Cutting
Cutting
Hej Cyperhus Jeg er en 19 årig pige, som for 5 år siden, mistet min bror. Lige pt. er jeg i en svær depression, men får medicin og behandling for det. Jeg har inden for de sidste 2 måneder, taget en overdosis 2 gange, hvilket gør det rigtig svært at komme oven på igen! Jeg begyndte derfor at cutte, for et par måneder siden, og det har nu taget overhånd. Det er gået så vidt, at jeg ALTID har et barberblad med i skole, hvis jeg nu skulle føle, jeg har brug for at straffe mig selv. Grunden til min selvskadende adfærd, er grundet skyldfølelse over min brors død og at jeg ikke har love til at være glad. Jeg skærer i mig selv, stort set hver dag - ofte føler jeg ikke smerte nok i det, og hælder derfor ofte citron saft i. Jeg er nu dækket til i ar, fra mine fødder, op til min hals - HELE min krop er dækket, pånær mine arme, da det gør det nemmere at dække. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal komme ud af dette igen? Jeg er bange for, det er ved at tage overhånd. Vh. M
Hej M
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes det er rigtig flot at du skriver herind og deler dine følelser og dine tanker. Det lyder som om du er i en virkelig hård periode i dit liv, som på mange måder virker uoverkommelig for dig. Det er simpelthen for hårdt for sjælen og psyken at holde alle sine følelser inde og det er derfor jeg synes det er rigtig flot at du skriver og sætter ord på, hvordan du har det.
Du skriver også i dit brev, at du er i behandling og får medicin for din depression, hvilket er godt at høre. Det er så vigtigt at tage imod hjælp, når man står i en svær situation som din og det viser også, at du har nogle ressourcer til at komme videre. På trods af, at du lige nu føler der er lang vej igen. Når du beskriver at du cutter sig selv og du altid har et barberblad på dig, fortæller det mig, at det er rigtig svært for dig lige nu.
Du beskriver rigtig flot, hvorfor du føler behov for at cutte dig selv og det er faktisk et rigtig godt skridt til at finde en måde, hvorpå du kan komme ud af det. At du har sat ord på, hvorfor du føler det her behov. Cutting er nemlig en måde at håndtere psykisk stress på og faktisk er det en form for overlevelsesmekanisme. Det er simpelthen en fysisk måde at mærke smerte et andet sted end indeni. Og du er desværre ikke den eneste som har brugt denne ”metode” til at mærke en form for lettelse for ens psykiske smerter.
Du skriver, at du gør det fordi du føler skyld over din brors død og du ikke har lov til at være glad. Men det har du! Jeg kender ikke baggrunden for din brors død eller hvordan din situation derhjemme har været efter hans død, men jeg ved at det aldrig kan være din skyld at din bror er død. Jeg ved også at du har lov til at være glad selvom han er død. Det er nemlig det rigtig svære, efter man har mistet nogen man elsker, at forstå og mærke at det er okay at være glad, selvom man er i sorg og selvom man føler man burde være ked af det. Mange gange handler det om, at man finder en måde hvor din bror kan leve videre inden i dig.. som et kærligt minde og en kærlig følelse, uden at det skal ødelægge dit liv.
Det er rigtig svært at miste en bror eller søster og der findes faktisk steder hvor man tale med andre som har stået i samme situation. Det ved jeg ikke om det er noget du har prøvet og det er heller ikke sikkert at det er lige nu, at du er klar til det, men det kunne måske være rart for dig, at tale med nogen som kan forstå de følelser du går med i forhold til din brors død. Jeg synes et godt sted at starte er børn, unge og sorg. Her sidder der voksne som også selv har mistet et familiemedlem og derfor kender de selv følelsen. Du er anonym og de har en chat lige som her.
Omkring det med at du cutter så meget lige nu... de synes jeg er meget vigtigt, at du fortæller til den behandler du er i kontakt med. Måske kan du og din behandler snakke om hvordan du bedst stopper og finder en anden og måske bedre måde at komme fremad og arbejde med din sorg.
Udover de forslag jeg har givet, synes jeg chatten her i Cyberhus er en god ide, fordi her kan du også chatte anonym med en voksen og det kunne godt være en støtte for dig og en måde at finde styrken til at leve dit liv og med mindet om din bror på en nemmere måde. Der er åbent alle dage mellem 13-16 og tirsdag og onsdag er der også åbent mellem 18-21.
Mange hilsner
Helle N