Forvirring og bekymring
Forvirring og bekymring
Hej, Jeg er en pige på 15 år, som er særligt sensitiv. Dermed har jeg nogle udfordringer i hverdagen. Bekymringer og triste tanker kan tit komme til at fylde meget, men jeg arbejder med det, så godt jeg overhovedet kan, og jeg snakker med en akt lærer ca. 1 gang om ugen, som jeg har et meget nært forhold til, og som kender mig bedre end nogen anden. Mit problem er sommetider, at når jeg står op om morgenen har jeg kvalme. Den kommer når jeg bliver trist, og så virker det selvforstærkende. Det er rigtig irriterende... men jeg har fundet ud af at kvalmen er et slags "alarmberedskab" der fortæller mig, når noget er galt. Det er tit når det er mørkt udenfor.. fordi det så underbygger tristheden (jeg påvirkes let af vejret, dog også af det gode vejr) Mit spørgsmål er måske på en måde.. lidt underligt. Jeg er i tvivl om hvordan jeg kan få den helt rigtige start på dagen, sådan at jeg ikke bliver ved med at være trist?
Hej med dig
jeg synes du lyder til at være en ret sej pige, fordi du er så klar på de udfordringer du har, at du allerede snakker med din akt-lærer og når du får kvalme om morgenen, så ved du at det er din krop der fortæller dig noget. Når du kender dig selv så godt, så er det også meget nemmere at arbejde med din sensitivitet.
Jeg kan ikke svarer helt præcist på dit spørgsmål, fordi os voksne der sidder i Cyberhus, er ikke eksperter i det her med at være særlig sensitiv. Derfor bliver mit svar lidt opdelt og så håber jeg at mine tanker og ideer kan være med til at hjælpe dig hen imod et svar på dit spørgsmål.
Det jeg ved om det er, at der faktisk er 15-20% der er særlig sensitiv. Det vil sige at det faktisk er ret normalt og det er heller ikke noget man bare lige kan ændre på, fordi det er en medfødt ting. Jeg tænker også, at det her med at være ekstra sensitiv både er en gave og en udfordring... en gave fordi du er i stand til at føle mere og måske faktisk har jeg også læst, at mennesker der er særlig sensitive ofte er ret kloge og dygtige til nogle ting...:) Og det er jo meget godt.
Men som du også skriver, så er der også udfordringer og det betyder jo, at alle de følelser der har noget med det svære i livet at gøre, også bliver forstærket og det kan godt være svært. Nå, men nu til mine tanker til dig:
1. Det første jeg tænkte på, da jeg læste dit brev var, at jeg blev nysgerrig på hvordan du havde fundet ud af, at du er særlig sensitiv. Om det er gennem nogle samtaler med en psykolog eller din akt-lærer?, eller om du selv har fundet ud af det, for eksempel på nettet?
Jeg synes nemlig det er vigtigt, at det er en person som ved rigtig meget om det at være særlig sensitiv, for eksempel en psykolog. Fordi udover at få det afklaret, så kan du få nogel redskaber som kan hjælpe dig i hverdagen. For eksempel med hvordan du får den bedste start på dagen.
Så, hvis du ikke endnu har snakket med en læge eller en psykolog, så synes jeg du skal tage fat i din læge og få en snak med ham eller hende. Jeg har ledt på nettet og fundet en del sider, men jeg synes ikke jeg fandt nogle gode sider og jeg synes det er vigttigere at du snakker med en i virkeligheden som ved noget om det. Det tror jeg du får mere ud af.
2. Jeg synes det lyder rigtig godt, at du har et nært forhold til din Akt-lærer, fordi en AKT-lærer kan både være god at snakke med og kan måske også hjælpe dig til at det bliver lidt lettere. Ved han/hun noget om det her med at være særlig sensitiv? Hvis ikke, så synes jeg det ville være en god ide, hvis han/hun undersøgte det, fordi så kunne det hjælpe på de råd han/hun giver dig. Du kan evt. vise ham/hende mit svar til dig eller bare selv spørge.
3. Du nævner ikke dine forældre og derfor kan det godt være, at du ikke føler du kan snakke så godt med dem. Men hvis du kan, er det vigtigt du også får snakket med dem og får fortalt dem hvordan du har det. Fordi hvis du er særlig sensitiv, så handler det meget om, at der skal skabes nogle trygge og gode rammer for dig derhjemme.
For eksempel hvordan I står op og starter dagen derhjemme, fordi måske har du brug for mere tid om morgenen eller noget andet der gør, at det er nemmere for dig.
Jeg tror vi mennesker alle sammen er forskellige og jeg tror alle sammen vi indeholder noget som gør det nemt og sjovt at være os, men også ting som gør livet svært sommetider. Hvis du er særlig sensitiv, giver det dig også noget i begge ender og det er en del af dig.
Men jeg synes det er super flot, at du vil arbejde med de ting der er svære. Jeg synes det er vigtigt at du snakker med de mennesker der er omkring dig og som kan hjælpe dig med at sætte din hverdag sammen så det bliver nemmere for dig, men også snakker med de voksne som ved noget om det og som kan give dig de råd som rent faktisk kan hjælpe. For eksempel hvad du kan gøre lige præcist om morgenen.
Hvis du har brug for at snakke anonymt med en voksen på et eller andet tidspunkt, så skal du vide
Det var mine tanker og ideer og jeg håber du kan bruge nogle af dem, og fortsætte det arbejde du er i gang med. Og husk hele tiden på alle de gode ting der er ved at være ekstra sensitiv..:)
Venlig hilsen
Erroll