De fleste mennesker, der har selvmordstanker, ønsker de at dø eller ønsker de hjælp.

forumspørgsmål

De fleste mennesker, der har selvmordstanker, ønsker de at dø eller ønsker de hjælp.

forumspørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

 De fleste mennesker, der har selvmordstanker, ønsker de at dø eller ønsker de hjælp.

Kommentarer

Det er lidt svært at sige, for nogle mennesker kan ikke gøre for, at de har selvmordstanker. Sådan er det i mit tilfælde. Og andre ønsker bare generelt ikke at leve, da de mener at deres liv allerede er et brændende helvede. 

Men selvfølgelig er der folk der vil have hjælp med deres selvmordstanker, o.s.v. Og andre ikke; det er forskelligt fra person til person.

/Hunkønnet.

515

Det var så lidt. :-)

530

Jeg ville helst have hjælp, men da jeg var deprimeret virkede selvmord som den eneste udvej. Jeg ville ikke dø, men det var for hårdt at leve. Og har i piger en mail man kan skrive til og er man anonym

470

I kan stille spørgsmålene herinde og. Jeg vil svare jer hilsen x

453

Jeg ønsker at bare sove stille ind, men det ser ud til jeg skal tage mig sammen og gøre det selv :(

395

Tror ikke man kan stille det så enkelt op. Måske ved man ikke selv om man vil have hjælp eller ej. Tror bare man vil have at der skal ske en ændring. At alt det lort man tænker på og al smerten forsvinder. Hvis man er nået dertil at man ikke længere kan se hvordan det overhovedet kan lykkes at ændre tingene kan det virke som det bedste at dø. Men jeg tror ikke det er fordi man ønsker at dø. Det er bare fordi man ikke kan se andre muligheder. Sådan var det for mig. Havde brug for at nogen hjalp mig til at se andre muligheder.
Har forsøgt selvmord mange gange og mit liv var et helvede i flere år. Hvis jeg kan få det bedre kan andre også. Har stadig selvmordstanker nogen gange men nu ved jeg at de går væk igen og at de ikke betyder at jeg vil dø. De betyder at jeg har det dårligt. Men nu ved jeg at jeg kan få det bedre igen. Jeg er faktisk blevet glad for mit liv i dag. Det havde jeg aldrig troet kunne ske. Jeg gik ved nogen forskellige psykologer. I starten synes jeg overhovedet ikke det hjalp. Men i dag kan jeg se at det nok bare var fordi det tog lang tid. Og nok også fordi jeg ikke rigtig turde snakke med dem. I hvert fald ikke den første jeg havde. Jeg synes det var nogen latterlige ting hun spurgte om og jeg ville ikke sige ret meget. Da jeg gik på efterskole fik jeg en kontaktlærer som på en eller anden måde kunne få mig til at sige mere og efter det blev det også bedre ved den psykolog jeg havde dengang. Tror ikke alle behøver gå til psykolog men det har hjulpet mig. Det er nok 3 år siden mit sidste selvmordforsøg nu. Tror aldrig jeg kommer dertil igen. For nu ved jeg at det kan blive bedre selvom det virker totalt umuligt. I dag ser mit liv anderledes ud. Stadig svært nogen gange men det tror jeg det er for alle. Tror måske også det var vigtigt for mig at finde ud af. At alle har det svært nogen gange. Følte mig vildt alene og troede det kun var mig der havde det så svært. Men det passer jo ikke. Dem der smiler og ser ud som om de har styr på alting har det også af helvede til nogen gange. Ved ikke hvorfor det hjalp mig lidt. Tror måske det bare var godt at vide at jeg ikke var så anderledes og mærkelig som jeg selv troede. Min psykolog fortalte at der var vildt mange der har selvmordstanker men det er jo bare ikke noget man snakker så højt om. Fandt bare tråden og synes jeg ville fortælle om mit liv. Hvis jeg kan kan andre også. Jeg ved at døden føles som det rigtige for jeg har følt det. Jeg har ønsket det og jeg har forsøgt det. Men jeg er her stadig og jeg er glad i dag. Jeg er glad for det ikke lykkedes. Hvis jeg kan skrive sådan i dag kan andre også. Vil ikke komme ind på hvorfor al det her med selvmordstanker og forsøg startede. Vil bare sige at jeg oplevede nogen ting i min barndom som ingen børn skal. Og det ødelagde noget i mig. Tror altid det vil være ødelagt. Det er det i hvert fald stadig. Men jeg har nok bare fundet ud af at mit liv kan være godt selvom jeg har oplevet noget lort. Jeg kan stadig blive vildt ked af det og jeg kan stadig føle at noget er gået i stykker inde i mig på grund af det jeg har oplevet. Men jeg ved at det ikke skal styre mit liv. Jeg ved at mit liv også er andre ting. Sådan troede jeg ikke det kunne blive. Hvis jeg kan kan andre også. Aldrig giv op.
Knus fra mig.

443

Jeg vil bare gerne dø/sove ind eller hænge mig selv, kan bare ik holde Til mere!! 

165

Kender godt følelsen men hold fast for du kan godt få det bedre. Du kan ikke se det nu men i morgen næste uge eller om en måned kan være der hvor alting ændrer sig. Kæmp for det er det vær. 

Ring til livslinien når det hele bare bliver for meget. De er der for dig

158

? vad er liv målet

Det kan da ikke være målet at kun  tegn penge for at giv dem ude igen og få børnene så de op vokser til en verden hvor man ikke vil hvor læng jorden exztstær i nu så ved ikke hvad man skal hold fast i? Så døde er den Best vej for mig 

139

Jeg ønsker ikke at dø, men kan ikke få hjælp til at få helbredt min fysiske tilstand... det er hartbreaking at vide at man måske blir nød til at afslutte livet selvom alt skriger at man gerne vil leve videre...at forlade sine børn....fordi ens krop ikke fungere....og man skriger i vildskab til læger hjælp mig....men de gør ikke mere.... fordi løsningen ikke lige står i deres bøger....så nej jeg vil leve...men lige nu overlever jeg bare....time til time....så ulykkeligt.....

115

Hvis det var nemmere havde jeg nok gjort det allerede.

Jeg tænker det bliver en plastikpose over hovedet og stramt med gaffatape om halsen. Burde tage 5 minutter før man mister bevidstheden. Det er der jeg har det lidt svært, er bange for smerten. Jeg elsker mine forældre og mine få venner, men jeg kan snart ikke klare det her liv længere

45

Har du snakket med nogen om hvordan du har det? Har du fået hjælp? Man kan godt føle at der ikke er andre løsninger end døden men det passer ikke. Livslinien sidder altid klar, når det bliver for meget. 70201201. De ved også hvordan du kan få mere hjælp så du sådan for alvor kan få det bedre.

43

Hej jeg har længe haft en masse selvmordstanker på grund af min familie de har altid sat mig i en anden kasse end dem fordi de tro de er bedre end alle andre. Det hele starte for ca 2 år siden hvor jeg var fed og varet 130 kg og på 10 måneder smid jeg over 60 kg er og nu ned på godt og vel 65 kg nu. Jeg troede at hvis jeg tabe mig ville min familie putte mig i samme kasse som de selv er i. Men nej de har fortalt mig at de ikke kan lide mig og ikke ønske at snakke med mig mere. Og det eneste jeg har gjort for dem er at hjælpe dem med alle deres problemer. Men nu vil du ikke hjælpe mig eller snakke med mig mere. Så nu ville jeg ikke leve mere jeg vil bare væk herfra det skal bare slutte nu.

38

Kan godt forstå du er skuffet over at din familie ikke vil hjælpe når du har kæmpet for deres støtte. Det er unfair men nogle gange er der bare ikke støtte fra dem der burde give den. Men du er stærk nok selv. Det tror du nok ikke men det er du. At have tabt så mange kg er jo helt vildt og det må have krævet virkelig meget styrke. Du er så meget stærkere end du tror og du kan få det bedre. Ring til livslininien når det bliver for meget. De sidder der altid og de er gode at snakke med synes jeg.

48

Mit liv er godt nok op ad bakke, ved ikke hvor jeg skal starte eller slutte . Min ven igennem 3 år sagde d 15 at han havde tænkt længe over vores venskab og at det bare ikke var godt nok mere er total knust over den besked. Sidste weekend var alt ved det bedste. Han har været der for mig dagligt siden min far døde i år. Han var mit fundament min støtte. Men nu er han væk . Det hele ser bare meget sort ud uden ham i mit liv. Kan intet overskue og føler mig langt nede . Surfer på nettet efter den bedste måde at slippe af med denne smerte . Orker ikke livet mere nu hvor jeg ikke har ham ved min side mere .

22

For 4 år siden forsøgte jeg selvmord. Min datter der dengang var 23 år har aldrig tilgivet mig.

Kommentaren er redigeret af Moderator teamet

11

Kære H

Det er tydeligt at du har kæmpet en virkelig hård kamp gennem flere år. Det er så stærkt, at du har kæmpet og rakt ud efter professionel hjælp, i en tid hvor du har oplevet så svære tab sorg i dit liv. Det er virkelig sejt, for det er svært at bede om hjælp.
Jeg kan godt se at den behandling du netop har gennemgået, ikke har haft den effekt du ønskede, og det er både frustrerende og urimeligt. Når jeg skriver urimeligt, handler det om at det behøver være nogens skyld, men bare urimeligt at du skal opleve så meget modgang, og samtidig opleve at den hjælp du har forsøgt ikke har hjulpet.

Samtidig er jeg sikker på, at det ikke behøver betyde, at der ikke findes håb. Hvordan man overkommer psykisk smerte og sorg er enormt individuelt. Måske er det ikke piller, men den hjælp der fungerer fir dig, kan vente omkring det næste hjørne.
Jeg håber du vil holde fast i håbet, og fortsætte med at kæmpe. Det nytter selvom det ikke nødvendigvis føles sådan.

Jeg tænker du kender Livslinien, men nu får du alligevel deres nummer. De sidder altid klar, på tlf 70 201 201, når du slet ikke kan rumme tankerne mere.

Kender du Startlinjen? Det er også en anonym rådgivning, som arbejder målrettet på at hjælpe med at finde den næsten usynlige mulighed ,der kan være umulig at se, når man står midt i en voldsom krise. Jeg tænker de også vil kunne hjælpe dig, og du kan læse mere her: https://startlinjen.dk/brug/kritisk-livssituation/

Vi har valgt at moderere din kommentar, fordi Cyberhus er for børn og unge, og du derfor falder udenfor vores målgruppe. Vi ved at vi ikke kan tilbyde den samme hjælp til voksne, som eksempelvis Livslinien og Startlinjen, og derfor henviser vi dig videre.

Jeg håber inderligt, at du holder fast og holder ud...jeg ved at det kan lykkes.

Bedste tanker fra moderatoren.

18

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program