Hej Anonym.
Først og fremmest vil jeg spørge om du har talt med en voksen om dine tanker?
Hvis ikke vil det være en rigtig god idé at tale med dine forældre om tankerne, så de også ved hvordan du føler inden i. Jeg er en dreng på 24 og min søster har lige vist mig hvad du har skrevet da jeg selv tidligere har følt ligesom du. Da jeg havde tanker som dine fik jeg fortalt mine forældre om hvordan jeg havde det, og de tog det rigtig pænt. Jeg fik den hjælp og støtte fra min familie samt professionelle der gjorde at jeg fik det bedre. Der er mange andre der har det ligesom du, og du er ikke alene i verdenen med dine tanker. Det vigtigste er at du ikke gør noget ved de tanker du har, men som jeg tidligere skrev snakker med nogen om det. Hvis du føler alt kan være ligemeget og du ikke ved hvad du skal gøre findes der noget der hedder "livslinien" de er super gode til at lytte og hjælpe en over telefonen. Man er anonym og behøver ikke at oplyse hvor man bor eller noget der kan fortælle hvem man er. De kan kontaktes på 70201201. Det er gratis, og det er en god rådgivning. Jeg vil ønske dig alt held fremover, jeg vil naturligvis kigge herind igen hvis du har spørgsmål, samt for at følge lidt med i hvordan du har det. 

Jeg har det præcist som dig. 
Jeg vil ikke såre nogen ved at begå selvmord. Har nok skyldfølelse over hvor forfærdelig en veninde jeg har været. Hvor skide egoistisk jeg er. Så hvis der bare skete et uheld, hvis jeg blev kørt ned eller sådan noget, så kan ingen have noget på mig, for det ville ikke være min skyld. Det ville være så let.
På en eller anden måde ønsker jeg, at jeg får et succesfuldt liv. Som om det sker. Har sådan en tanke om, at i fremtiden står jeg med mand og børn og nogen fantastiske venner. Så skal der bare ske et mirakel. Og mirakler er sgu ikke noget der sker tit for mig.

Hej.

Har haft det på samme måde som dig.
Har selv oplevet det der med at side i en bil og ønske at man kører galt.
Jeg kunne heller ikke gå forbi en kørende bil uden at håbe på at den kørte ind i mig.
Meget skræmmende og ubehageligt.
Ja du har ret i at det måske er mere en følelse end en tanke.  Det er som om at kroppen bare så gerne vil have at det sker. Jeg fik altid et sug i maven når der kom en bil eller når jeg selv kørte i bil.
Min krop begyndte også at sige farvel til verden. det var ikke mig der sagde farvel, men min krop og mit sind. Det var meget skræmmende.
Du er på ingen måde ved at blive sindsyg, for jeg har i hvert fald haft det på samme måde som dig.
Har selv været selvmordstruet. Har fundet ud af at det med bilerne var en måde at dø på, men hvor jeg ikke selv behøvede at gøre det og såre min familie på samme måde.

jeg har selv fået en del hjælp og har ikke selvmordstanker længere og er ikke selvskadende længere.

Synes helt sikkert at du skal snakke med dine forældre om det, så du kan få noget hjælp:)
Selv ville jeg ikke fortælle det til mine forældre, men jeg endte med at gøre det og det hjalp rigtig meget.

håber du er okay og søger noget hjælp:)

Hilsen mig:)