Ingen sæd...

brevkassespørgsmål

Ingen sæd...

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 12 måneder siden

Hej cyberhus. Jeg er 14 og bliver 15 om cirka 2 måneder, og jeg startede med at onanere for cirka 2 år siden.. Og der kommer stadig ingen sæd, jeg er nogenlunde inde i pubberteten, og er begyndt at få lidt hår. Men jeg har 4 spørgsmål - det første er, er der nogen mennesker der bare ikke "kan" producere sæd/sperme ? Det andet er, er der noget galt hvis der godt kan komme nakkeost men ingen sæd? Og det sidste er, jeg kan altså godt pisse med stiv pik, det er ikke normalt er det? Og det sidste, kan man godt have sex (med kondom) uden at kunne sperme? Altså jeg kommer vel, og her idag kom der også lidt væske, men der kommer ingen sæd? Venlig hilsen en anonym dreng :)

Svar: 

Hej med dig, anonyme dreng

Det er nogle gode spørgsmål du stiller.

Det lyder jo til at du er kommet godt igang med din pubertet, men puberteten er ikke noget som bare lige slutter på et øjeblik. Det vil sige, at det faktisk kan være helt normalt at du oplever ikke at producere sæd. Det er noget som mandens krop udvikler igennem puberteten, og ikke kun lige i starten. Puberteten starter cirka omkring 13-14 års alderen og slutter først når man er cirka 18-20 år.

For at svare på dine spørgsmål helt præcist, så vil jeg dele mine svar op i 4 dele, så de passer til dine 4 spørgsmål.

1. Ja, der findes faktisk nogle ganske få mennesker som ikke kan producere sæd, men alle mænd fødes med evnen til at kunne producere sæd.

2. Nakkeost er en naturlig ting for ens penis. Det er et fedlag som er med til at beskytte selve penissen under den tynde hud. Nakkeost er også et tegn på sædrester, så hvis du oplever nakkeost, vil du højest sandsynligt også opleve sæd på et tidspunkt.

3. Det er helt normalt at kunne tisse med stiv pik. Intet galt der. Men det er sådan at når du nærmer dig udløsning, så kan du ikke tisse, fordi så bliver der lukket af. Meget smart, fordi så kan man ikke tisse op i den man har sex med.

4. Man kan sagtens have sex med et kondom på uden at sperme.

Jeg tænker at det du oplever er, at du rigtig gerne vil producere sæd, og det er skam også en helt normal følelse du har, og nogle helt normale spørgsmål du stiller. Men kroppen skal have mulighed for at udvikle sig, det vil sige, at kroppen skal have mulighed for at lære at producere sæd, og den ting tager altså lidt tid.

Hvis du om nogle år stadig ikke oplever sæd, så er det muligt at se en sundhedsplejerske eller en sygeplejerske, men det er altså kun hvis der går flere år og du stadig ikke oplever sæd.

Jeg håber at du kunne bruge mine svar!

Mvh

Casper

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program