Motion, brug for det!

brevkassespørgsmål

Motion, brug for det!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 8 måneder siden

Hey Cyberhus, er ridepige og for omkring ½ år siden red jeg næsten alle ugens dage(med to dages pause), løb et par gange om ugen, cyklede tit om aftenen, så lavede jeg hygge-styrketræning, og lidt arobic et par gange. Jeg red hård dressurtræning to gange om ugen, sprang to gange seriøs springtræning, og løb og hyggede med hesten, plus den daglige håndtering af hesten på 700-800 kilo, så jeg trænede meget og jeg var i god form og al det der:) Men nu til sagen! Jeg stoppede så på denne hest, hvilket også stoppede min træning, løbetræning var ikke sjovt mere, før trænede jeg for hestens skyld og det gav mig ny energi, men det er blevet væk nu, min cykeltræning går heller ikke særlig godt, jeg har ikke rigtig tid om aftenen, eller også har jeg ikke overskud efter en lang dag! Styrketræning bliver det til en gang i mellem, men har ondt dagen efter og det går jo heller ikke... Så ville spørge jer, hvad skal jeg gøre? Skal virkelig i bikini form igen! Rider en gang i mellem og skal til at finde noget nyt at ride på og holde i form, men skal jeg bare presse tiden ind til cykling igen og tulle lidt rundt med cykelen igen, sige nej til lidt forskellige ting og få løbet lidt mere og istedet for at se lidt tv om aftenen så træne styrketræning!? Evt. andre måder, hvor man kan gøre de små ting i hverdagen til træning? Ved godt jeg spiser af lort til, ingen morgenmad, frokost på farten(tit et æble, og er jeg ude så en hotdog eller foccaciabolle, osv.), og så god hjemmelavet attensmad, men så kommer der jo lidt slik oveni, lidt chokolade, sodavand til maden og med på farten istedet for vand osv. Men det tager jeg også fat på senest muligt?:) -Håber i kan hjælpe!

Svar: 

Hej med dig

Sikke aktiv du dog har været - med både ridning, løb, cykling, styrketræning og aerobic. Jeg bliver helt svedt ved tanken :).

Når jeg læser dit brev får jeg en fornemmelse af, at al den træning du før gjorde ved siden af ridningen stadig blev gjort pga. den gode effekt som træningen havde på ridningen. Og nu, hvor du ikke længere har en hest at ride på, så virker alle de andre træningsformer ikke længe meningsfulde eller interessante på dig. Hvis jeg har ret i den fornemmelse og derud fra skal give dig et råd til hvordan du kommer i bikiniform igen, tror jeg, at du skal tænke på hvilken træningsform eller sportsgren du kunne tænke dig at dyrke.

Det lyder som om, at du kan præstere rigtig store træningsmængder, hvis du føler dig motiveret til det. Så hvad kan motivere dig? Er der andet end heste du tænder på, eller skal du mon hellere skynde dig at finde en ny hest, så du kan komme ind i samme gode rutiner som du havde for ½ år siden?

Angående træning i hverdagen, så er der masser af ting man kan gøre i hverdagen hvor man kan øge forbrændingen: Gå eller cykle som transportform, tage trappen i stedet for elevatoren, havearbejde kan også være godt. Det hjælper alt sammen, men det kan ikke helt erstatte mere intense træningsformer. Og hvis man vil i form er det nødvendigt med større mængder af mere intens træning: Det mest effektive er, at gå i gang med noget fedtforbrændende træning, hvor du træner hele kroppen (Løb, cykling, svømning) ved så høj puls som muligt i så lang tid som muligt, gerne i kombination med styrketræning – også for hele kroppen. Gerne 1-1½ time og 2-3
gange ugentligt.

Hvis din bikiniform også betyder lille vægttab, vil jeg råde dig til at droppe sodavanden og det hvide brød til frokost, samt begynde at spise morgenmad.

Held og Lykke med at finde din bikiniform igen.

Anne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program