Det er altid godt at være nysgerrig, og jeg vil da med glæde svare så godt, jeg overhovedet kan. :)

Altså som skuespiller kan det jo nok ikke undgås, at man lærer noget hele tiden. Man kan jo kun blive dygtigere og dygtigere. Altså jeg har da på den ene eller anden måde lært noget af det. Men det er lidt svært at forklare, kan man sige.

Personligt fik jeg jo nok det ud af det, at det er for det første en ting, jeg jo gerne vil i fremtiden, så det ligesom er en takt mere i øvelserne. Man lærer jo noget hele tiden. Altså jeg har da lært af al form for skuespiller undervisning og alt, hvad jeg nu engang har gjort mig i. 

Det har da været en oplevelse at lave, selvom jeg personligt ikke er typen, der mobber eller noget i den stil. Altså jeg er jo selv blevet mobbet, så bare det at skulle leve sig ind i en rolle, som mobber. Altså det kan være sjovt at spille noget modsat af en selv, men det kan også være en udfordring. For nogen ligger det jo let at spille et offer, og for andre er det lettere med den onde rolle. Ligesom der er dem, der bedst kan spille glad og nogen kan bedst spille ked af det. Det er meget forskelligt.

Som en lærer engang sagde: Man skralder ikke kartofler på samme måde, når man er glad, som når man er ked af det. 

Jeg syns, det er meget svært at spille en mobber, men alligevel syns jeg, at jeg gjorde det ret godt. Det kan altid blive bedre, sådan er det med alt. 

Når jeg har muligheden for at spille skuespil, så er det jo bare fedt. Altså jeg savner lidt de 2 år, hvor tiden bare gik hver dag på at spille skuespil. Nu har jeg en skuespiller uddannelse at passe. Men det er også meget fedt. 

Det meste af det jeg har lært, har jeg jo lært ved at spille skuespil i 2 år og fået privat undervisning af Anders Bircow og udenoms spillet teater et andet sted og sådan noget. Så det er jo mere sådan, jeg har lært det meste. Men film mæssigt kan man sikkert også lære noget. Altså blandt andet at være foran et kamera, men kort sagt være ligeglad med kameraet. Altså det eksisterer ikke. Man skal bare fokusere på skuespillet og sin rolle. 

For nogle år siden sammen med min bedste veninde, før jeg overhovedet spillede skuespil, der prøvede vi at lave noget sjov ved at sætte webcammet til og så skulle vi komme med nogle nyheder ligesom tv avisen, bare en meget sjovere udgave. Desværre eksisterer videoerne ikke længere på youtube. 

Men vi fik grineflip, og det kunne man virkelig se på de klip. Og så lavede vi også en video, hvor vi dansede og spillede to idioter. Det var nu også meget sjovt. 

Men det sjoveste vi har lavet, som ikke var foran et kamera var, at vi var hjemme hos hende, og så fordi jeg kan Ørkenens Sønners replikker rigtig rigtig godt, så ville vi lave vores udgave af Sømandssketchen fra En Storm I Et Glas Vand, men vi fik så meget grineflip, da vi skulle vise det, at vi ikke kunne tage os sammen. Det var kanon sjovt. 

Anyway. Det var jo ikke det, du spurgte ud om. Men det var da en fed oplevelse at spille en mobber rolle, når man slet ikke er typen i virkeligheden. Og vi havde det da sjovt både under øvelserne og under filmningerne. Men altså jeg lærte også noget, men jeg kan ikke rigtig finde ord for det. :)

 Ja, altså man kan sige, egentlig skal man ikke spille en rolle, man skal jo faktisk være rollen. Det er det, der er svært, men samtidig også udfordringen. 

Og det mest fede er jo, som du selv er inde på, at man spiller noget modsat af sig selv. Det kan være svært at spille sig selv faktisk. Også selvom man godt ved, hvordan og hvem man selv er, så er det ikke lige noget, man lige spiller. Altså så skal man jo nærmest bare gøre de ting, man normalt altid ville gøre. Hvordan gør man så lige det? For det kan være svært nok.

Man kan så sige, det er ikke os, der har valgt, at den skulle ud på nettet. Men det er efterhånden flere måneder siden, at vi filmede. Jeg ville gerne have haft den på en dvd skive, men den er så blevet lagt på nettet i stedet. Hvilket da også er fint nok. Men den giver da et godt budskab i sig selv.

Mobning er jo forfærdeligt. Men faktisk uanset hvor mange videoer, der er lavet om mobning og selvmord og sådan noget, så hører det jo ikke op. Men faktisk burde det jo få især mobbere, men selvf også alle andre til at tænke sig om en ekstra gang. Nogen de tænker så først, når det er for sent. Nogen de bliver så aldrig klogere af det. Folk er så ondskabsfulde, når det kommer til stykket. 

Der er endda folk, der har mobbet en til døde(selvmord), så fortsætter de med at være lede overfor selv samme person. Enten ved at hænge personen ud på nettet eller noget helt andet. Så er man vist ikke rigtig rask oppe i hovedet.

Men det er helt bestemt lærerigt at spille en rolle, som man ikke selv er. Men noget af det sværeste er at holde masken. Det har jeg nogen gange svært ved, men alligevel lykkes det mig altid.