Hvorfor er jeg sådan??
Hvorfor er jeg sådan??
Hej alle..
Jeg har det mærkeligt for tiden.... Jeg ved ikke hvad jeg føler. jeg er stresset, eller det ved jeg ikke, der er intet at stresse over. Men alligevel er der noget det irriterer mig. Men hvad?
Jeg bliver sur, tvær og irriteret og en enkel lille ting. Jeg fortryder det med det samme. I en hver presset situation, kunne jeg græde. Det sker hver dag. Men jeg kan ikke få mig selv til at græde. Hvad er det for noget pjat, tænker jeg. Jeg er jo bare en helt normal pige på 16 år. Jeg har en kæreste ( som bor 300 km væk ), familie, venner og alt hvad der ska til? Hvad er der at stresse over??.....
Jeg har ikke lyst til at spise. Men jeg gør det alligevel. Især når jeg føler mig presset. Men.. jeg vil ikke!! Jeg er tynd, men vil være tyndere. Jeg træner og træner, men intet virker. Engang vejede jeg 47.. nu vejer jeg 51, og er 169 cm. Jeg vil derned igen. Om det er opmærksomheden, ved jeg ikke?! Folk lagde jo mærke til mig. De kommenterede mig. Og jeg kunne lide, men jeg lod som om jeg ikke kunne. Jeg lod som om at jeg selv syntes jeg er alt for tynd. Men det er jeg jo ikke?? Jeg spiser slik, mad, alt hvad jeg kan finde. Men fortryder det. Jeg har aldrig kastet det op igen, men ih hvor jeg har lyst når jeg har spist.
Jeg savner min kæreste! Rigtig meget.. Jeg tænker på ham hver dag! Jeg har levet med rejser og savn i 21 måneder! Jeg savner ham så forfærdeligt! Jeg vil se ham igen. Jeg tæller dagene siden jeg så ham sidst, i stedet for dagene til jeg ser ham. Der er også noget andent. Men det vil jeg ikke komme ind på.
Skolen går fint... Men lærerne tvivler på mig!? Jeg vil på gymnasiet? Hvorfor siger de kun måske? Jeg ligger middel eller over i alle fag (bortset fra tysk og geo). Hvorfor kan de ikke se jeg har styrken til at klarer det hele? Jeg kan godt klarer gym!! Jeg kan og jeg vil!
Puha! Jeg håber virkelig nogen af jer har nogle råd.. Bryder snart sammen. En masse tanker flyver rundt i mit hovede for tiden!
Please, hjælp!
Kommentarer
hej
ked a du har det så svært, jeg kan godt forstille mig hvad for nogen tanker du går rundt med. Måske er du stresset, men jeg synes også jeg kan læse at du er meget ked af det. hvis du det kan måske være en tegn på en depression? og den kan behandles, hvis du nu har en ?
men mit råd til dig er, at jeg synes du skal gå til lægen og bestille en tid, for at få hjælp. En læge kan henvise dig videre og finde ud af om du fejler noget. og jeg synes heller ikke det er så sundt den måde du tænker på med maden, og det synes jeg også du skal have hjælp til. så du ikke ender ude i en spiseforstyrrelse, for det er overhovedet ikke spor sjovt. så jeg håber virkelig for din egen skyld du går til lægen, du kunne fx tage en af dine forældre med, en god veninde eller så noget, men du kan også tage alene derop. du kunne måske tage brevet med, som du har skrevet herinden, hvis du har svært ved at snakke og føler dig genert. og husk hvis du ikke vil have at dine forældre skal vide noget behøver de heller ikke, for lægen har 100 % tavshedspligt og fortæller ikke noget videre, kun hvis du vil have det
pas godt på dig selv
kh felicia.
Tilføj kommentar