Hej, jeg skriver fordi at jeg for en uges tid siden mistede min mormor efter en kamp mod leukæmi, vi fik at vide i oktober 2012 at hun ikke ville overleve sygdommen og siden da har det været rigtigt hårdt for hele min familie, især mig, men da jeg aldrig rigtigt før har snakket ud om mine følelser og tanket omkring sådanne ting er det også rigtigt svært for mig, jeg føler ikke rigtigt at jeg kan snakke med min familie om det men en af mine gode veninder har tilbudt at snakke med mig flere gange da hun godt kan se og fornemme hvordan jeg går og har det, jeg tog på et tidspunkt imod tilbuddet men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at snakke omkring det da jeg på en eller anden måde ligesom var bange for at åbne en sårbar del af mig overfor andre og jeg vidste at jeg ville bryde ud i gråd vis vi begyndte på emnet og den side af mig selv er jeg også på en eller anden måde bange for at vise frem, kan jeg på nogen måde blive bedre til at snakke ud om de her ting? Det begynder at gå mig rigtigt meget på især fordi det begynder at påvirke min evne til at koncentrere mig i skolen osv.