Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at det ikke har været let for dig, at skrive hertil, men jeg synes det er rigtig godt, at du har gjort det, så du kan få dine tanker og bekymringer ud, det er begyndelsen til at få bearbejdet de ting du går og tumler med.

Det lyder til at du står i en rigtig svær situation derhjemme og at du tager det overordnede ansvar for, at både dine forældre og dine søskende har det godt. Som du selv skriver står du i en kompleks situation, som jeg godt kan forstå, du har svært ved at finde en løsning på. 

Det må være rigitg svært, at have en mor som er psykisk ustabil og som derfor ikke kan varetage dine søskenes behov for omsorg, opdragelse og hjælp til lektier. Og jeg kan godt forstå, at du derfor føler, at det er dig der skal få det hele til, at hænge sammen. Du skriver at din mor ikke har fået konstateret, at hun er psykisk ustabil og det får mig til at tænke på, at din mor aldrig har fået den hjælp, som hun måske har brug for.

Jeg tænker også, at din fars hidsige temperament bestemt ikke gør det bedre, hverken for dig eller din mor, det kan også påvirke den måde din mor har det har det på, hvis hun skal gå rundt og være bange for, at din far bliver sur. Måske kunne din fars temperament være et tegn på magtesløshed, da det lyder til, at han arbejder meget og derfor ikke er så deltagende i dagligdagen. Det er bestemt ikke i orden at han reagere på den måde og det gør på ingen måde situationen derhjemme bedre. Jeg tænker også, at det kan være derfor din far ikke syntes, det var en god idé, at din mor skulle have endnu et barn, fordi han godt er klar over hvilket ansvar det ville være, at få endnu et barn og måske er klar over, at din mor ikke magter opgaven. 

Du skriver, at du er blevet super opmærksom og at du selv tror det hænger sammen med alt det der sker derhjemme og det tror jeg også. Det er en helt naturlig reaktion på de ting der foregår omkring dig, at din opmærksomhed skærpes og at du reagerer på de mindste lyde.

AT FLYTTE HJEMMEFRA:
Du spøger om du kan være bekendt at flytte hjemmefra og jeg kan godt forstå, at du tænker sådan. Jeg kan godt forstå, at du føler at det er dit ansvar, at dine søskende har det godt og, at du vil dem det bedste. Jeg tror det ville være en rigtig god idé, hvis du flyttede hjemmefra og jeg tænker, at det er på tide, at der er plads til dig i dit liv og du begynder at tænke noget mere på dine egne behov. Du kan og skal ikke bruge resten af dit liv, på at sørge for alle andre, men skal i gang med at leve dit liv. Så ja, du kan godt være bekendt, at flytte hjemmefra. Jeg er godt klar over, at du elsker dine søskende rigtig højt og at det derfor er svært, at tage den beslutning, så derfor tænker jeg, at du måske kunne starte med, at finde et sted i nærheden af din familie, så du stadig kan være der for dine søskende. Jeg tror faktisk, at det, at du flyttede hjemmefra ville give dig mere overskud til, at være en nærværende og god storesøster og ikke en mor for dine søskende. Det kunne være, at det kunne give dig mulighed for, at bruge noget tid sammen med dine søskende, hvor i kunne få nogle gode oplevelser sammen.

Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig for dine søskende og jeg tænker, at hvis du syntes, at dine forældre har brug for hjælp til at tage sig af dine søskende, kunne du prøve at ringe til den anonyme rådgivning i din kommune og snakke med dem om din bekymring, eller ringe til en sagbehandler. På den måde tager du stadig ansvar for dine søskende og kan stadig være en rigtig god storesøster, uden at skulle tage dig af de daglige pligter.

STRESS:
Det du beskriver lyder som om det godt kunne være stress og ud fra det du skriver , tror jeg godt det kunne hænge sammen med det ansvar du har både derhemme og det at du så samtidig er startet på universitet. Jeg syntes det er ærgeligt, at din læge ikke har taget det seriøst, men hvis lægen ikke ved hvordan du har det, er det ikke sikkert, at han/hun har overvejet, at det kunne være stress. Så jeg vil opfordre dig til, at tage til lægen igen og fortælle nogle af de ting, du har skrevet her.

FORHOLDET TIL DIN MOR:
Jeg tror, at grunden til, at du har det sådan med din mor, nok hænger sammen med, som du selv skriver, at du bebrejder hende for, at få endnu et barn, når du ikke føler, at hun har kunne tage ansvar for dig og din søster. Det tænker jeg er en helt naturlig reaktion fra din side, da du nok har været klar over, at det ville lægge mere pres på dig. Jeg ved ikke om du nogensinde har talt med din mor om hvordan du har det, men jeg tror det kunne være en god idé, at fortælle hende om det, så i kan få snakket sammen. Det at i får talt sammen, kan måske være med til at ændre jeres forhold, så du igen får lyst til at give din mor et kram, for det lyder til at du, rent faktisk er rigtig glad for din mor.

PSYKOLOG:
Det lyder til, at du virkelig trænger til at tale med nogen omkring din situation og derfor tænker jeg, at du skal til psykolog. Det at du er begyndt at skære i dig selv, er et tydeligt tegn på, at du ikke kan blive ved med at tage så meget ansvar og at du ikke har tid til dig selv og til at leve dit liv, og at det har stået på i alt for lang tid. Det at du skærer i sig selv, tror jeg er en reaktion på alt det du står i og en måde, at flytte smerten på eller lette den smerte du bære rundt på og det har du brug for hjælp til. Jeg kan godt forstå, at du ikke har penge til, at gå til psykolog og derfor tænker jeg, at det kunne være en rigtig god idé hvis du kontaktede Studenterrådgivningen som alle universiteter har, der kan man få gratis psykolog hjælp og de kan også hjælpe unge som dig, som er forældre for sine egne forældre. Hvis du går ind på deres hjemmeside her www.srg.dk, kan du finde den afdeling, som er nærmest dit studie.

Ved at tage ansvar for dig selv og din egen lykke, tager du faktisk også ansvar for dine søskende, for jeg tror det ville give dig mere energi og overskud, og det tror jeg kunne gøre, at du fik det bedre. Det kan også være, at du, når du ikke længere bor hjemme, kunne få snakket med dine forældre om nogle af de her ting, da jeg tror det ville være lettere for dig, når det hele er kommet lidt på afstand.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker det bedste for dig.

Mange hilsner
Majbritt