Kære du

Det lyder som om du har gået igennem nogle rigtig svære år og jeg kan bestemt godt forstå, hvorfor du har svært ved at slippe de dårlige tanker og følelser. Det er bestemt ikke dumt at du skriver her til og jeg vil tværimod sige, at det er virkelig godt gået. Det kræver meget mod at fortælle andre om, at man har det svært og det kræver lige så meget mod, at overbevise sig selv om, at man har brug for hjælp, så allerede nu er du kommet et stort skridt videre. Du beskriver rigtig fint hvad du har oplevet i dit liv og hvordan du har det og jeg vil komme med mine tanker omkring det som du beskriver.
Jeg håber, at jeg med mit brev, kan være med til at skabe nogle mulige forklaringer på, hvorfor du har det, som du har det, og hvad du kan gøre ved det.

Ensomhed:

Du forklarer, at du føler dig meget ensom eller ihvertfald følte dig meget ensom i din gamle klasse. Du skriver også, at det ikke var decideret mobning du oplevede, men ud fra det som beskriver vil jeg sige, at det bestemt var mobning og endda rigtig grov mobning. Det må have været rigtig svært at være så alene i de år for både din veninde og dig og jeg kan godt forstå, at i har gjort meget for at holde samme. Jeg synes det var rigtig godt gået af jer, at i valgte at fortælle jeres lære om noget af det i oplevede. Desværre lyder det ikke som om, at personen tacklede det særlig godt og måske kan det have været med til, at du ikke længere har haft lyst til at dele dine tanker og oplevelser med andre mennesker? Jeg kan ihvertfald godt forstå, hvis du har det sådan men jeg vil skynde mig at sige, at der i de fleste tilfælde kommer noget rigtig godt ud af, at fortælle om ens tanker, følelser og oplevelser. Det at føle sig ensom kan være rigtig svært, fordi man lige præcis ofte går med sine oplevelser og følelser alene uden at have nogen at dele dem med og det er kun med tit at forstærke følelsen. Ensomhed er ikke noget, man som udgangspunkt selv vælger, og de fleste mennesker har en grundlæggende lyst til at være sammen med andre mennesker. Man har brug for venner at dele hvordan man har det og har man ikke det, kan man få det rigtig skidt. 

Du beskriver også, hvordan de andre så dig som den generte pige, men at du slet ikke følte at det var dit virkelige jeg. Den følelse som du beskriver her er der faktisk rigtig mange der har engang imellem og den er meget svær at håndtere, fordi man måske begynder at blive usikker på hvem man egentlig er og tvivle på sig selv. Når man bliver mobbet er det ikke underligt at man også bliver meget stille og tilbageholden og det kan så komme til at se ud som om man er genert. Jeg tænker, at denne følelse har været med til at gøre det svært for dig at være sammen med andre. Dvs. når du skal snakke med dine klassekammerater eller fremlægge i klassent, kan du opleve genertheden komme snigende, selvom det egentlig ikke er sådan du selv synes du er. Den "generthed" hænger ofte sammen med en usikkerhed – en angst for, hvad de andre skal tænke om det, du siger, eller hvad de tænker om dig. Jeg forestiller mig, at du kan have svært ved at tro på, at det du gør er godt nok, eller du er god nok? Min erfaring er, at hvis man har svært ved at tro på sig selv og har svært ved at kunne lide sig selv, kan det også være rigtig svært at tro på, at andre kan lide en og tror på det, man gør. Du beskriver rigtig fint, hvordan du havde det når du skulle fremlægge i din gamle klasse. Når jeg læser det tænker jeg, at du har fået et angstanfald. Det er kroppens måde at reagere på, når presset bliver for stort. Hvis du ikke har mærket at du rent faktisk har en stor værdi værdi hos andre, kan jeg godt forstå, at du bliver bange for deres reaktioner og tanker, og bliver "genert", hvilket kan lede til den ensomhed som du oplever.

At miste:

Du beskriver også, hvordan du tænker meget på din far, selvom du aldrig har kendt ham særlig godt. Det er helt normalt at man i perioder kan mangle den forældre man måske aldrig har set særlig meget til og det er også klart, at du er ked af det over, at han er død. Ens forældre betyder utrolig meget for en næsten uanset hvad og nogle gange er det som om, at man kan mærke et særlig bånd med dem, selvom man ikke ser dem. Det at du har det svært gør måske også, at du har ekstra meget brug for dine forældre og derfor tænker meget på din far. Du beskriver, hvordan du føler, at du burde være der mere for din mor og at hun ikke snakker med nogle om hendes problemer. Jeg tænker, at det godt kan være at hun får snakket med nogle om det, men at hun måske ikke har fortalt dig om det? De fleste mødre gør alt for at deres børn skal have det godt og derfor har hun måske tænkt, at det var bedst ikke at snakke for meget om din fars død. Det er vigtigt at sige, at det ikke er dit ansvar, at sørge for at din mor ikke er ked af det, men derudover tror jeg faktisk, at du ville gøre jer begge to en stor tjeneste ved at fortælle hende, hvordan du har det. Man føler ofte, at man skåner dem man elsker ved ikke at sige noget når man er ked af det, men ofte er det faktisk det modsatte man gør. Jeg tænker, at din mor godt har kunne mærke hvor ked af det du har været, men ikke har vidst, hvad hun kunne gøre. Jeg tror at det vil være rigtig godt for jer begge to, hvis du snakker med hende og jeg tænker, at din mor med stor sikkerhed gerne vil være der for dig og hjælpe dig. Hvis du har mod på det, synes jeg det kunne være en god ide, hvis du viste hende dette brev og mit svar til dig. Her beskriver du nemlig rigtig godt dine følelser og tanker og så har i et godt udgangspunkt for at snakke videre bag efter. 

Veninde:

Jeg kan godt forstå, at du føler, at du skal være der for din veninde lige nu, hvor hun har det ekstra svært. Men det er meget vigtigt, at du først og fremmest tænker på dig selv. Sådan som du har det nu, kan det godt være svært at hjælpe andre for det kræver ofte, at man selv har et overskud at give af. Du kan sagtens være en god veninde selvom du er på efterskole og du fortjener virkelig, at have det godt. Det er skønt, at du synes det går bedre der, hvor du er nu og jeg synes du skal forsøge, at holde fast i alt det gode der sker. Det kan være svært pludselig at skulle til, at tænke positive og glade tanker, efter så mange år med problemer, men det er noget man kan øve sig i og pludselig en dag, vil det føles helt naturligt.

At kaste op:

Det, at du nogle gange kaster maden op, er måske en måde for dig, at komme ud med alle de følelser der raser inde i dig. Det kan desværre nemt være noget man bliver nærmest afhængig af, fordi det kan give en følelse af at smerterne letter, lige når man gør det. Det er dog vigtigt at huske på, at det kun gør det hele værre, men det lyder også som om, at du godt ved det og rigtig gerne vil holde op med det.
Der er flere ting som du kan gøre for, at hjælpe dig selv på vej til et bedre liv.

Hvad kan du selv gøre:

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du prøver (og får noget hjælp til) at finde ud af, hvordan du har det med dig selv. Har du en oplevelse af at være god til det du gør og har du en oplevelse af at være værdifuld? Det kan du fx. gøre ved at skrive dine tanker og følelser ned i en bog, som kun du skal læse og du kan også gøre det ved at sørge for, at snakke med nogle om, hvordan du har det. Måske du har en god veninde på efterskolen eller en god og sød underviser, som du kunne snakke med? 

En anden ting du kan gøre er, at lægge mærke til, hvornår du bliver ked af og hvilke situationer der er svære for dig. Du kan så tænke over, hvorfor du mon er ked af det på lige det tidspunkt eller hvorfor den specifikke situation er svær for dig. Hvad bliver du nervøs over, hvorfor græder du nu og hvilken følelse har du i kroppen, når du har lyst til at kaste op? Du kan lige så langsomt sætte små mål for dig selv ved fx. at sige, at i dag vil du række hånden op i en af de timer, hvor du måske normalt er stille eller at du vil gå ind og snakke med en veninde, når du har lyst til at kaste op. I alle de små mål du sætter for dig selv er det vigtigt at have øje på, når de lykkedes. Det er ikke forkert eller underligt, hvis det en dag ikke går efter planen, for det tager tid, at blive glad igen. Hvis du sætter dig sådan små mål hver dag, tænker jeg, at du vil opleve, at du faktisk er en stærk pige med masser af værdi og det tror jeg vil hjælpe dig videre.

Du er også altid velkommen på chatten her på cyberhus, hvis du har brug for at snakke videre med en voksen. Husk på at du er en stærk og velreflekteret pige - det kan jeg læse i dit brev, der fortjener at få det bedre og få den hjælp du har brug for.

Venlig hilsen Katrine