Kære P.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det er svært at være dig lige nu. Du skriver, at du er meget optaget af og hele tiden tænker på døden. Det må være hårdt, at døden fylder så meget i dine tanker.

Faktisk er det helt normalt, at man i perioder af sit liv, tænker meget på døden. Når man er barn kan man måske have svært ved at forholde sig til døden, men når man så bliver ældre opdager man pludselig hvad det vil sige og det kan være utrolig skræmmende, at når man er død, så er det endeligt og man kommer ikke tilbage - også selvom man godt ved, at det er en naturlig del af livet. De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv, at tankerne om døden fylder meget. Måske har man mistet et kæledyr, hørt om en der er død eller noget helt tredje. Da vi ikke med sikkerhed ved, hvad der sker efter døden er det helt naturligt, at det er noget man tænker meget på. Jeg er dog selv ganske sikker på, at uanset, hvad der sker er det ikke noget vi skal være bange for.

Tanken om at man kan miste dem man elsker, kan også være meget svært at rumme og forholde sig til. Det er helt normalt at man kan have det som du beskriver engang imellem, men det er ikke noget du skal gå rundt med hele tiden. Jeg sidder og tænker på, om du mon har fortalt dine forældre alt om, hvordan du har det? Om du har delt dine tanker og følelser med dem? Det synes jeg nemlig er vigtigt at du gør, for at du ikke skal gå med det alene. Det kan hjælpe rigtig meget at tale med nogen om hvad man tænker og føler. Hvis du ikke har, så synes jeg du skal fortælle dine forældre om hvordan du føler og hvilke tanker du gør dig omkring døden. Hvis du allerede har, så synes jeg du skal vise dem dit brev hertil, for her har du beskrevet rigtig godt hvordan det påvirker dit liv lige nu.

Det er lidt underligt at tænke på at vi skal dø, sådan har mange mennesker det, men heldigvis er det oftest sådan, at vi bliver gamle inden vi dør og så er det tit slet ikke så skræmmende. 

Jeg håber det kan hjælpe dig at vide, at du bestemt ikke er alene med dine tanker og husk, at du også altid er velkommen på chatten her på cyberhus, til en snak om det med en voksen. Har er du også anonym og måske kan det gøre det lidt lettere.

Venlig hilsen Katrine