Selvskade

brevkassespørgsmål

Selvskade

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

hej. Jeg skriver ind, fordi at jeg som i, i titlen kan se, skader mig selv. Lad mig uddybe det lidt :) Det er fordi at mig og min mor, vi ikke snakker så godt sammen, vi kommer ret tit op at skændes. Og det gør, at min skolegang bliver meget påvirket en ekstra lærer vi har til matematik om fredagen, og min veninde E, er begge ret bekymrede for mig. Det at mig og min mor bare altid skændes, giver mig selvfølgelig også mange negative tanker, i sammenhæng med meget andet. Jeg bliver mere og mere dårlig til mit matematik, og husker heller ikke mit dansk, så godt som jeg gjorde for at halvt år siden. Det er stået på i rigtig lang tid, men det er først nu jeg selv kan se at det tager på mig. Da en jeg rigtig godt kan lide, som jeg tror har en kæreste, men det at jeg ikke ved det, irriterer mig, min bedste veninde kan risikere at flytte skole, og at at min far også kan risikere at flytte langt væk. Gør mig bange og ked, og jeg fatter mindre og mindre af min omverden. Og som det største problem; hvis jeg siger til min mor jeg vil gå til psykolog, eller have en kontaktperson eller lignende, fortæller hun mig bare, at det er en del af teenagelivet, og at vi alle har været igennem det. Og Som jeg har skrevet i 'Kategori' føler jeg mig mere hjemme når jeg er på et bibliotek, eller hjemme hos min bedste veninde, end når jeg sidder herhjemme... Jeg skrev på et tidspunkt også et digt på engelsk, og jeg er meget optaget af det (Dansk).: Jeg syntes det er sjovt, at du fortæller mig at det er normalt, at vi alle skal igennem det, at du selv har været igennem det, at det går væk en skønne dag, og at jeg har intet at være bekymret for. Det føles som en Ulidelig lang ventetid, en ventetid på døden, det føles som om jeg er den eneste der kender til denne verden, og det føles som om du ikke har den fjerneste anelse om det her, og at du aldrig har prøvet det, men hvis du har, så fortæl mig: Hvorfor sker det? Hvorfor er jeg alene om det? Hvorfor forstår ingen mig, når de alle "har været igennem dette"? Og vigtigst af alt, hvorfor opfører du dig som om du er ligeglad? Alle tankerne hober sig tit op, og så rører saksen mig. Ingen ved endnu at jeg gør det, eller skriver herind. Men jeg ved hverken hvordan jeg skal få en kontaktperson uden min mor siger at det er fordi jeg hidser mig op over ingenting. Eller hvordan jeg skal sige det til hende, før hun siger igen, at det er i overkanten, for det hun tror er ingenting. Jeg håber virkelig i kan hjælpe, for jeg vil gerne stoppe med selvskaden snart. B. la fordi en af mine veninder gerne vil være.."Ren" hun må ikke være ude efter 6 tiden, og alt det, hendes forældre er meget beskyttende, min bedste veninde må ikke engang komme ind i deres hus, bare fordi hun kommer fra et andet land. En dag spurgte jeg hende om hvad der ville ske, hvis jeg fortalte hende at jeg skar i mig selv, så svarer hun "så vil jeg ikke være din ven mere.." uden at tøve. Og jeg vil gerne fortælle hende og Anita (min bedste veninde) det og mine andre venner, men jeg tør bare ikke. -Håber igen at i kan hjælpe. Og forklaringen er lang, det ved jeg.- Ups :D

Svar: 

Hej med dig..

Jeg synes det er rigtig godt at du har skrevet herind. For det første kan det bare være rart at fortælle om de følelser og tanker som ligger inden i og fylder meget. For det andet så tror jeg det er en god ide at gribe fat i en voksen når det føles svært, og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Jeg synes det er rigtig godt, at du kan mærke at det påvirker dig nu og at du gerne vil stoppe med at skære i dig selv. Og jeg har nogle ideer til hvad du kan gøre nu.

Lad os lige starte med det du skriver om din mor.

Det lyder til at i skændes rigtig meget og du skriver, at du har det bedre på biblioteket eller hos din veninde, end derhjemme. Derfor overvejer du, om du kunne få en psykolog eller en kontaktperson, men så siger din mor at du er i teenagealderen og det er helt normalt.

Jeg kan godt forstå du tænker som du gør, og jeg tror det er fordi du gerne vil have det bedre og have en voksen at snakke med. Det synes jeg er rigtig godt og en god ide.

Hvis du skal have en kontakperson eller til en psykolog, så skal du snakke med din kommune og din læge, og så bestemmer de om det kan lade sig gøre. Det kan godt være lidt svært at skulle gøre alene, og jeg har faktisk et andet forslag, som jeg synes du skal prøve først.

Du skriver at din lærer er bekymret for dig, og derfor synes jeg du skal starte med at snakke med din lærer. Fordelen ved at gøre det er, at din lærer kender dig ret godt og fordi en lærer tit er rigtig god til at snakke om de her ting. En anden fordel er at din lærer rent faktisk kan hjælpe dig med at kontakte kommunen, hvis din lærer mener det er den bedste løsning.

Du er rigtig god til at forklare dine tanker og følelser når du skriver, så jeg vil foreslå dig, at vise din lærer det du har skrevet til mig. På den måde kan det være lidt lettere at snakke om, fordi så ved din lærer allerede hvad det handler om.

Omkring det her med din veninde og at hun ikke vil være din veninde hvis du skærer i dig selv. Det kan være svært at for din veninde at vide hvad hun skal sige og gøre, hvis hun ved du skærer i dig selv. Og jeg synes det er vigtigt at du siger det til voksne, istedet for dine veninder. Fordi en veninde på 12 år kan ikke hjælpe dig med de her følelser og at du skærer i dig selv. Det skal der en voksen til, som ved lidt mere om hvordan man får det bedre inden i, når det er svært.

Omkring de andre ting du skriver med en veninde og din far som måske skal flytte langt væk og det med matematik og dansk. Det er tit sådan, at når der er noget der er rigtig svært og man tænker rigtig meget over, så spiser det alt ens energi og så kan alle andre ting også lige pludselig blive meget svære. Du skriver: "...Gør mig bange og ked, og jeg fatter mindre og mindre af min omverden", og det er lige nøjagtig det der sker. Det er som det hele vælter og når det sker, så er der kun en løsning og det er at få hjælp til at få løst nogle af tingene.

Derfor skal du tage fat i en voksen nu og start med din lærer og så håber jeg at i sammen kan finde nogle gode løsninger.

Hvis du ikke synes det virker som du gerne vil have det, så kig ind i vores chatrådgivning her. Her kan du chatte anonynt med en voksen som også gerne vil lytte og så kan i sammen finde nogle flere muligheder.

Så selvom det virker ret uoverskueligt lige nu, så skal du vide at du har gjort noget godt nu. Du har taget fat i det og vil gerne lave om på nogle ting. Så bliv ved, så tror jeg det bliver lidt nemmere at være dig..

Kan du have en dejlg weekend..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program