Liddt hjælp tak! :(
Liddt hjælp tak! :(
Normal
0
21
false
false
false
DA
X-NONE
X-NONE
MicrosoftInternetExplorer4
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
Normal
0
21
false
false
false
DA
X-NONE
X-NONE
MicrosoftInternetExplorer4
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
Kender I det, hvor I har lyst til at møde nogen eller gøre noget, men jeres dårlige selvværd afholder jer fra at gøre det? Sådan har jeg det tit, og det er rigtig irriterende!
For et års tid siden meldte jeg mig ind på en hjemmeside for unge, en side der har lidt samme koncept som Arto..
På det år har jeg skrevet rigtig meget med fyre. Jeg troede egentlig at det ville hjælpe mig med min selvtillid, men det har bare gjort det hele værre. Nogle gange har jeg syntes at det var håbløst, og har da også overvejet at slette min bruger, men nu er jeg begyndt at skrive med 2 fyre, der rent faktisk respekterer mig (sådan da..)!
Den ene dreng, Tue, er rigtig sød (og faktisk også ret pæn). Vi skriver om lidt af hvert, og cammer også en del. Problemet er bare at vi nogle gange kommer ind på det personlige emne: Kroppen.. Det i sig selv er ikke noget problem, men så begynder han på ”Træk lige ned i blusen” eller ”Træk lige blusen op” osv. Det er egentlig heller ikke noget problem, for jeg kan godt sætte grænser og sige stop (han har set mig i bh) – Problemet er at jeg ikke føler mig selvsikker nok til at smide trøjen (nej, jeg er ikke klar, og det respekterer han også, men han plager altså alligevel).
Nogle gange føler jeg bare ikke at vores ”venskab” eller hvad vi nu har, ikke kan rykke sig, før jeg åbner mig og får det bedre med min krop? Det er for resten også en ting jeg har tænkt over – Er sex virkelig så vigtigt for et forhold? Jeg er jomfru og jeg føler bare at jeg burde få det overstået, så det er ”nemmere” at få en kæreste? Virkelig nedern, når man ikke er klar!
Jeg kan sagtens sige at han ikke er typen der bare udnytter mig, men hvad hvis han gør? Hvad hvis jeg er så dum at jeg tror på det?
Jeg vil gerne tro det bedste om ham.. Han er sød, klog, anderledes end de andre fyre, og så sir han altid søde ting til/om mig.. Jeg kan virkelig godt lide ham!
Jeg kunne virkelig godt bruge noget hjælp..
Hilsen Christina
Kommentarer
Hvis det hjælper er jeg 16 år (han er 18)
Hilsen Christina
Først vil jeg lige sige, at det er helt normalt at føle, som du gør. Næsten alle på vores alder (jeg er 18), har det svært med sig selv nogle gange. Det med at dit dårlige selvværd afholder dig fra at gøre ting, som du gerbe vil, kender jeg også rigtig godt. Der er ikke noget at gøre, end at prøve at blive bedre venner med dig selv. Jeg ved ikke præcist hvordan (er selv i gang med det samme *smil*), men du kan jo prøve at snakke med nogen om det? En veninde eller dine forældre? Eller sundhedsplejersken på din skole?
Jeg synes, at du lyder som en stærk pige, og jeg synes at det er virkelig flot, at du ved hvad du har lyst til med din krop! Det er vigtigt at du bliver ved med at lytte til dig selv - hvis du ikke er klar, så er du ikke klar! Men det med at blive klar har også tit noget at gøre med fyren, du gerne vil være sammen med. Hvis I er sammen IRL, så kan I jo gøre en hel masse andet end direkte sex - I kan kæle og nusse og kysse over det hele. På den måde lærer du både hans og din egen krop at kende, og lige pludeslig føles det rigtig at være helt sammen med hem.
Så jeg synes, at du skal blive ved med at respektere dig selv og din krop som du har gjort indtil videre, og så synes jeg, at du skal finde ud af, om I ikke kan mødes? Bor I langt fra hinanden? Eller er der andre problemer siden I ikke har mødtes endnu?
Når I så rent faktisk har mødtes IRL, så er det også lettere at finde ud af, om han er til at stole på.
Håber du skriver, hvordan det går!
Held og lykke og et skulderklap til dig for at respektere dig selv, som du gør!
KH Zebra
Rigtig mange gange tak for svar!
Jeg har prøvet at snakke med veninderne om det, men det er bare rigtig svært - Har generelt bare svært ved at snakke om mine egne problemer.
Har kæmpet med alt muligt (dårligt selvværd, dårlig selvtillid, selvskade, vægttab osv) og kæmper stadig, og det er bare som om det ingen ende har..
Jeg tænker tit at "hvis bare jeg havde en kæreste, ville jeg få det bedre med mig selv"..
Ang. det med at kysse, nusse osv er det også svært.. - Har aldrig prøvet det, og det skræmmer mig - Men det er lige meget om det så var en fremmed eller en kæreste, for det jeg er allermest bange for, er at være dårlig eller ikke kunne finde ud af det :(
Vi bor ret langt fra hinanden (Jeg bor på Sjælland og han på Fyn), men har overvejet om jeg evt kunne besøge ham i sommerferien hvor jeg skal på ferie på Fyn..
Men igen, er bare så bange for at han slet ikke er som når vi skriver, eller vi ikke kan finde på noget at lave/snakke om..
En kæreste vil ikke fixe de problemer, du har. Han vil helt sikkert give dig mere at bekymre dig om, for tænk nu, hvis han finder en anden, eller holder op med at kunne lide dig? Så længe at dit dårlige selvværd får dig til inderst inde ikke at tro på, at du er værd at elske, som du er, så vil du stresse over ting, der er for dem, som kan se, hvor skøn du virkelig er, virker helt latterlige. Jeg gør selv præcist det samme *smiler*. Men jeg synes at du skal prøve at se sandheden i, at selvom det ville være skønt med en kærste, så ville det ikke løse dine problemer. Men det ville helt sikkert være godt for dig at få en person at holde af, som også holdt af dig!
Jeg synes ikke, at du skal satse på ham du skriver om, som bor på Fyn. Det virker sjælendt, når man bor så langt fra hinanden, og som du selv skrev, er det svært at lære en person at kende, når man kun kan snakke over nettet.. Det ville bare være så ærgerligt, hvis at du blev såret, fordi han ikke var, som du troede.
Det er utroligt, så meget dine tanker ligner dem, jeg selv havde for et par år siden. Jeg gik rigtig meget op i at jeg var jomfru, når alle andre ikke var det og gruppepressede faktisk mig selv til et one-night-stand, med en jeg lige havde mødt. Det skiftede mellem at være ubehageligt og halv-kedeligt, og dagen efter, var det først ejeg gjorde at tage et laaangt bad og skrubbe mig helt lyserød - jeg følte mig så beskidt. Så jeg vil absolut ikke anbefale at du bare går i seng med en for at have prøvet det. Jeg troede, at det ville gøre mig meget mere selvsikker omkring drenge, men det virkede altså ikke sådan. Jeg følte mig bare billig i stedet.
Det jeg synes, du skal gøre, er det, du helt sikkert er træt af at høre: Snak med en voksen om, hvordan du har det. Du skriver, at du har været selvskadende og har haft problemer med vægten. Er det stadig noget, du kæmper med?
Jeg ved ikke, hvordan sundhedsplejersken på jeres skole er, men han/hun har den forskel at personen er gratis i forhold til en psykolog. Og jeg tror, du vil have godt af at betro dig til en med lidt flere år på erfaringerne, end du selv har. Lad en anden hjælpe med at bære byrderne. Jeg tror helt sikkert, at sin sundhedsplejerske vil hjælpe dig så godt, som personen kan.
Du må også meget gerne skrive videre her: jeg holder søndag med min computer og en god bog, så jeg er her resten af aftenen, og jeg vil meget gerne hjælpe så godt, jeg nu kan - som jeg sagde, lyder det som om, vi tænker de samme tanker om mange ting.
Ups, det havde jeg ikke lige tænkt over (det med selvværdet hvis jeg fik en kæreste) :O
Ligenu satster jeg ikke på noget og ja, nogen gange kan jeg da undre mig over hvorfor jeg bliver ved at skrive med drenge jeg ikke kender - Hvorfor jeg ikke bare finder nogle fra min skole f.eks.?
Det er bare nemmere at "snakke" sammen over medier..
Jeg er glad for at vi har nogen af de samme tanker. Jeg håber virkelig, at det vil hjælpe mig bare en lille smule..
Jeg selvskader stadig en sjælden gang, men det er ikke så slemt mere - Vægten er desværre gået meget opad (jeg kæmper med at tabe mig) men har nærmest givet op.
Har virkelig ikke viljestyrken til at tabe mig mere.
Vi har ikke nogen sundhedsplejerske på min skole, og ved virkelig ikke hvilken voksen jeg ellers skulle tale med. Jeg KAN ikke fortælle hvad jeg føler - jeg har flere gange været til psykolog (omkring noget mobning og nogle lidt for dystre tanker), men jeg løj mig fra dem - De kan ikke hjælpe mig mere, for jeg lyver hele tiden..
Har også flere gange prøvet cyperhus chatten, børnenettet osv, men jeg føler bare ikke at det hjælper :(
Først vil jeg bare lige sige, at jeg synes, du er helt vildt modig og sej, fordi du spørger efter hjælp, som du gør. At du har det svært og på trods af, at du ikke kan åbne dig, stadig bliver ved med at prøve, er så stærkt! Klap dig selv på skulderen for det.
Jeg kan sagtens forstå det med, at det er lettere at snakke med folk over nettet end face2face. Jeg har det på præcist samme måde - bl.a. derfor jeg hænger ud på Cyberhus - smiler. Men det som jeg tror, din lyst til at have en kæreste kommer fra, er et behov for at blive set og elsket som den, du er inden i. Det har alle jo brug for, og hvis du har svært ved at sige sandheden, når du skal snakke om svære ting med fx psykologer, så tyder det på, at den du rigtig er ikke bliver set, fordi du ikke tør åbne op. Og så handler det jo om, at du skal få lært at turde stille dig helt nøgen op for et menneske og opdage, at de kan lide dig bedre, end den facade du stiller op normalt. Jeg tror, det er dét, du i bund og grund har brug for - ikke en kæreste. Eller jo, hvis det bliver ham, der hjælper dig til det, men sandsyndligheden for, at det lykkes er større, hvis du snakker med en, der er uddannet i at hjælpe dig.
Jeg ved godt, at det lyder umuligt, at skulle sige de ting, du næsten ikke engang tør skrive ned i en dagbog i frygt for at nogen skulle se dem, til et andet menneske. Men det er det ikke! Du får lige en historie fra mit eget liv:
Jeg var 14 år og død inden i. Jeg ville for alt i verden indlægges, for kunne ikke klare væggene på mit værelse længere. Men hver gang de spurgte mig på psykiatrisk skadestue, kunne jeg kun sige: Jeg har det fint, jeg vil ikke indlægges. Jeg blev så indlagt alligevel, heldigvis. Nu har jeg så brugt 4 år på en institution på at prøve at sige sandheden, men det var alligevel først for nylig, jeg sagde til min psykolog, at jeg skærer i mig selv - for første gang nogensinde løj jeg ikke, men indrømmede det. Jeg har (ligesom dig) gået til psykologer hele mit liv, og det har aldrig virket, for jeg har aldrig kunnet sige de ting, der gør ondt til dem. Det var lige så umuligt, som at tage en dyb indånding, når du er under vand - fysisk muligt, men umuligt at få sig selv til. Har altid troet, at det af en eller anden grund bare ikke virkede på mig at snakke, men det gør det altså nu!
Min pointe er, at selvom det er umligt ikke at lyve, men rent faktisk snakke om de ting, der er svære også selvom, at du begynder at græde eller ikke kan trække vejret, så må du gøre det muligt. Og det kan godt lade sig gøre. Jeg håber bare, at det sker lidt før for dig... Jeg synes, du skal prøve at se, om du kan komme til at snakke med en psykolog igen. Og denne gang synes jeg, at du skal prøve at skrive et brev, hvor du skriver, at du har det elendigt, men ikke kan snakke om det. Du kommer sikkert til at lyve, men du vil gøre dit bedste for at prøve at sige sandheden, for du har virkelig brug for at få det bedre! Og så prøv at beskrive, så godt du kan, hvad der sker i dit liv, og hvorfor du er ked af det. Du kan også vise ham de ting, vi har skrevet om, for ligesom at få bolden til at rulle. Og hvis du ikke kan sige ja, når han spørger om noget, selvom det er sandt, så prøv at nikke, før du siger nej. Det kan være lettere at give ham et stykke papir, end at skulle få ordene over dine læber.
Jeg synes i hvert fald, at det er super flot, at du ikke skærer så meget længere. Og det med at du ikke føler at det har hjulpet at chatte med Cyberhus og diverse andre, tror jeg, er fordi, at du har brug for terapi. Dvs lægerevarende samtaler, hvor du kan udvikle dig fra gang til gang, og som kan følge dig i dit virkelige liv. Det er det, der er problemet med nettet - det er ikke lige så virkeligt, og den hjælp, der virkelig er brug for er IRL. Men nettet er en begyndelse, og det er det, jeg synes, du skal tænke på det som. Igen - skulderklap!
Hey - hvad siger dine forældre egentligt til alt det her? Kan du snakke med dem?
Jeg håber virkelig, du kan bruge, det jeg skriver til noget, for du fortjener at være glad.
KH Zebra
Mine forældre ved ikke så meget om det.. Jeg har snakket lidt med min far om, ja, lidt af hvert - Jeg har ihvertfald prøvet at fortælle hvad jeg føler, men selvom jeg er "kommet ud med det" sidder det stadig i systemet.
Han siger bare (som forældre skal sige) at det nok skal gå, og at jeg bare skal have tålmodighed (med drenge) osv.
Det havde jeg ikke lige tænkt på :O
Det er rigtig "smukt" skrevet, hvis man kan kalde det det.. Det rører mig ihvertfald dybt..
Mine forældre siger ikke så meget.. Det er kun min far jeg har prøvet at snakke med, og han er bare "Det skal nok gå" og "Kærligheden skal du nok finde på et tidspunkt" og blablabla
Er glad for at høre, at du kan relatere til noget af det, jeg skriver. Som sagt minder vi virkelig meget om hinanden - smiler.
Det er typisk forædre at reagere sådan, synes jeg. De tænker, at det bare er normale teenage problemer, og det er da desværre normalt at have det svært nogle gange, men det betyder da ikke, at det er mindre vigtigt at få talt om det. Eller få hjælp til at tale om det. Jeg synes, du skal give det en chance mere med en psykolog. Jeg tror virkeligt på, at du kan få det ud af det, du har brug for.
Og man behøver altså ikke være ved at springe ud fra en bro før man begynder i terapi - det ville da være meget lettere, hvis man bare snakkede om det, mens det var lidt træls, men ikke uudholdeligt!
Håber du finder ud af, hvor skøn du i virkeligheden er og lærer at værdsætte dig selv. Og at du får den kæreste, du helt sikkert også fotjener! Tror på at det nok skal lykkedes sådan, som du har kæmpet indtil nu - bare bliv ved!
Stort kram og de bedste ønsker,
KH Zebra
Rigtig mange tak for alt. Alle de søde ord, og gode råd!
Jeg er virkelig glad for at du har taget dig tid til mig :)
Jeg skal prøve..
Selv tak - hvis du har brug for hjælp en anden gang, eller bare har lyst til at hygge-skrive lidt, så siger du bare til.
Stort smil fra Zebra
Tak :)
Det er bare lidt svært, for kan jo ikke se hvornår du er "online" :/
Gå ind på arto og søg under mit nye navn, hvis du har lyst. Så kan vi chatte en gang i mellem.
KH Zebra(slettet af moderator)
Moderatoren slettede mit nye navn, så bare lad som om at beskeden ovenover ikke eksistere.
Det er åbenbart umuligt at komme uden om den rare moderater, men hvis du eller enhver anden der læser det her har lyst til at møde nye mennesker, kan jeg varmt anbefale at du laver en profil inde på http://www.ensomiaarhus.dk/.
Det er jo nok en fordel, hvis du bor i århus, men... Jeg er i hvert fald derinde, som mit alter ego Zebra, og det er en masse andre unge mennesker, som gerne vil snakke også.
Smil fra Zebra
Yes, okay så:
Så længe at vores flinke moderator ikke ændre noget i det her, så gå ind i "søg" på arto og skriv mit navn i brugernavns-feltet, og så er jeg den med en fin, lille zebra, som profilbillede - smiler.
Det skulle gerne virke, hvis du altså har lyst til at snakke.
KH Zebra
Tilføj kommentar