Jeg har ikke lyst til andet end Louise.
Jeg har ikke lyst til andet end Louise.
Jeg har været forelsket i Louise i lang tid, har fortalt hende at jeg er vild med hende, men syntes ikke jeg får der udtrykt ordenligt og fortalt mine følelser på den rigtige måde. Jeg er ikke bare forelsket i hende, jeg elsker hende oprigtig af hele mit hjerte, men kan ikke få det sagt til hende. Hun er 26, altså 7 år ældre end mig, og vi kender hinanden rigtig godt gennem flere år og er rigtig gode venner og jeg kan snakke med hende om alt og har lyst til at fortælle hende alle mine følelser. Men hun har en kæreste hun bor sammen med og han har en datter med en anden som hun også er rigtig glad for at være "mor" til. Men hun har flere gange prøvet at forlade ham, han drikker meget, har ikke et arbejde og er ikke alt for god ved hende(ikke alvorligt som vold osv) og jeg tror ikke han elsker hende. Men hun kan ikke overskue at forlade det komforme og hverdagen, heller ikke idet med datteren som hun er rigtig glad for at havde i sit liv. Hun elsker ham vel stadig men er slet ikke lykkelig eller glad for sit liv. Jeg kan ikke glemme hende når hun ikke er her, og kan slet ikke overskue at jeg nok aldrig bliver elsket af hende men kan slet ikke overskue at hun skulle forsvinde ud af mit liv, jeg har ikke lyst til andet end hende, kan ikke finde ud af at gå i skole... hvad skal jeg gøre?
Hej med dig
Jeg kan godt forstå, at du ikke helt ved hvad du skal du gøre. Det at være forelsket kan være helt fantastisk, men også ret svært. Specielt når den man er forelsket i, er sammen med en anden og måske ikke har de samme følelser. Det er helt normalt at man tænker meget på den person, man godt kan lide og kan have svært ved at koncentrere sig om andre ting i dagligdagen, som f.eks det at gå i skole.
Balancen mellem venskab og forelskelse kan være utrolig svær at finde ud af og jeg tænker at det er helt naturligt, at blive forelsket i et menneske man kender godt og har et rigtig godt venskáb med. Men det kan også være rigtig svært, at være forelsket i en af sine venner, fordi der så er ekstra meget på spil.
Jeg synes du har to muligheder:
1. Prøv at få det sagt til hende.
Det lyder som om det er meget vigtigt for dig, at hun ved hvordan du har det med hende, og ikke føler at du har fået sagt det tydeligt nok. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have, at hun skal vide hvor glad du er for hende. Så jeg tænker, at du næste gang i er alene, skal prøve om du kan fortælle hende hvordan du har det med hende, det kan jo være, at hun også tænker på dig. Men jeg tror også at det er vigtigt at du er forberedt på, at hun måske ikke har det som dig. Men så kunne det være I kunne få en god snak om det og kunne fortsætte med at være venner.
2. Hvis du ikke siger det til hende.
Så tror jeg det er vigtigt at du forsøger at se pigen som en rigtig god ven. Det kunne jo være, at hun har brug for en rigtig god ven, til at støtte hende i hendes svære forhold. Så må du se tiden an og mærke efter om du stadig bliver ved med at, have de samme følelser for hende.
Du skriver at det forhold hun er i, ikke er særlig godt for hende og at hun ikke virker til at være særlig lykkelig, men at hun ikke kan forlade sin kæreste. Jeg kan godt forstå, at du ikke synes hun skal være i et forhold der ikke gør hende glad. Men der kan være rigtig mange grunde til at hun bliver i det alligevel, dels tror jeg du har ret i at det er svært for hende at gå, fordi der også er et barn, at tage hensyn til. Og selvom hun ikke virker til at være glad, kan det godt være, at hun stadig elsker ham og håber at de får det bedre.
Jeg kan godt forstå det er et svært valg du skal tage og sommetider skal man tage nogle valg, hvor man ikke helt kender svaret. Jeg synes du skal mærke efter inden i og så gøre det der føles rigtigt for dig.
Du lyder til at være en rigtig god ven, som bekymre dig om folk omkring dig og det er helt sikkert en rigtig god egenskab og jeg håber at du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Majbritt