Hej du

Jeg starter lige med din overskrift. For selv om du ikke skriver noget om det i selve spørgsmålet, går jeg ud fra at du har det rigtig svært med den her situation, siden du kalder spørgsmålet for "Selvmordstanker". Når man mister en kæreste oplever man sorg, og det kan være meget voldsomt.

Kærestesorg er noget de fleste mennesker oplever mindst en gang i livet, og for mange sker det første  gang i ungdomsårene. Det gør ondt. Det gør forbandet ondt, og det er ikke mærkeligt, at det kan tage uger, måneder, og for nogle endda år, at komme igennem. Og nogle gange kan smerten være så svær at overskue, at selvmordstankerne kan dukke op. Det er ikke ualmindeligt. Heldigvis er det også muligt at komme igennem sorgen, og få det bedre. Hvis du kan mærke at tankerne presser på, så tal om det. Tal med dine forældre, eller dine venner. Fortæl at du har det svært. Du kan også altid ringe eller chatte med livslinien.dk, som er virkelig gode til at snakke om lige præcis det der gør mest ondt.

Lige nu virker det ikke som om, sorgen og smerten nogen sinde går væk. Det ved jeg godt. Men det gør den. Det kan sagtens tage tid, men det skal nok ske. Prøv at fylde din hverdag med andet end den her pige. Hold dig aktiv, og lav en masse, så du ikke har for meget tid til at tænke på hende. For du er nødt til at slippe hende.

Du spørger hvad du kan gøre for at hun ikke skal skubbe dig væk? Svaret er at du selv skal trække dig væk. Hvis hun bare ikke vil dig lige nu, er der intet du kan sige. Det bedste du kan gøre er at VISE hende, at du tager hende alvorligt og lytter til det hun siger. At du gør det hun beder dig om. Hvis du gør det, kan tingene sagtens ændre sig med tiden, så hun ikke vil afvise dig så voldsomt. Det er hårdt, og sikkert ikke det svar du ønskede. Men det er desværre enkelt. Så længe du presser, vil hun skubbe.

Jeg kan godt forstå du er bekymret for hende, hvis hun hænger ud med nogen der har så stort et forbrug af hash. Men hvis du skal blande dig, skal det ikke være i håb om at hun går tilbage til dig. Det skal ikke være for din skyld. Det skal være for hendes. For samme råd som jeg lige skrev gælder stadig. Hvis du presser hende, skubber hun dig mere væk. Hun ønsker at lægge afstand til dig, og det bedste du kan gøre er at respektere det. Kan du ærligt sige at det kun handler om at passe på hende, synes jeg du skal overveje at fortælle om det der foregår til dine egne forældre eller måske hendes. Tal med nogle voksne om at Bob har et voldsomt misbrug, og at du er bekymret for at hun er ved at rode sig ud i noget, der kan blive rigtig skidt for hende. Ud fra det du siger lyder det ikke som om Bob er interesseret, så måske er risikoen ikke så stor?

Som sagt kan jeg godt se, at svaret nok ikke lige var det du ønskede. Men du er nødt til at respektere hendes ønske, og fokusere på at komme videre. Jo mere plads du giver hende, jo større er chancen for at jeres forhold kan ændres til det bedre. Hvis du er bekymret for hende så snak med en voksen du er tryg ved om din bekymring. For er hun på vej ud i noget skidt kan hverken du, eller hun, løse det selv. Så skal hun have hjælp. 

Husk at den sorg du føler er normal. Det er forbandet svært, men du skal nok komme igennem det.

Husk at livslinien.dk altid er klar til at hjælpe, når tankerne bliver svære at overskue. 

Gode tanker herfra - Karsten