Misbrugt
Misbrugt
Hej Dette er ved at være to måned siden dette skete... Men jeg blev seksuelt misbrugt af min kæreste og hans ven, Min kærestes ven og min kæreste ville have sex med mig... De skiftede med at komme ind i mig , efter de var "kommet" skiftede de igen.. Men de brugte ikke kondom;o Er jeg så gravid, har ikke fået min menstruation i de måneder? så kan jeg godt blive gravid flere gange på en gang? Tager man skade af glidecream? Vis det bruges i større mængder? Undskyld jeg skriver, men har brug for at komme ud med mine spørgsmål Og vil bare sige rigtig god side, har fået hjælp en gang før:I Knus Den med de mange spørgsmål:I
Kære du med de mange spørgsmål
Du skal på ingen måde undskylde at du skriver, jeg synes det er rigtig godt at du skriver med dine spørgsmål, og jeg synes også det lyder som noget rigtig ubehageligt du har været ude for med din kæreste og hans ven!
Inden jeg svarer på dine spørgsmål, vil jeg lige høre om du mon har talt med nogen om hvad der skete? Ellers synes jeg du skal gøre det. Sådan en oplevelse skal man ikke bære rundt på alene, og jeg tror det ville være godt for dig at tale med en voksen om det. Ved du ikke lige hvilken voksen du skal tale med, synes jeg du skal komme på chatten her på Cyberhus en dag og fortælle om den oplevelse. Vi vil meget gerne lytte og støtte dig!
Derefter har jeg også lyst til at fortælle at det de gjorde er SÅ forkert og ikke mindst ulovligt! Det er på ingen måde okay, og jeg håber du ikke har nogen kontakt til dem mere? De fortjener i hvert fald ikke dit venskab, når de har behandlet dig sådan. Også derfor tænker jeg at det ville være godt for dig med støtte fra en voksen, så de aldrig rører dig igen.
Nu til dine spørgsmål:
-
Jeg kan ikke fortælle dig om du er gravid eller ej, men der er en risiko for det. Jeg synes du skal gå til lægen hurtigst muligt eller købe en graviditetstest, så du kan finde ud af om du er gravid, og hvis du er, hurtigst muligt finde ud af hvad dine muligheder er. Og husk du altid er velkommen på chatten til en snak om det her.
-
Nej, du kan ikke blive gravid flere gange på en gang. Hvis du er gravid, er du kun gravid med enten din kæreste eller hans ven.
-
Nej, du kan ikke tage skade af glidecreme. Glidecreme er netop lavet af produkter, som ikke er skadelige for kroppen.
Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du snart finder ud af om du er gravid eller ej. Og så håber jeg også at du vil prøve at tale med en voksen omkring dig om alt det her, så du ikke skal stå alene med det.
Sender dig mange kærlige tanker
Heidi