Højde???
Højde???
Hej Cyberhus....... Jeg er 152 cm høj, og næsten ikke i puberteten (lidt hår for neden og lidt bryster - man kan ikke se dem hvis jeg har en trøje på). Jeg har fået målt min knoglealder til 13,5 år hos lægen, og skulle vist blive omkring 167 cm høj. Det er bare det at jeg har haft en del kvalme og mavesmerter de sidste par år (jeg har skrevet her ind før) som har gjort at jeg ikke har spist særlig meget, som har sinket min vækst og udvikling. Det er der dog kommet nogenlunde styr på nu. mit spørgsmål er bare om jeg stadig kan nå at blive 167 cm høj? Hvis ikke, hvor høj kan jeg så risikere at blive? jeg ved godt at det er svært at forudse, men jeg er bare så ked af at jeg er så lille....
Hej med dig
Jeg kan godt forstå at du tænker over det her med din højde. Jeg tænker nemlig at langt de fleste mennesker gerne vil være samme højde som de fleste andre, for ikke at skille sig alt for meget ud.
Jeg har valgt at sende dit spørgsmål videre til vores lægebrevkasse '"sundhed og sygdom". Der sidder læger der ved rigtig meget om kroppen, og jeg er sikker på at de kan give dig et godt svar. De svarer inden 10 dage.
Hvis det er svært at vente så længe, kan du evt. kigge på et andet spørgsmål i brevkassen som også handler om højde. Du kan finde spørgsmålet ''hvor høj bliver jeg??' HER.
Jeg håber mir svar kan bruges, indtil du får et fra sundhed og sygdom.
Venlig hilsen Marianne