Selvskade, spiseforstyrrelse??

brevkassespørgsmål

Selvskade, spiseforstyrrelse??

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

Hej med dig/jeg

Jeg har rigtig mange tanker, som kører rundt i hoveder på mig.

Det er langtfra gode tanker. Jeg syntes jeg er alt for tyk. Jeg er 160 og vejer 52 kg. Jeg cutter for at få tankerne til at stoppe. Det hjælper i et par minutter, men så begynder de igen. Jeg tænker mest når jeg skal spise og lige har spist. Jeg får tit kvalme når jeg har spist, eller skal have noget jeg ved er lidt usundt. Jeg syntes ikke jeg er god nok og jeg fortjener ikke maden.

Jeg er bange for at ende i en spiseforstyrrelse. Jeg har ikke kastet min mad op endnu, men det er nok et spørgsmål om tid. Jeg kan ikke overskue det hele mere. Hvis det lyder sådan, så har jeg altså ikke tænkt mig at begå selvmord eller sådan noget, jeg er bare træt af ikke at føle mig god nok og værdig til at spise. 

Har du/i en ide til hvad jeg kan gøre. Og tror i jeg er ved at få en spiseforstyrrelse?

Hilsen Sofie

Svar: 

Kære Sofie

Mange tak for dit brev. Jeg synes det er virkelig flot at du åbner op og viser en bekymring for hvordan du går og har det indeni. Det lyder til at det er svært at være dig lige nu, med alle de forvirrende følelser og tanker og når man har det sådan, er det vigtigt at det dele det med andre, præcis som du har gjort ved at skrive her til brevkassen.

Som teenager sker der rigtig meget med en, både kroppen og sindet forandrer sig hele tiden. Det kan være svært at finde ud af alle de her nye tanker og følelser og samtidig se at alt udenom en også ser anderledes ud. Det er meget almindeligt at synes at det hele er lidt ekstra svært når man er ved at finde ud af hvem man gerne vil være. Det kan måske både være svært at mærke sig selv og andre gange kan man mærke sig selv alt for meget. Men når det er sagt, så skal de negative og mørke tanker om en selv selvfølgelig ikke fylde så meget at man begynder at straffe sig selv.

Det kan være svært for mig helt at svare på om du har en spiseforstyrrelse, men jeg kan sige dig at det ikke lyder særligt rart at være dig, når du går rundt med de negative tanker om dig selv. Når der er noget der fylder meget indeni og som gør det svært at være glad, så begynder man at finde på måder hvorpå man kan få det lidt bedre. Faktisk er det ofte sådan med både det at skade sig selv og stoppe med at spise, at det er en eller anden måde at prøve at få det lidt bedre på. Hvis man ikke føler at man kan styre og kontrollere andre ting i sit liv, fx hvad man synes om sig selv, så kan man godt få lyst til at kontrollere noget andet. Som du skriver så føler du ikke at du fortjener at spise og på den måde straffer du dig selv, måske fordi du ikke er som du ville ønske du var. Det er lidt det samme, når man skader sig selv med cutting. Når alt gør ondt indeni og man ikke ved hvad man kan gøre, så kan det føles befriende at gøre smerten fysisk i stedet. Det hjælper måske et kort øjeblik, men lige så hurtigt forsvinder den gode følelse igen og man får lyst til at starte forfra. Og det er faktisk det der er problematisk i forhold til at skade sig selv. Man kan nemlig blive afhængig af smerten og den kortvarige rus og så gør man det igen og igen og en dag kan man ikke stoppe igen.

Når du beskriver dine tanker om ikke at føle dig god nok og at det er svært at overskue dit liv, så kan jeg godt forstå at det er svært at være dig. Det er store og meget smertefulde følelser at have og det er bestemt ikke meningen at du skal gå rundt og have det sådan med at være dig. Jeg tænker at du det er vigtigt at du får hjælp til at få det anderledes og til at kunne overskue dit liv igen, uden at skulle straffe dig selv med for lidt mad eller cutting. Har du mon nogle voksne mennesker i dit liv, som du stoler på og har tillid til? Det kan være dine forældre, en lærer, en venindes mor eller måske en helt fjerde voksen, som du bare klikker rigtig godt med. Det er svært at åbne op og fortælle og især hvis man ikke helt ved hvorfor man har det som man har det. Men tænk på at den voksne du fortæller det til kan hjælpe dig, både med at fortælle, men også i forhold til hvad du kan gøre for at få det bedre. Det kan være at du kan snakke med din læge, så du kan få en henvisning til en psykolog.

Hvis det virker alt for grænseoverskridende at skulle snakke med nogle voksne om det ansigt-til-ansigt lige med det samme, så synes jeg at du skal overveje at snakke med nogle andre. Du kan fx komme forbi Cyberhus' chatrågivning, hvor der sidder dygtige og søde voksne der gerne vil lytte og hjælpe dig med hvad du kan gøre. Det kan også være at det kunne være en god ide for dig at snakke med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). Her kan du også få anonym rådgivning med voksne rådgivere der er vant til at snakke med piger der har lignende tanker som dig.

Jeg håber at mit svar har givet dig mod på at tage endnu et skridt mod at komme af med dine svære tanker og følelser, så du ikke skal gå rundt med dem alene mere. Du fortjener at have det godt og være glad for dig selv, lige præcis som du er.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program