hvad sker der for mig ?!
hvad sker der for mig ?!
jeg ved ikke hvad der sker for mig !? jeg føler mig sur og ked af det hele tiden :'/ nu har jeg gået med det i 14 dage ca og jeg ved ikke hvad der er galt med mig?! jeg har ikke noget at være ked af det eller sur over... ved du det ?:-/
Kommentarer
Jeg har svært at sige hvad det er, men har du oplevet noget, der måske kunne være årsagen? Altså ... f.eks. noget med din barndom at gøre, noget der fik dig helt ned. Minder af en art?
Hvis det fortsætter, burde du virkelig få en til at lytte. Én der måske kunne give dig nogle svar. Og nu tænker jeg måske en forælder, eller en voksen du har tillid til. Ser du dét, som en mulighed hos dig?
tror ikke at det kunne være noget fra min barndom. jeg skriver tid her inde. jeg har skrevet den her http://www.cyberhus.dk/node/16003 for nogen dage siden men jeg tror nu ikke det kan være den for
tit*
Jeg har læst det du har skrevet på den tråd, og jeg må da være lidt enig med Zebra og Felicia, der også har skrevet til din tråd.
Prøv at få alle dine følelser ud, fortæl Ole det. For jeg får den anelse af, at du har tillid til ham. Men kunne det da være noget du ville turde at komme frem med? Sådan engang for alle?
Jeg ved ikke om du også har fortalt nogen om, hvordan du har det psykisk. Altså følelsesmæssigt. Men det ville være det bedste valg lige nu. Så kan du se det der fra, hvor vejen fører hen til.
Når du skriver, at du ikke ved om det kan være derfor, altså det du har oplevet med din far, og det hele ... kan dét faktisk være grunden, sammen men andre adskillige grunde.
Du føler dig anderledes, hvilket også kan være virkelig irriterende, og kan vække flere følelser op i én.
Du er også en af dem, der ønsker sig et normalt liv(set fra den tråd du har linket). Men det er hårdt at definere et "normalt liv." Er det som rig? Er det som de med gode folk omkring sig? Jeg definerer det som at leve et liv, uden pinsler. - Et menneske uden bekymring.
Men nu ved jeg ikke hvordan du mener med "normalt."
jeg "vil" godt sige det men jeg kan ikke få mig selv til det...
Det kender jeg alt for godt. Men havde det været en mulighed, hvis du måske skrev det du føler, og det der nager dig ned, og gav ham det?
Det kan være en del lettere at få ting ud på skrift, end ansigt til ansigt.
det gør det nok sikkert men er det ikke mærkeligt at komme med det ?:S
Det gør det ikke. Men hvis du selv syntes at det er underligt, at give ham et brev om det, kan jeg ikke ændre hvordan du syntes hvordan det føles. Men du kunne prøve? Sige til ham, at det ville være nemmere at læse dit brev, da du gerne vil have hjælp, og han syntes at være den rigtige at komme til.
skal lige tænke over det først...
Tilføj kommentar