Rigtigt eller forkert

brevkassespørgsmål

Rigtigt eller forkert

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 3 måneder siden

Hej, jeg er en dreng på 15 år. Jeg har længe haft en sexfantasi om at 'gøre det med en mand', og jeg har også fundet en på 29 år. Vi er ved at aftale noget på søndag, men jeg er ikke sikker på om jeg gør det rigtige. Jeg har virkelig lyst, men er det at gå over stregen, synes du jeg skulle gøre det?

Svar: 

Hej

Det er rigtigt godt at du skriver og spørger.

Der er intet galt i at have en sexfantasi om at gøre det med en anden mand, og det kan sagtens være helt normalt at have sådan en sexfantasi, og du er bestemt ikke den eneste som har den slags. Men jeg synes faktisk det er en rigtig dårlig idé at mødes med en 29 årig mand, som du ikke kender eller ved hvem er.

Og det er der nogle helt specielle grunde til, og de kommer her.

1. Jeg godt blive meget urolig over at en 29 årig mand går med til at mødes med en 15 årig dreng, for selvom du er over den seksuelle lavalder, så er du du stadig meget tæt på, og derfor er det faktisk på grænsen til at den 29 årige mand gør noget ulovligt.

2. Ved at I har så stor en aldersforskel, så tænker jeg at der er for stor en fare for dig i at mødes med en mand, der er dobbelt så gammel som dig selv. Og det er ikke til at sige hvilke tanker den 29 årige mand har, og hvad han kunne finde på at gøre ved dig.

3. En 29 årigs erfaring kan være langt større end dine, og derfor kan du ikke vide hvad han forventer af dig. Og hvis du undervejs finder ud af at du ikke har lyst, ville det komme til at overskride dine grænser, og du har mulighed for at få en rigtig dårlig oplevelse med dig. Hvad hvis han vil prøve noget som du ikke kan lide eller som du ikke har lyst til at være med til?

4. Jeg ved ikke om du har nogle erfaringer med at være sammen med en mand, men for at du har det bedste muligheder for at udforske din seksualitet, kan jeg klart anbefale dig at søge nogle på din egen alder, det vil sige jævnaldrende.

Der findes en rigtig fed hjemmeside, hvor unge mennesker med samme sexfantasier som dig kan mødes og snakke sammen. Her er der formentlig mere at have til fælles, måske endda flere ting at kunne lave sammen. Det er nogle vigtige ting, for at man kan føle sig tryg sammen og stole på hinanden.

www.LGBT.dk

Ved at finde en jævnaldrende, vil du faktisk have større chance for at din oplevelse vil blive bedre.

Jeg håber du vil tage svaret på dit spørgsmål med i dine overvejelser.

Mvh

Casper

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program