At fortælle kæresten om spiseforstyrrelse
forumspørgsmål
At fortælle kæresten om spiseforstyrrelse
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Inderst inde
Hej derude..
Jeg står i en situation, der påvirker mig rigtig meget.
Jeg har altid haft problemer med mad - Ikke anorektisk, men med overspisning. Jeg har også anorektiske perioder, men overspisningen er det der påvikrer mig mest.
Jeg har nu taget mig sammen, og snakker med min læge, og jeg skal snart til samtale på psykiatrisk center. Jeg får endelig hjælp, men ved endnu ikke om det er "nok" til at få konstateret overspisning.
Men men men..
Min kæreste ved ingenting. Eller jo, han ved at jeg har problemer, men vi snakker ikke om det.
Jeg er så flov over mig selv, at jeg ikke nænner at fortælle ham det. Også fordi han tit nævner mine "ekstra hudlag". Ja, rent ud sagt, siger han at jeg er tyk.
Det sårer mig meget, men da jeg ikke er den type der siger hvad jeg har på hjertet, gemmer jeg til jeg er alene. Og så spiser jeg følelserne væk...
Jeg har også i en periode skåret i mig selv, og det ved min kæreste godt - Jeg har lovet at lade være, men har så utrolig meget lyst til at skade mig selv!
Min kæreste spørger self hvorfor jeg gjorde det, men kan ikke forklare ham at det er pga maden.
Jeg ville gerne fortælle ham om mine problemer, men på den anden side, tør jeg ikke, hvis ikke jeg har fået konstateret overspisning - Så betyder det jo, at jeg bare er for svag, og ikke kan styre mine madvaner!
Har virkelig brug for noget hjælp, da det er en utrolig svært situation at stå i alene!
Håber I vil hjælpe.
Relateret indhold
Hvordan skal jeg takle det?
Hej CH
Jeg har fået 00 i en opgave (en større opgave), som vi skulle skrive i skole. I min læres timer plejer jeg at være ret godt med og får nogle okay gode karakter. Nu har vi så skrevet den her og jeg har dumpet den, øv og er rigtigt ked af det. Men ikke det er værst, jeg tør ikke at...
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Jeg er flov og ked af det!
Jeg har været udsat for overgreb, Jeg har haft min tandlæge i flere år. Jeg har det sommetider meget skidt når jeg er alene. Er bange og græder. Jeg går til psykolog ca een gang om måneden.
Igår var jeg bange på vej til tandlægen. Da jeg kom rystede jeg og græd næsten. Jegf har været...
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Endnu en tilføjelse
Derudover begynder mine lærere og andre nok også snart ikke af kunne huske hvem jeg og eller blive sure.. og måske ikke ville have mig til eksamen.. PS: Er 20. Skrev forkert i det første brev. Skrev vist også min mail forkert. Min rigtige mail er den jeg har skrevet i det her brev.
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
Hej!
Jeg synes helt klart, du skal fortælle ham det! Når man er kærester, skal man respektere hinanden, og selvfølgelig gør han det. Det er ikke noget at være flov over, da ingen er som andre, og du er ikke den eneste der har det sådan.
Det med at spise følelserne væk, skal du ikke gøre, men hvis du ikke kan forklare dine følelser, skal du putte en finger i hvert øre, og så fortælle hvad du har på hjerte. Så kan du ikke høre dig selv.
Skåret ind til benet: Fortæl ham det, ærligt og redeligt, og hvis du ikke kan få dig selv til det, så prøv det med ikke at lytte til dig selv :)
Tak for dit hurtige svar:)
-Men hvad siger jeg helt præcist?
Jeg kan jo ikke bare ud i den blå luft sige "Hey du, jeg har faktisk fortiet noget i al den tid vi har kendt hinanden.. Jeg spiser i smug, til jeg er ved at brække mig, og så har jeg det dårligt med mig selv bagefter?"
Hvordan vil han ikke reagere?
Tilføj kommentar