Sikke en dag, den har faktisk ikke været dårlig på noget tidspunkt. Det er fantastisk, vil jeg sige. :D

Dagen startede jo faktisk bare som alle andre dage, man står op og går i bad og så er det bare ud af døren. Typisk dag. Ikke det store.

Men da jeg endelig var ankommet, så startede jeg med at sidde på sofaen til Jean-Louis kom, så sad jeg i lokalet, til vi startede. Så tog vi lige den sædvanlige morgen-runde. Så spillede vi lidt stikbold, og selvf dræbte jeg lige dem alle med en bold to gange i træk. :P Men så var jeg så smadret, at jeg ikke orkede at spille mere.

Men så skulle vi danse lidt, det var faktisk meget fedt, hvis man lige ser bort fra, at jeg var så træt i kroppen, at jeg dårligt nok orkede at danse, men det endte da med, at jeg fik danset. :D

Men så skulle vi synge, jeg havde fået lov til at synge sangen Falling Slowly - Once. Vi har jo sunget den mega mange gange, eller det har jeg i hvert fald. Så jeg fik lov til at synge den. Og jeg sang den både med den dybe og den høje stemme. Den høje stemme var sværest, når man tænker på, at jeg har gået til kor og faktisk har sunget 1 stemme, så var det lidt svært alligevel. Men det gik faktisk udmærket. (:

Derefter skulle vi snakke om en improvisation, som gik under Fødselsdags Fest. Og så fordi vores forestilling er i marts, og vi har talt om lidt forskelligt, fx påsken og sådan noget. Og så fordi jeg har jo fødselsdag den 3. Marts, så var der ikke rigtig noget af rafle om der. Altså der var ingen andre, der havde fødselsdag i den måned.

Så Jean-Louis havde skrevet på et stykke papir:
- Hvis fødselsdag? Camilla.
- Hvor gammel? 18 år.
- Hvor? Hjemme hos Camilla.
- Hvornår? 3. Marts.
- Forhold

Så skulle vi sidde og snakke lidt om tingene, altså hvilke forhold vi har til hinanden og sådan nogle ting. Efter det skulle vi lave lidt klappe-øvelser, meget fedt. Jeg fik meget røde hænder. :P

Men så havde vi jo lige en spise pause, dernæst skulle vi prøve vores improvisations scene af, men så blev vi afbrudt af først Stine(vejleder), så blev vi ydeligere afbrudt af Vibeke, fordi en pige skulle til "samtale" hos Jean-Louis, så hun kunne starte. Fair nok. Så vi havde pause i nok 1 times tid eller sådan noget.

I den time vi i hvert fald havde pause, der skete der jo kun ballade. :P Jeg løb efter både Maria og Rosa. Helt vildt altså. Men det var jo kun lidt drillerier. (:

Men så skulle vi starte igen, men forfra med scenen. Det var da også fair nok, det gik da fint nok altså. (: Ingen tvivl om det. Det var faktisk ret komisk.

Jeg tænkte bare: "Sådan kan man jo også blive fejret." :D Hehe.

Anyway, efter det sad vi og skulle snakke med Jean-Louis, som havde lidt konstruktivt at sige til os alle. Og så blev der snakket lidt om nogens fødselsdage, da de blev 18 år. Ja, nu fylder jeg det jo først den 3. Marts 2012, så den vågn kunne jeg ikke lige hoppe med på. Desværre. Men imellem tiden begyndte Hejdi at kilde mig og prikke til mig. Hun syns, det var lidt sjovt med mine lyde. :P Men jeg gjorde da bare lidt gengæld. :P

Nåmen, efter det var dagen der i hvert fald slut, så det var bare at komme hjem. Og så fordi jeg går jo også til Drama efter det om mandagen, og det troede jeg startede halv fem, så jeg kom da lige halv fem, hvorpå det rigtigt startede halv 4. :O Så jeg kom lige en time for sent. UPS!

Men jeg blev virkelig bare helt overfaldet af alle de andre, da jeg kom. Det var bare kram, kram, kram og hej Camilla og hvad ved jeg. Jeg blev helt overvældet af alle dem, der bare løb hen til mig for at hilse på mig og give mig kram. "Wow," tænkte jeg bare. :O

Og det var faktisk ikke det eneste "wow", der kom op i mit hoved. For bagefter sagde Tina, som underviser os: "Det var godt, du kom. Du har nemlig fået hovedrollen." Så tænker man bare: "Hvad?" Og det viste sig så, at vi skulle lave en kortfilm, og jeg har så hovedrollen sammen med en anden. Så der er to, der har hovedroller. Og så blev jeg lige sat ind i det, og så nåede jeg lige at være med i en halv time. Fedt.

Kortfilmen handler om mobning. Jeg er en af mobberne, jeg er hende, der mobber mest! Men jeg er også hende, der vil begå selvmord til sidst pga. en "veninde" døde pga. noget der var i en muffin. Så jeg ta'r skylden på mig selv og kan ikke tilgive mig selv, men det kan en person, der har fulgt efter mig, hun kan godt tilgive mig, for hun siger netop, at det ikke er min skyld.

Men jeg syns virkelig bare, at det er fedt, at jeg har fået en hovedrolle og endda i en kortfilm. Så jeg er faktisk bare glad. Og selvf spørg man ikke lige: "Hvorfor har jeg fået hovedrollen?" Det skal man ikke spørge om, man skal bare nyde det. :D

Men jeg glæder mig da til den færdige version, så man kan sidde og se, hvordan det ligesom er gået med at spille det her. Det er rigtig fedt faktisk. :D

Men jeg var godt nok mest overvældet over, at de bare kom løbende hen til mig for at kramme og sige hej. Det var bare sådan helt: "Wow. Hvad sker der her?" Jeg var dårligt nok lige kommet ind af døren, før alle bare løb hen til mig. :O

Men det skal nok blive godt, det er jeg sikker på. (: