BETYDNINGEN OG DENS GLÆDE!

blogindlæg

BETYDNINGEN OG DENS GLÆDE!

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 12 år 4 måneder siden
blogimage

Minderne kommer frem her imens, jeg sidder og ser Ørkenens Sønner.
 
Jeg kan huske, at jeg var 12 næsten 13 år, da jeg blev fan af Ørkenens Sønner, hvilket er tilbage til år 2007, da jeg gik i 6. klasse. Det var en februar måned, kan jeg huske. 
 
Min mor købte altid bladet Ude Og Hjemme, jeg opdagede tilfældigt i bladet, at der ville komme Ørkenens Sønner i fjernsynet, jeg lød faktisk som en, der godt vidste, hvem de var, men faktisk var jeg overhovedet ikke sikker på, hvem de var. Men så spurgte jeg min far, om vi ikke skulle se dem. Jeg kan huske, det var en fredag aften, at der kom den første del af Gå Aldrig Tilbage Til En Fuser fra 1997. Så ville jeg selvfølgelig gerne læse, hvornår anden del kom, og det kom faktisk søndag aften. 
 
Selvom jeg måske ikke helt forstod humoren, før at det gik op for mig, hvad de mente med det forskellige, så blev jeg alligevel helt fanget af dem. 
 
Det første show jeg faktisk fik på dvd var Gå Aldrig Tilbage Til En Fuser, og jeg så det med det samme, jeg fik det. Jeg blev bare endnu mere fanget af dem, og jeg sagde til min far, at jeg gerne ville ind og se dem live. 
 
Min far sad så en dag i februar og tjekkede, hvornår Ørkenens Sønner spillede en forestilling, heldigt nok skulle de til at starte på en ny forestilling En Sang Fra De Varme Lande fra 2007. Det var en forpremiere forestilling, men det var stadig kanon godt. En kanon god forestilling. Jeg så den endda live året efter med fuld påklædning(smoking, fez, overskæg, m.m.). 
 
Jeg blev hele tiden mere og mere fan af dem fra den ene dag til den anden. Jeg begyndte så småt, som jeg blev større og større fan af hænge billeder op af Ørkenens Sønner på væggen. Det var i vores gamle lejlighed, nu er vi(mine forældre og jeg) flyttet til Farum, hvor jeg vil have lavet det helt anderledes end før.
 
Nogen beskriver mig som Ørkenens Sønners allerstørste fan, hvilket jeg nok også er. Altså jeg har alt med Ørkenens Sønner. Lige fra fez hat til skråbånd til krus til t-shirts. 
 
Det første år jeg var fan af Ørkenens Sønner, skrev jeg Ørkenens Sønner på nogle skjorter. Min far fik skrevet Ørkenens Sønner på mine bukser på en pæn måde. Han lavede selv en bluse for mig, hvor han skrev så fint Ørkenens Sønner, og hvad deres logenavne var. 
 
Da jeg blev konfirmeret, og vi holdt en fest bagefter selvfølgelig. Der havde min far lavet en sangskjuler, som forestiller en fez hat, meget kreativ. Og så optrådte jeg som en Ørkensøn, og jeg havde det sjovt. Selv gæsterne fik et helt andet billede af mig i forhold til, hvad de var vant til. De havde jo set mig som en genert lille pige. 
 
Selv til mine forældres sølvbryllup, optrådte jeg som en Ørkensøn. Det var festligt og sjovt. 
 
Deres nyeste show Varm Luft I Canal Grande fra 2011, det var jeg inde og se hele 4 gange, og jeg morede mig hver evig eneste gang. Men jeg fik også mega tårer i øjnene under deres Gondolierer sange. De er så rørende. Selv Tryllesangen er mega rørende. 
 
Hvis jeg skulle have en drøm opfyldt, så ville det helt klart være, at de valgte mig som yndlings publikummer. Så tror jeg, at jeg ville græde af glæde. 
 
Mit nye værelse vil jeg gerne have gjort sådan, at det bliver et Ørkenens Sønner agtigt værelse. Alle mine ØS ting skal stå fremme på nogle hylder, som jeg får sat op. Det vil sige, jeg får sådan en rum-deler med en masse rum sat op, og en del af hylderne skal bruges til mine Ørkenens Sønner ting. Så skal jeg have sat en stor opslagstavle op, hvor alle mine billeder kan hænge, så bliver de ikke ødelagt på væggen, når de er sat op med tape. Og så har min far købt noget rødt og sort maling, så når væggene er blevet malet hvide og er tørt selvfølgelig. Så vil jeg male noget Ørkenens Sønner på væggene, så det bliver mit eget og noget unikt. 
 
Så har jeg en væg, hvor jeg har planlagt at de to plakater, jeg har købt for over 2000 kroner, meget store plakater, de skal hænge på den væg. Det er filmplakater fra Rend Mig I Traditionerne og Når Engle Elsker, hvor Henrik Koefoed aka Yassirfir Dosirfem er med. Derfor skal de op og hænge i rammer. 
 
På mit andet værelse som bliver lidt min stue agtig. Der kunne jeg også godt tænke mig at få hængt alle mine Ørkenens Sønner plakater op fra alle deres shows. Men havde også tænkt mig at male noget ØS derinde. Det skal virkelig bare være et stort ØS univers. 
 
Den eneste grund til, at jeg tør få det lavet sådan er fordi, at jeg har været deres fan i snart 6 år, og det er en rekord for mit vedkommende. Da jeg var B-Boys fan, var jeg det kun i 3 års tid, og alligevel var jeg ikke nogen stor fan. ØS betyder bare meget mere for mig. Nogen syns sikkert, jeg er mærkelig eller noget. 
 
Jeg kan godt lide noget, der er unikt og anderledes, noget der har betydning for mig i min hverdag. Jeg vil gerne kunne se på et værelse, hvor jeg virkelig kan føle, at det er mit eget. Mit eget univers. 
 
Da jeg er Ørkenens Sønner fan, beskriver jeg mig selv som Ørkenens Datter. Da jeg jo er en pige. :D 
 
Jeg syns, de er vildt fantastiske og geniale i alt, hvad de gør. Om de så er med i Hit Med Sangen eller noget helt andet eller tredje, så er de bare fantastiske. De kan få mig til at grine, græde, smile, whatever. Når jeg hører deres sange, så elsker jeg at synge med. Når jeg ser dem, elsker jeg bare at se dem og synge med på deres sange. Endda sige de replikker, de selv kommer med. 
 
Nogen gange tror jeg, at man selv skal have følelsen for at forstå det. Da jeg gik i folkeskole, var folk tit efter mig, fordi jeg er Ørkenens Sønner fan. Folk kunne godt lide at kommentere på det. I dag hører jeg ingen kommentarer på det, hvis jeg endelig får en kommentar er det noget ligned med: "Jeg så Henrik Koefoed i fjernsynet, og så tænkte jeg på dig." Noget i den stil. Det hører jeg fx rigtig tit. Men det gør ikke ondt på mig, at folk kommenterer det. Altså folk kan i princippet kommenterer stort set hvad som helst, bare det er på en pæn måde.
 
For nogle år siden var de hyppigste kommentarer altid på noget med Henrik Koefoed. Som regel altid noget dårligt. Fx fik jeg nogen gange det spørgsmål: "Hvorfor kan du godt lide Henrik Koefoed? Han er jo grim, klam, osv." Det var fx et meget hyppigt spørgsmål. 
 
Min bedste veninde var heller ikke lige i starten den aller sødeste på det punkt. En dag da vi skulle sove hjemme hos mig, talte hun heller ikke så pænt om Henrik Koefoed. Og mange gange hvis hun så et armbånd eller noget, jeg havde på, så himlede hun med øjnene. 
 
Måske er det ikke mig, der bliver talt om eller ligned, men alligevel sårer det mig lidt. 
 
Jeg har ikke altid kunnet lide Ørkenens Sønner, men alligevel godt vidst, hvem de var. Altså jeg havde før set dem i fjernsynet, men ikke hvor de sagde mig noget. 
 
Jeg ved faktisk ikke, hvad der fangede mig dengang, heller ikke hvad der stadig fanger mig ved dem. Tror det er deres humor. Jeg elsker underbæltestedet humor, men deres er lidt mere noget, der går lige ind i hjertet på mig. Jeg bliver aldrig træt af dem, jeg får aldrig nok af dem. Jeg kan aldrig få nok af dem. Der er bare noget, som er lidt ubeskriveligt ved dem. 
 
Man kan sige, jeg er jo bare mig, Ørkenens Sønner er bare Ørkenens Sønner. For nogen er de bare platte og perverse. Nogen syns de er dårlige. Forskellige meninger. Det er sgu også i orden at have sådan en mening. Jeg syns jo ikke selv, de er noget af det. De er bare geniale! 
 
Jeg kan huske tilbage til år 2008, der fik jeg at vide af en pige, at Ørkenens Sønner ville stoppe med at lave shows og sådan noget. Faktisk fik jeg det at vide af en anden en hel del måneder før det af en anden pige. Men anden gang blev jeg bare sådan helt ked af det og kunne ikke samle tanker overhovedet. Men så var de med i noget Go'morgen Danmark, som jeg endda optog, kan jeg huske. Hvorpå at de fortalte, at det godt kunne tænktes, at der kom mere om nogle år. Det fik mig jo bare til at stå og græde med glæde. Jeg var jo bare så glad, som man nu kunne være. Men det har jo så senere vist sig, at det ikke var slut fra deres side. Det håber jeg dog stadig ikke, det er. Håber da de når at lave mindst 2 shows mere med tiden. De er jo nået en alder, hvor de skal tænke en del mere over, hvor vidt de skal fortsætte og kan fortsætte.
 
Men allerede det at de har lavet 6 shows, selv skrevet sangene, selv indspillet musikken med deres instrumenter. Henrik Koefoed på sin trækbasun, Niels Olsen på klaveret, osv. osv. osv. De klarer jo alle tingene stort set selv. Selvfølgelig får de hjælp ude fra også, men det meste er jo noget, de klarer. Søren Pilmark som den idé fulde person, Henrik Koefoed som den musikalske, Niels Olsen som den dominerende og Asger Reher som den praktiske gris. 
 
Hver især har deres del af arbejdet, og de gør det til fulde. Niels Olsen skriver for det meste teksterne, men nogen gange er det de andre. Søren Pilmark startede med at være den, der lavede plakaterne. De gør det så godt. :) 
 
Tilbage har jeg vist bare at sige: Ørkenens Sønner - Fisse Fisse Fez Fez! :D 

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program