Normal
0

false
false
false

DA
JA
X-NONE

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Table Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Kære E

Jeg synes det er rigtig godt at du skriver til brevkassen med dine spørgsmål i forhold til at blive teenager. Som du skriver er der meget der ændrer sig, og man kan hurtigt blive forvirret og utilfreds- det er der mange på din alder der kender til.

Jeg vil dele mit svar op I to dele, da du har to spørgsmål, et om din krop og et i forhold til din far.

Kroppen:

Når man bliver teenager, sker der en masse med kroppen. Hormoner gør at den ændrer sig, og man går fra at have en pigekrop til at få en kvindekrop. Det betyder blandt andet, at man begynder at få former og f.eks. større bryster og hofter. Det kan være svært at vende sig til, når man er vant til en anden slags krop, uden former. 

Det her med at tænke om man er tyk, er noget som rigtig mange piger tænker over. Det gør man fordi man gerne vil passe ind og fordi det er moderne at have en tynd krop. Om man vejer det man skal, kan man slet ikke sige ud fra vægten. Det handler nemlig også om højde og muskelmasse, og det er en større ting at regne ud, og det er faktisk kun lægen der kan sige om man vejer det man skal.

Det er helt normalt og helt okay at tænke på hvordan kroppen ser ud og være utilfreds nogle gange. Men hvis det begynder at tage overhånd, og man tænker på det hele tiden, så er der faktisk ofte en anden grund. Det kan være at man er lidt ked af det eller går rundt og tænker på noget, der ikke er så rart.

Jeg synes du skal overveje hvorfor du er utilfreds med dig selv. Handler det om at din krop forandrer sig, og det er svært at følge med? Eller handler det måske om noget andet, f.eks. at du går rundt og er ked af det eller har meget at tænke på? Lige meget hvad grunden er, så er det rigtig vigtigt at du snakker med nogen om det, så du ikke skal gå rundt med det alene. Det kunne være dine forældre eller en veninde. Du kan fortælle at du er begyndt at tænke meget på din vægt, og snakke med dem, om hvad grunden kan være til det.

Din far:

Når man bliver teenager begynder man at finde ud af hvem man er og hvem man gerne vil være. Man har brug for at adskille sig lidt fra ens forældre og gøre ting helt alene, uden deres råd og hjælp.

Mange på din alder kender til det her med at være rigtig sure på ens forældre. Det kan nemlig være svært at forstå hvorfor ens forældre siger og gør som de gør, og man er måske ikke altid enig.

Det er altså en helt normal ting, at blive sur og vred på sin far nogle gange. Men det skal selvfølgelig ikke være sådan hele tiden, fordi det gør det svært at snakke sammen om de ting der fylder, f.eks. det her med din utilfredshed om din krop.

Det kan både være fordi man er ved at blive voksen, at man bliver sur, men det kan også være fordi man er rigtig træt og mangler søvn, at man har mange tanker der farer rundt i hovedet eller en helt tredje ting. Lige meget hvad grunden er, så tror jeg at både dig og din far, ville få noget godt ud af at tale sammen om det. Fortæl ham det samme som du har skrevet her, enten en aften ved middagsbordet eller måske i et brev.

Det lyder til, at du er en pige der tænker over hvordan du er, hvad du føler og tænker. Det er en utrolig god evne at have og meget sejt allerede at kunne beskrive det så flot som 13-årig. Det viser mig at du har mod, og det mod håber jeg du kan bruge, til at få snakket med nogen om hvordan du går rundt og har det.

Mange venlige hilsner fra Marianne