Kære du

Det lyder til at være en rigtig svær tid du går igennem lige nu og derfor synes jeg også, at det er rigtig godt, at du har valgt at skrive her til. Det kræver meget mod at fortælle andre om, at man cutter, men det kræver lige så meget mod, at overbevise sig selv om, at man har brug for hjælp til at komme videre, så allerede nu er du kommet et stort skridt videre. 

Det lyder til, at du har gået i lang tid og haft det skidt og derfor også har skåret i dig selv. Jeg tænker, at det, at du gør skade på dig selv, er blevet din løsning på de svære følelser, som du går rundt med inde i. Du skriver, at du tager problemer rigtig tæt på dig og jeg tænker, at du måske har det sådan, at når de svære følelser bliver for stærke og fylder for meget, kan det at skære i sig selv, være en måde at få det ”ud af kroppen” på?

Hvis man har det svært, er det helt normalt, at alle problemer (også andres) går en utrolig meget på. Det er lige meget hvor stort problemet er - når de dårlige tanker fylder meget i ens liv, er det svært at slippe dem. For at kunne fungerer i hverdagen når man har det svært, bliver man nødt til at finde en måde at håndtere tankerne på. Din måde lige nu er blevet at skære i sig selv. Som du også selv skriver, føles det ikke forkert når du gør det og det kan måske gøre, at du faktisk har det bedre i samme øjeblik. Derfor er det at cutte også noget man meget nemt bliver afhængig af, fordi det kan give følelsen af at hjælpe lige når man gør det.

Det kan det være svært at gennemskue, hvordan man skal holde op med det, som du også beskriver i dit brev. For hvordan skal man så klare de svære tanker, der bliver ved at dukke op? Derfor handler det tit om både at prøve at finde ud af, om der er noget andet man kan gøre, når tankerne presser på - men også om at finde ud af, hvorfor man bliver så ked af det, at man får lyst til at cutte.

Når man har det rigtig svært og skære i sig selv, er det ikke noget man kan klare alene. Derfor er det utrolig vigtigt at du får snakket med nogle om det og du fortjener også, at have nogle der støtter dig og hjælper dig. Jeg synes det er rigtig godt gået, at du har fortalt det til din lære og jeg kan godt forstå det er svært for dig, at skulle vise ham din arm. Jeg synes dog du skal få snakket med ham igen og sørge for, at i er alene, så du ikke skal tænke på, at andre ser din arm eller hører hvad det er i snakker om.

Je synes du beskriver dine tanker og følelser rigtig præcist her i brvekassen, så du kan også vise din lære det brev du har skrevet her ind med og det svar jeg har givet dig. På den måde kan det tit være nemmere at snakke om bagefter, fordi du så ikke behøver at sige det hele over for ham.
Din lære kan hjælpe dig med at komme i kontakt med en skolepsykolog, hvis det er noget du har mod på. Jeg tænker, at det kan hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du kan komme videre og få det bedre. Han kan også hjælpe dig med at snakke med dine forældre om det, men det hele er selvfølgelig op til dig og hvad du du synes er en god ide.

Der er også forskellige ting, som du selv kan gøre for at stoppe med at cutte.Jeg tænker, at det måske kan være en god ide, at du prøver at skrive dine tanker og følelser ned, når du får lyst til at skære i dig selv. Det er kun dig selv der skal læse det og du kan skrive lige hvad der falder dig ind. Det er normalt, at det er rigtig svært at sætte ord på de følelser man har, men måske kan det også hjælpe dig til at finde ud af, hvad du tænker, når du får lyst til at skære i dig selv. Hvis det ikke lykkes dig at stoppe med at skære i dig selv med det samme, er det vigtigt, at du ikke giver op, for det er en svær opgave og bare det at du har besluttet dig for at gøre noget, er et stort skridt. Du kan prøve at mærke efter når lysten til at skære i dig selv kommer, om der er nogle følelser du ikke har fået talt med nogen af de mennesker der er i dit liv om, og overvej også, om der måske er en anden aktivitet du kan gøre, som kan afløse at du cutter.

Hvis du godt kunne tænke dig mere hjælp til at finde frem til nogen, der kan hjælpe dig, så kan du også prøve at kigge på www.selvskade.dk. Her kan du chatte eller snakke i telefon med voksne rådgivere, som er vant til at tale med børn og unge om svære ting, og det kan være rart at få lov at fortælle sin historie til nogen, der lytter og gerne vil hjælpe.

Venlig hilsen Katrine