Nu er det aften, og jeg er rigtig træt, og dårlig fordi jeg egentlig aldrig spiser mere. Heldige mig. Det er en anden historie :) Men lad mig da se om jeg har opfattet det rigtigt(;
Nu maler jeg ikke. Personligt synes jeg at jeg er rigtig dårlig til det. Men det er faktiske ikke så lang tid siden at jeg selv gjorde mig nogle tanker og prøvede at tegne det. 
Ikke tegne folk der direkte skærer i sig selv - mere smerten man føler.
Jeg gik f.x igang med en en tegning, af en dreng der står i skyggen ved en åbning af en tunnel, med grafitti på væggen, han har den ene fod på væggen, den anden på jorden, og kigger ud, lyset fra åbningen Er ikke mere en nogle få millimeter mellem hans fod og lyset. Og så har han tape for munden. Det hele skulle gerne give et tegn med hvor indelukket man i virkeligheden føler sig - men alligevel - hvor tæt man er på at kunne komme ud af det igen, når man laver selvskæring/selvskade. 

En Hilsen fra Trææætte mig

Heey Lise :)

jeg har lavet en skulptur med smadret glas, men jeg har desværre ikke mulighed for at tage billeder af den desværre :(

jeg prøvede at fange det øjeblik hvor man næsten lige skal til at fks. skære i sig selv. altså at man fks. har et knust hjerte (da formen af skulpturen er et hjerte^^)

skåret en glasplade ud, så den fik en hjertefrom, og så kom jeg pladen i en sæk, og brugte en hammer og ødelagde pladen. ødelæggelsen symbolisere det man gjorde mod sin krop, fks. at skære i sig selv. jeg trykkede derefter det knuste glas ind i fugemasse, så den fik hjerteformen tilbage, men nu som knust. det smukke ved det kunst er bla. symbolikken i fuldførelsen, og billedet i sig selv, da man kan se den størknede fugemasse bagved glasset :)

jeg ville, til at starte med, have brut cement istedet, men det blev bare for tungt at arbejde med.