Hej Stille og Forvirrede Dreng.

Jeg kan rigtig godt sætte mig ind i de tanker, du gør dig, og jeg synes, det er fint, du skriver herind med dine spørgsmål.

Det er godt at høre, du ikke har noget problem med homoseksuelle. Der er nemlig intet forkert i at være homoseksuel. På samme måde er der heller intet forkert i at have flere pigevenner end drengevenner. Det er nemlig noget, man skal gøre helt, som man har lyst til. Jeg kan dog godt forstå, du ikke kan lade være med at tænke, hvad de andre tænker omkring det. I din alder er det naturligt, at man gør sig rigtig mange tanker omkring, hvad ens klassekammerater og andre jævnaldrende tænker om de valg, man tager. Hvis du kan, synes jeg, du skal prøve at være ligeglad med, hvad de tænker. Nogle gange kan sådan nogle tanker nemlig komme til at fylde enormt meget og gøre en ked af det uden grund. I stedet vil jeg råde dig til at være glad for, at du har dine fire tætte venner. Om de er piger eller drenge er ligegyldigt - det er bare dejligt, de er dine venner.

Det er trist, at de holder dig uden for fællesskabet. Det må ikke være rart at føle sig holdt udenfor og samtidig føle, at man ikke kan snakke med dem om noget. Jeg kan godt forstå, det ikke er nemt at snakke med dem, når de behandler dig sådan. Jeg kommer til at tænke på, om du har fortalt din lærer eller dine forældre, at du bliver holdt udenfor? Det er ikke meningen, at nogen skal føle sådan, og derfor er det noget, din lærer bør tage alvorligt. Hvis du har mod på det, synes jeg, du skal fortælle det til din lærer. Hvis det er svært, kan du måske starte med at sige det til dine forældre og fortælle dem, at du synes, det er en rigtig ubehagelig følelse. Måske har dine forældre en idé til, hvordan du kan få det bedre. Om ikke andet kan det i hvert fald være rart at tale med sine forældre om noget, som er svært.

Det er ærgerligt at høre, at du er bange for, at de synes, du er en snob. Jeg tror, din mor har ret i, at du ikke er snobbet, men måske bare er lidt stille og måske også lidt usikker. Jeg synes ikke, der er noget forkert i, at du holder dig til dem, du føler dig tryg ved. Især når du ikke føler dig som en del af fællesskabet, kan det nemlig være rarest at holde sig til dem, man har det allerbedst med. Som ung kommer man nemt til at føle, at man skal gøre som de andre, hele tiden være med, hvor det sker og ikke holde sig tilbage. Sandheden er bare, at man ikke behøver være sådan. Det er helt okay at have det bedst med at være stille og bruge tid på dem, der gør en tryg. I høj grad handler det altså om, at du skal acceptere dig selv som den, du er og forsøge at være ligeglad med andres meninger om det.

Udover at det kan være en god idé at tale med din lærer og dine forældre om det, kan du måske også høre dine fire veninder om, hvad de tænker. Fortæl dem, at du er ked af at være udenfor fællesskabet og hør dem, hvad de tænker, du kan gøre. Måske føler de det samme, og så kan I sammen dele jeres tanker om det. Det kan også være, de kan fortælle dig, at du på ingen måde skal føle dig forkert, og at de holder af dig, som du er. Husk på, at de er venner med dig, fordi de synes, du er en skøn person.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde