Vil invitere hende ud

forumspørgsmål

Vil invitere hende ud

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 13 år 3 uger siden

Hejsa

Jeg skriver vedr. pigen jeg godt kan lide. Jeg er en dreng på 16år. Jeg har skrevet med hende i et par måneder nu, og på det sidste er hun begyndt at kalde mig skat og lignende. Som sagt har vi skrevet meget sammen, og det førte til at jeg en aften kiggede på uret og så at vi havde skrevet i 5 timer, men det er alt fra små 30minutters samtaler til timer. Vi går i klasse sammen og snakker ikke voldsomt meget med hinanden i skole tiden. Hun skriver dog tit til mig om aftenen. Har ringet til hende på skype, og hun virker ret genert (hvilket jeg også selv er :P) Hun opfatter hentydninger (Havde på en måde skrevet en hemmelig besked til hende som hun så har set og har skrevet det tilbage til mig)
Der blev holdt noget fest hvor jeg ikke kunne komme.. Hun sagde det var synd at jeg ikke kunne kommer men at jeg skal med til den fest hun snart holder..

Men ja hvordan tager jeg mig sammen og begynder at snakke mere med hende i skolen og sådan? Føler nemlig måske at følelserne er gengældte? 
Har fået et biograf gavekort for 2, og vil invitere hende med ud. Men føler det er lidt plat at spørge hende ud over besked, men på den anden side føler hun sig måske mere preset i egen person? Og så er det måske også lidt underligt når vi ikke snakker det store i skolen..

 

Kom med nogle gode råd og jeg ville være en lykkelig lille mand! ;)

PS. det skal lige siges at jeg er den lidt generte type :P

Tak på forhånd! :-)

Kommentarer

Hej! :)
Rigtig dejligt at høre at i skriver så meget sammen, og at hun nu er begyndt at kalde dig skat, det lyder som om hun er ved at åbne sig op:) Det er jo lidt ærgerligt at I ikke snakker sammen i skolen, men det kan også være rigtig svært, hvis I begge er generte.
Hvad snakker I om, når I skriver sammen?:)
Det lyder ikke som om I mangler noget at snakke om nemlig:)

Altså, selvom det lyder nemmere sagt end gjort, så er det jo bare at gå hen til hende i en pause, og spørge hende om et eller andet. Det kan jo være alt fra "Nå, har du set den nye film med..." til "Skal vi ikke være i gruppe sammen" til gruppearbejde.. Evt. ku' du prøve at sætte dig ved samme bord (hvis I spiser i kantine).

Mht. det med at invitere hende ud, så synes jeg helt bestemt ikke du skal skrive en besked. Hvis I starter  en samtale om en film I har set, kunne du jo snige den ind der;)
"Jeg tænkte på, om du ikke havde lyst til at tage med i biografen? Der går en film der hedder ... og jeg tror godt du vile kunne lide den"

Du skal være selvsikker, og helst ikke mumle eller kigge ned i jorden hvis/når du spørger, men du skal også være klar på, at hun måske ikke er klar endnu :)

 

444

Hej tak for svaret!

Som sagt før, er jeg den generte type, da mine venner og hendes veninder ikke rigtigt "hænger ud"  sammen, finder jeg det svært/akavet bare at gå over til hende når alle hendes veninder sidder rundt om hende (dog er jeg gode veninder med hendes bedste veninde. Ved ikke om det er et plus :-P)

Og mht. hvad vi skriver om så kan det vel gøres kort. Og sige, hvad der nu falder os ind.
Det kan være alt fra hverdagen, hyggesnak, drillerier. Har lige haft et dødsfald i familien :-( og hun skrev og spurgte til hvordan jeg havde det.. Hvad samtalen nu udvikler sig til!

Men jeg må vel bare mande mig lidt op. :-)

Tak for svaret

 

421

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program