Hej derude..
Jeg står i en situation, der påvirker mig rigtig meget.

Jeg har altid haft problemer med mad - Ikke anorektisk, men med overspisning. Jeg har også anorektiske perioder, men overspisningen er det der påvikrer mig mest.

Jeg har nu taget mig sammen, og snakker med min læge, og jeg skal snart til samtale på psykiatrisk center. Jeg får endelig hjælp, men ved endnu ikke om det er "nok" til at få konstateret overspisning.
Men men men..
Min kæreste ved ingenting. Eller jo, han ved at jeg har problemer, men vi snakker ikke om det.

Jeg er så flov over mig selv, at jeg ikke nænner at fortælle ham det. Også fordi han tit nævner mine "ekstra hudlag". Ja, rent ud sagt, siger han at jeg er tyk.
Det sårer mig meget, men da jeg ikke er den type der siger hvad jeg har på hjertet, gemmer jeg til jeg er alene. Og så spiser jeg følelserne væk...

Jeg har også i en periode skåret i mig selv, og det ved min kæreste godt - Jeg har lovet at lade være, men har så utrolig meget lyst til at skade mig selv!
Min kæreste spørger self hvorfor jeg gjorde det, men kan ikke forklare ham at det er pga maden.

Jeg ville gerne fortælle ham om mine problemer, men på den anden side, tør jeg ikke, hvis ikke jeg har fået konstateret overspisning - Så betyder det jo, at jeg bare er for svag, og ikke kan styre mine madvaner!

Har virkelig brug for noget hjælp, da det er en utrolig svært situation at stå i alene!
Håber I vil hjælpe.