ppiller og hormoner

brevkassespørgsmål

ppiller og hormoner

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 4 måneder siden

hej cyberhus Jeg er en pige på 18, og jeg er LIGE startet på mine ppiller for første gang. alså idag er min 3. dag.. jeg er blevet infomeret godt og grundigt om hvad de gør, ikke gør, og bivirkninger af dem osv.. har valgt at tage dem da jeg har stærke smerter når det er ved at være den tid på måneden men også fordi jeg har en dejlig kæreste jeg har været sammen med i nogle måneder nu.. som sagt, har jeg taget dem i KUN 3 dage. og læste at de ku give humørsving.. jeg synes bare ikke det kan passe at de kommer på 1-2 dagen? hmm.. ved det jo er hormoner.. men.. kan humørsving allerede komme efter 2 dage på ppiller? i så fald, er det noget som med tiden vil dæmpes eller.. alså at kroppen vender sig til det? eller vil det bare ALTID være sådan ? hmm for det ikke særlig fedt at jeg sidder og ka græde en hel aften, over ingenting.. og jeg får dumme teenage tanker.. om ja dumme ting jeg slet ikke burde!! hmm og min kæreste giver skylden på ppillerne men.. hmm ka det lade sig gøre efter bare 2 dage på dem? hmm kh. den fortvivlede

Svar: 

Hej Den Fortvivlede

Først vil jeg lige skrive, at det er super fedt at høre at du er blevet godt og grundigt informeret omkring p-piller, og også at du og kæresten tænker over at bruge prævention.

Jeg kan godt forstå at du er fortvivlet og gerne vil have et svar på om det kan være p-pillerne som er skyld i humørsvingningerne.

Svaret er højest sandsynligt ja. Det kan godt være din krop som reagerer på p-pillernes hormonindhold, Gestagen og Østrogen, og da vi alle er forskellige mennesker kan vi ligeledes reagere forskelligt på p-piller.

Som jeg har læst på hjemmesiderne hos Netdoktor og Apoteket, er humørsvinginger noget som kan forekomme ved indtagelsen af P-piller. Men som jeg også læser det, er det noget som enten:

1. Vil gå væk med tiden, eller

2. Mulighed for at skifte P-pille for at finde en pille som passer til dig. Og som du allerede ved her, er det lægen du skal snakke med.

Jeg fandt denne informationsrige artikel omkring noget der ligner din situation, som kunne være rigtig god for dig at læse.

Mvh

Casper

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program