To be or not to be - that is the question!

Først og fremmest er billedet af Søren Pilmark som Hamlet og Henrik Koefoed som Horatio. Det er 2 billeder ovenpå hinanden, hvor Hamlet dør i Horatio's arme.

Hamlet er jo et af de mest opførte teaterstykker, og jeg syns selv, at det er meget spændende. I hvert fald da jeg sad og så Hamlet, hvor Søren Pilmark spiller Hamlet, Henrik Koefoed spiller Horatio, Hamlets ven og Niels Olsen spiller Rosenkrands, Hofmand.

Men det var nu ikke så meget det, at det var skuespillere, jeg kunne lide, der var med i stykket, som jeg så. Altså det er fra 1993, så jeg har aldrig været inde og se det rigtigt, men ville intet have imod det. Men det gjorde det ligesom spændende, fordi jeg fik at se, hvad det først og fremmest var for noget. Fordi jeg havde siddet og sagt, at det var noget tungt stof, også fordi mine forældre har sagt, at det var tungt.

Jeg syns slet ikke Hamlet var specielt tungt. Det var både alvorligt/seriøst, sjov og sørgeligt samtidig. Jeg sad direkte og tog noter samtidig. Man kan sige, jeg så det ikke fordi, at det var noget, jeg tænkte, jeg gad se. Jeg så det fordi, at hvis jeg skal blive skuespiller og overhovedet forsøge at sætte mig ind i en rolle, eventuelt endda en rolle, der er blevet spillet så mange gange, så må jeg sgu tage mig selv i hoved og røv.

Jeg vil vise, at jeg virkelig vil det her seriøst! Og det ikke er noget, jeg kun vil halvt! Selvf gjorde det det samtidig også interessant, at jeg sad og så det med nogen kendte, jeg kendte og kunne lide. Frem for et stykke med kendte mennesker, jeg bare overhovedet ikke aner, hvem er. Som skuespiller kommer langt de fleste ud for, at skulle spille stykket Hamlet. Så kan man ligeså godt prøve at se det og læse det.

Man må tage det sure med det søde! Jeg syns i virkeligheden ikke, at Hamlet var så tungt igen. Jeg sad ligefrem og fulgte med og satte den på pause, når jeg skulle på toilet eller spise eller noget. Jeg skulle sgu ikke gå glip af noget som helst.

Det der gjorde det endnu mere interessant at se Hamlet var, at der skete nogle ting. Fx havde Hamlets onkel slået hans egen bror ihjel for at få tronen. Hamlet vil hævne sig på den, der tog sin fars liv. Men på et tidspunkt, hvor han ikke helt var i bevidsthed om det hele, så kom han til at slå Ophelias far ihjel i stedet. Ophelias bror Laertes vil hævne sig på Hamlet for at have slået deres far ihjel. Hamlet og Laertes ender i en omgang fægtning, og i pauserne af fægtekampen forsøger onklen at få ham til at drikke noget, han havde kommet gift i. Men i stedet drikker Hamlets mor giften og dør. De allesammen dør under fægtescenen undtagen Hamlets ven Horatio, som sidder med Hamlet i armene, når han dør.

Hamlet er jo forelsket i Ophelia, selvom man godt kan blive ret forvirret over, om han virkelig er forelsket i hende eller hvad. Men det er han. Ophelia ender med at drukne.

Men tilgengæld kan man så sige, at selvfølgelig er der ingen beviser for, at hans onkel i virkeligheden slog Hamlets far ihjel. Det får man jo på ingen måde at se overhovedet. Hamlets far går igen, men er det i virkeligheden hans far? Eller er det bare en eller anden person, der forsøger at spille Hamlets fars genfærd og siger, at Hamlets onkel gav ham gift? Det man får at se, virker det jo som om, at det jo er hans far, der går igen, men er det nu også det? Det er jo spørgsmålet.

Det siges jo også, at Hamlet boede på Kronborg Slot, men Hamlet har jo aldrig eksisteret i virkeligheden. Det er bare en historie og teaterstykke skrevet af William Shakespeares. Han har jo nok skrevet mange bøger og teaterstykker, men jeg gider godt nok ikke se eller læse alt med ham. Det gider jeg ikke.

Indtil videre har jeg set Hamlet, og det virkede interessant. Nu skal jeg bare have læst bogen Hamlet. Det siges, at den originale bog af Hamlet er på 800 sider. Og det er jo en kæmpe tyk bog. Men jeg ville ikke læse en så tyk bog, men jeg kunne gå med til at læse en på 202 sider fx. Det kunne jeg godt læse. 

Som skuespiller må man jo tag sig selv i hoved og røv. Det er det, jeg forsøger. Da jeg fik en mail fra Statens Teaterskole om et sommerkursus, så bliver man selvf interesseret, men det kan ende op i mange penge. Tilmelding koster 4500 kroner, og hvis man så skal overnatte på et hotel, så kommer det til at koste yderligere flere penge end bare det. Man skal blandt andet have læst Hamlet, og man skal have fundet en sang, man vil synge. Og så har man jo ligesom TRAVLT! Og man skal have penge!

Jeg har allerede set Hamlet, så mangler jeg bare at læse Hamlet. Men så kan jeg sige det sådan, hvis jeg ikke skal på det kursus, så kan jeg jo vælge at læse Hamlet, men jeg vil bruge det som næste gang, jeg skal til optagelsesprøve på Statens Teaterskole. Så vælger jeg en dialog med stykket Hamlet og en dialog med noget andet. Og det er bedre end ingenting, men det kræver virkelig meget øvelse!

Jeg tror på en måde, at Hamlet er en af de stykker, man nok skal prøve at vise, at man ligesom kan. For man bliver udsat for det senere hen som skuespiller. Og det er jo svært at vide, hvad de virkelig gerne vil have sådan nogle dommere. Men de ved sikkert godt, hvad de vil se.

Da jeg var til optagelsesprøve, virkede de meget flinke. De tog imod mig med et smil, da jeg kom derind. Jeg gik ikke i stå, men jeg var nervøs. Men i den branche skal man sgu være nervøs, det er kun godt.

Hvis jeg skal beskrive, hvad skuespil er for mig, altså det kan jeg slet ikke. Det er som et fristed for mig. Anderledes kan jeg nok ikke skrive det. Det er dejligt at stå på en scene foran andre, det er rart, når folk griner og ja. Det er rart.

Men man kan sige, som skuespiller skal man virkelig sælge sig selv og virkelig bruge albuer. Hvilket jeg ikke syns er noget problem. Som min far sagde til mig, da jeg havde fået afslag, at jeg jo stort set allerede sælger mig selv ved at optræde. Hvilket da er rigtigt nok.

Jeg så et teaterstykke på et tidspunkt, hvor en der havde hovedrollen sagde, at skuespillere var som ludere, de sælger deres krop og følelser. Jeg kan huske, at min far sad med sit ben og ligesom bankede det lidt ind i mit ben og snakkede lavt til mig, så vidt jeg husker det sidste. Jeg kan i hvert fald huske det første. Men jeg sagde også til min far, at skuespillere altså ikke var ludere, hvilket han da godt ved.

Men jeg kunne sgu godt se det sjove i det, at en skuespiller rent faktisk talte om sig selv, men bare som sin karakter. Det kunne jeg da godt se det sjove i.

Anyway. Jeg snakkede jo om Hamlet. Mange af jer har sikkert set Jul På Kronborg, jeg kan huske første gang jeg så Jul På Kronborg tænkte jeg bare: "What?" Altså det var da en af de mest mærkeligste julekalendere, men nu syns jeg da, at den er meget interessant. Både fordi at der er lidt Hamlet blandet ind i, der er lidt af hvert. Det kan jeg nu godt lide.

Anyway, det her er gået hen og blevet et stort emne. Eller retter jeg har skrevet rigtig meget. Og nu tror jeg, at det var nok. Hihi. ;D