Miste en ven...
Miste en ven...
Jeg er næsten lige startet på en ny skole, jeg er glad for skolen, dens lærer og elever, og har lært utrolige mange mennesker af kende. Her i blandt, lad os kalde hende Sussie, men hende "Sussie" har haft noget kørende med en på den samme skole. Så jeg tog pis på hende, og hun var med på den, og det var nogle timer med mange grin. Så begyndte vi begge to at skrive til ham som, "Sussie" jeg skrev, 'citeret' Hallo din bums, du skal gifte dig med "Sussie" den storbarmede pige.. Både mig og "Sussie" grinte af det, og synes det var sjovt. Indtil det blev frikvarter for til sidst i frikvarteret så jeg hende løbe ud af skolen, med tåre i øjene. Så jeg løb efter hende. Spurgte hva der var galt, de eneste ord hun sagde var "GÅ!" som i et halvkvalt skrig, jeg kunne høre at hun havde lyst til at skrige af mig, men kunne ikk. Og nu går jeg rundt med den her ubehalige følelse i maven, jeg vil gerne hjælpe, men jeg ved ikk hvordan, for hvad hvis det er mig der er skyld i det hele? Hjælp mig til at få klarhed over tingene...
Hej med dig.
Jeg har flyttet dit spørgsmål over i brevkassen "Klar, parat, teenageliv", fordi den her brevkasse handler om den sorg man kan have, når en man kender er død.
Du kan finde dit svar i teenagebrevkassen inden for maks 10 dage.
Venlig hilsen
Erroll