Babering

brevkassespørgsmål

Babering

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 10 måneder siden

Hej... Jeg er lige beyndet at barbere mig dernede, jeg har gjordt det to gange nu, fordi jeg synes det er lidt ulækket at ha hår derne, men lige efter jeg har gjordt det, begynder det at svig og klø lidt, men så stopper det så igen... Er det nomalt? hilsen mig Tak på forhånd

Svar: 

Hej Du

Du skriver, at du synes det er ulækkert at have hår forneden. Det er meget naturligt, at du føler det, når der sker forandringer med kroppen og hårvæksten i skridtet tager til. Hårvækst forneden er noget helt naturligt, som alle piger en dag vil få. Det er bestemt ikke ulækkert, man skal nok bare lige vænne sig til, hvordan man ser ud og acceptere det.

Det er helt naturligt at det svier og kløer når du barberer dig forneden, da det irreterer hårsækkene og huden. Når hårene begynder at vokse ud igen kan det også komme til at klø ca 1-2 dage efter barberingen. Du kan få nogle små røde bumselignende knopper omkring hårsækkene-det kaldes "skægpest" og er udtryk for, at der går betændelse i hårsække, der hvor hårene kommer ud.

Hvis du vil fortsætte med intimbarbering og gerne vil undgå "skægpest" skal du bruge engangsskrabere og smide skraberen væk efter hver barbering. Man kan købe noget der hedder Vivag intimbarberingsgel på apoteket, som bruges som barberskum. Det mindsker de bakterier, der er skyld i "skægpesten" og gør barberingen nemmere og mere skånsom.

Desuden skal du være opmærksom på at brug af for meget sæbe forneden, hvis det er det du bruger når du barberer dig, kan være årsag til skedesvamp, som også vil give kløe og svie. Det kan være en god ide med en intimsæbe, der er mere skånsom ( fås i matas eller på apoteket).

Mit råd vil dog være til dig, at stoppe med barberingen og accepterer, hvordan du ser ud dernede. Barbering giver bare mere hårvækst, stridere hår, kløe når hårene vokser ud, en masse arbejde med at holde hårene nede og stor risiko for "skægpest" og det ser bestemt ikke bedre ud end hårvækst.

Hilsen Malene

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program