. Ingen i hans familie kan huske en tid hvor han var rigtig glad. Han har talt om at han ikke synes at verden er værd at leve i og at han nogle gange ville ønske at han ikke var her mere, men han siger ikke meget omkring hvordan han har det - eller om noget som helst andet. Jeg føler at jeg kun ved 10 % af det der går ham på og jeg er bekymret for hvad han ellers går og tumler rundt med. Som nævnt så ønsker han ikke behandling. Han siger det er fordi han ikke vil på medicin igen. Vi har begge været på seroquel tidligere, og det bliver man noget søvnig af. Han siger at han ikke kan tage medicin når han skal sørge for at passe sit arbejde og derudover har han en bror der bor hos ham og er på bistand, som han også skal sørge for. Han taler ikke med nogen som helst om sine problemer, for han stoler ikke på nogen. Han har kun fortalt mig nogle enkelte detaljer, og jeg tror det er mest fordi jeg plager ham så meget. Ville bare ønske han ville snakke med nogen der godt kan hjælpe ham mere professionelt. Han fik tilbudt en kontaktperson af kommunen efter sin samtale på psyk, men han ringede aldrig til hende. Jeg forstår ikke hvorfor han ikke vil tage imod den hjælp han får tilbudt. Jeg har selv en støtte-kontaktperson som har hjulpet mig meget og jeg tror også at han vil kunne drage nytte af en. Jeg har forsøgt at forklare ham at kontaktpersonen ikke er der for at proppe medicin ned i halsen på ham, men for at snakke. Men han vil ikke høre om det. Det har været så slemt til tider, at jeg har "truet" med at ende forholdet, hvis ikke han gad at tage imod hjælpen - men det er ikke noget jeg ønsker. Jeg vil bare ikke have et opkald fra hans mor en nat, hvor hun fortæller mig at han er indlagt fordi han ikke kunne klare det mere og prøvet at tage sit liv. Det tager hårdt på ham at han ikke har det godt, og det tager også rigtig hårdt på mig. Jeg er meget bekymret. Har selv haft mange problemer, og har rigtig let ved at tage andres problemer til mig og gøre dem til mine egne. Så når han bliver så negativ og trist som har været for tiden så smitter det af på mig. Jeg har været cutter i nogle år, men stoppede for omkring et år siden. Efter alt det her men kæresten er kommet frem, kan jeg mærke at jeg får en masse smerte inden i som jeg bare gerne vil have ud igen, så nogle gange overvejer jeg at cutte igen. Jeg ved at det ikke er dét jeg vil tilbage til, for selvom det er en sød forløsning når kniven rammer huden, ved jeg at jeg fortryder det lige så snart den har sluppet igen, og jeg ved at smerten er som et stof som man bare skal have mere og mere af. Det er en ond cirkel som jeg helst ikke vil træde ind i, men det er bare svært når han er så negativ og vi ikke taler sammen om det. Hvad kan jeg gøre for at få min kæreste til at få den hjælp som han behøver? Hvad kan jeg gøre for at han kan blive lidt gladere? Ved godt det er et lang brev, men jeg håber der er nogen der vil tage sig tid til at læse det igennem og hjælpe mig. Hilsen en meget bekymret kæreste.

Svar: 

Kære meget bekymrede kæreste

Jeg kan sagtens forstå at det tager hårdt på dig, at din kæreste har det så svært og er så negativ, og lader meget af sin vrede gå ud over dig. Og jeg synes det er flot at du støtter ham så meget som du gør, for det er svært at støtte en, som helst ikke vil snakke om problemerne og følelserne.

Jeg synes du har gjort det helt rigtige, ved at opfordre ham til at kontakte den kontaktperson han fik tilbudt af kommunen, og fortælle ham at det ikke behøver betyde at han får medicin. Når jeg læser det du skriver om ham tænker jeg ligesom dig, at han har brug for hjælp fra professionelle. Det kan godt være han ikke vil have behandling fordi han ikke vil på medicin igen, men hvad er det dog værd at gå rundt og være trist og vred, for at han ikke skal have bivirkningen af at være træt på arbejde og måske ikke kan være der på samme måde for sin bror? Måske vil hans bror og arbejdet også få noget ud af at han ikke var så trist og vred hele tiden?

Du spørger hvad du kan gøre for at få din kæreste til at tage imod den hjælp han behøver og hvad du kan gøre for at han bliver lidt gladere.. Og jeg tænker at det bedste du kan gøre, er det du allerede gør; fortælle ham at du synes han skal tage imod hjælp, fortæl ham at du gerne vil støtte ham, fortæl ham det er svært at være der for ham, når han ikke vil tale om tingene, fortæl ham hvor vigtigt det er at tale om sine følelser, for at holde dem inde gør alting værre, fortæl ham hvor meget du bekymrer dig om ham osv. Kort sagt: fortæl ham helt ærlig hvordan du har det, og hvad du ønsker for ham. Måske kan du også prøve at få hans familie involveret i at kæmpe for at han skal tage imod den hjælp han har fået tilbudt, så du ikke står alene i det..

Du skriver du bekymrer dig meget og at du let tager andres problemer på dig – og jeg får lyst til at skrive at du skal huske at passe på dig selv! Når du begynder at mærke trangen til at cutte er kommet igen, og at det gør ondt indeni, så tænker jeg på om du mon har nogen at snakke med om dine følelser i alt det her? Det er hårdt at have en kæreste der har det svært, og det er vigtigt du har nogen der lytter på dine følelser i det!

Jeg synes det er flot du har modstået at cutte, for du har helt ret – det løser ingenting og er en ond cirkel. Så se at få snakket med nogen om hvad du føler, og få smerten ud på den måde i stedet.. Ved du ikke lige hvem, så synes jeg du skal komme på chatten her en dag og snakke lidt med os om det.. Og vil han ikke tage imod hjælp, så synes jeg faktisk du seriøst skal begynde at overveje om forholdet er sundt for dig. Selvom I har været sammen længe og man sagtens kan læse du holder meget af ham, så skal du ikke ødelægge dig selv på at være der for ham. Hvad er det værd, hvis han ikke vil tage imod hjælp og du til sidst også er i et sort hul? Så er I begge to helt nede, og det er der intet godt ved..

Du lyder som en meget omsorgsfuld person, og han er heldig at have dig, selvom han måske ikke tænker over det lige nu. Prøv at se om du kan få ham til at tage imod noget hjælp ved at stå sammen med hans familie om det, så du ikke skal bekymre dig så meget mere, og brug hans familie, din familie og dine venner - så du ikke skal stå alene i det. Men husk husk husk at passe på dig selv, og sig fra hvis det bliver for meget. Du kan ikke hjælpe ham, hvis han ikke vil hjælpes, og du skal ikke ødelægge dig selv på at prøve. Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program