Hej Tue,

Jeg kender godt til at en depression styrer livet, og har selv oplevet det engang.

Jeg sagde til mig selv at jeg ikke kunne komme ud af det, og der var ingenting at gøre, og jeg skubbede samtidig alle mine venner væk, og begyndte at misbruge flere ting, som stoffer og alkohol.

Det varede i cirka 5 måneder, og ærlig talt kan jeg næsten ikke huske noget af det, andet en jeg en dag vågnede op og var glad, for første gang i 5 måneder og så stoppede det, og jeg kunne nå at fixe noget af det jeg havde ødelagt, men noget af det var forsent at fixe, som f.eks. båndet til min bedste ven.

Men det tar tid at komme over en depression, og en masse styrke som man er nød til at finde indefra, og fra venners hjælp.

Men en dag vil du helt sikkert vågne glad op :)

M.v.h Mads :)

Hej Tue

Jeg synes det giver meget mening at læse, og jeg kan se at du har det rigtig svært. fordi du har en depression. For du noget hjælp til din depression ? andet ind den medicin du for? for der er jo meget hjælp, og hente. Man kan jo gå til sin egen læge eller blive henvist til en psykiater. eller få en psykolog. måske for du en af delene? det er vigtig du ikke giver op, selvom du har kæmpet i mange år med det. for selvom du har det svært, kan du godt komme ud på den anden side. en bedre verden hvor du har det godt, det kan jeg sige med sikkerhed, hvis du virkelig kæmper for det og gerne vil være rask .

Jeg synes det er fedt du gerne vil være sosu-hjælper, men synes du skal overveje det en gang til, for du gør skader din krop, på en måde for at slippe for at starte. og det skal du jo helst ikke . jeg har gået på uddannelsen i 6 måneder. jeg synes det var en fed uddannelse. man lærte meget, havde en god klasse. meget praktik. Men du skal lige tænke på, om du kan hjælpe andre når du selv har det så skidt for tiden ? Jeg havde faktisk selv problemer med det, for jeg havde det heller ikke godt psykisk på det tidspunkt, så det endte med at jeg droppede ud. fordi jeg ikke følte jeg kunne magte opgaven, fordi jeg selv havde det svært. Måske skal du tænke en gang til, om det er det rigtige tidspunkt du prøver uddannelsen af? for de lægger et stort ansvar over på dig, eller eg synes selv at det var for et stort ansvar og det var jeg ikke klar til. så tænk det lige igennem en gang til, for din egen skyld. for ville det måske ikke være bedre at vente et stykke tid, hvor du har det godt også du gemførte uddannelsen. i sted for måske at prøve det også droppe ud ? det er jo dit valg og jeg prøver ikke på at sige at du ikke skal tage uddannelsen. for self skal du tage uddannelsen, når det er det du vil, men du skal bare huske og tænke på dig selv først, for ellers glemmer du dig selv og det må du ikke .

jeg håber du finder en løsning du synes er god for dig. Håber det bedste for dig. og pas godt på dig selv :-)

kh Felicia

Skolen gik godt i 2 uger. Rigtig godt enda. Fik hurtigt følelsen at jeg godt kunne blive en nørd til det med skolen, da alt fangede min opmærksomhed, og jeg mødte op hverdag osv. Var jeg glad for..

Men nu selvom skolen har været god, falder nogle ting over mig. Jeg kunne ikke klare da vi kom ind på et emne om psykologi, og læren brugte nogle udtryk om folk som sidder inde på den psykiatriske og den lukkede afdeling. De untryk som hun brugte om de personer, gav mig en følelse af at hun snakkede direkte til mig.  Der faldt alt sammen, jeg smuttede før skolen var færdig, og jeg havde 5 dage med druk. Selvom det er over en uge siden, render jeg stadig rundt med mavesmerter, og hurtig svimmelhed og trængen til at drikke igen. Og jeg har mistet lysten til at overhovedet at sætte mine ben ind på skolen igen.

Hvad fuck gør jeg nu :/ 

Det var mig tue som skrev -