Bange for ensomhed
Bange for ensomhed
Jeg er lige startet på efterskole. Jeg havde det svært i folkeskolen hvor jeg altid følte mig anderledes og udenfor. Efterskole skulle være anderledes men jeg er bange for at alt er det samme. Jeg ved godt at vi lige er startet for en uge siden, men alle de andre er ved at finde sammen og jeg er ikke rigtig med i nogen grupper. Jeg er panisk for at jeg igen ender med at være helt udenfor. Alle virker søde men jeg er overhovedet ikke blevet tæt med nogen. Jeg ved ikke rigtigt gtig hvad jeg skal gøre.
Kære du,
Jeg vil starte ud med at tilbyde et kram. Et spøgelseskram, for du kan nok ikke mærke det. Og hvis du ikke vil have det, så er det okay ikke at tage imod det. Du er slet, slet ikke alene om at være bange for at blive udstødt. Jeg kan virkelig godt forstå din frygt og din usikkerhed. Dyb indånding, kære du. Dyb, dyb indånding.
En uge er ikke meget, som du selv skriver, og for nogle tager det noget længere tid at finde andre, som man føler sig tryg ved og kan danne venskaber med.
En efterskole er meget anderledes end almindelig skole. I kommer til at være meget mere sammen fordi I bor under samme tag, så du vil helt sikkert finde noget - og nogen vil finde dig. Vær åben overfor samtaler, og hvis du har mod på det, så vær ærlig hvis nogen spørger om du er okay. Man må godt sige, at man er lidt bange for ikke at få venner. Eller at man har haft dårlige oplevelser i folkeskolen, og det fylder stadig. Folk kan bedre forstå, hvad der foregår, hvis de får lidt ord på det, du oplever og tænker på. Der er nemlig rigtig mange, der også oplever at være ensomme og bekymre sig om det.
Du spørger, hvad du kan gøre, og det lette svar er jo, at du "bare" deltager i de sociale arrangementer. Men... det er bare ikke så let. Især når du er bekymret for at blive udelukket. Derfor får du et lidt andet svar. Prøv om du kan være modig, når frygten banker på. Alle dem på skolen kender dig ikke endnu, så de har heller ikke dannet sig en mening om dig. Dit hoved vil helt sikkert sige ingen kan lide dig, og at alle andre finder venner, bare ikke dig. Dit hoved lyver. Dit hoved er drevet af frygt, ikke logik. Så vær modig og prøv om du kan tale lidt med de andre. Måske se om du kan deltage i lidt hygge om aftenen. Hvis nu nogen spiller et brætspil, så spørg om du må være med eller se på. Eller hvis de sidder og snakker, så vær modig og spørg om du må være med. Vær trodsig overfor dit hoved, især når det lyver om hvor meget de andre vil dig.
Husk på, det her er en ny start. Et nyt kapitel. Vær modig. Husk på, du er ligeså god som alle andre. Husk på, du er ligeså ny som alle de andre. Du er ikke så anderledes, at ingen vil dig. Det tager bare tid nogle gange. Og modighed. Du er ikke helt fortabt, du har bare dårlige oplevelser med som gør det lidt sværere.
Du må altid skrive herind, hvis du har brug for det. Ensomhed er et emne, der kommer på bane her hos os og i gruppe gruppechatten. Der kan du også tale med andre, der har oplevet lignende, hvis du har mod og brug for det.
Husk de dybe indåndinger og modet. Du finder nogen med tiden, det er jeg sikker på.
Frida fra Cyberhus