Jeg var en kæmpe idiot
Jeg var en kæmpe idiot
vær sød at læs det jeg ved godt at det er en hel roman men det ville betyde rigtig meget for mig hvis du gjorde det
hej jeg er en pige på 14 år, jeg har gjord noget som er MEGA dumt og jeg fortryder det så meget i dag, jeg ved at det er virkelig dumt men jeg har det rigtig dårligt med det og har burg for at få det ud på en eller anden måde. jeg har været med til at mobbe en pige fra min klasse sammen med 4- stykker til. vi skubbede hende ind i ting, kkastede ting efter hend og kalde hende alt mugligt, og for ca 6 måneder siden tog hun sit eget liv. jeg haar det så dårligt med det og jeg snakker ikke med de andre der var med til det for jeg skiftede skole lidt efter det skete. jeg føler at det er min skyld, at det burde have været mig der var død, for jeg fortjener det!!!!det gjorde hun ikke hun fandts sig i alt vores lort hun burde leve et godt liv i dag men ndet gør hun ikke Pga. mig og de andre. nu ved jeg godt at du tænker "hold kæft hvor er hun bare dum at hun kan finde på sådan noget" og ja det var jeg men jeg har det tilgænd også virkelig dårligt med det, his jeg skal være ærelig så har jeg slet ikke lyst til at leve mere, jeg ville ønske at jeg kunne skure tiden tilbage og sørge for at det her aldig havde været sket og du tænker nok også at jeg er en MEGA snop men det er jeg faktisk ikke, jeg er faktisk en hel normal (næsten) pige, og jeg er faktiske heller ikke mega populær, jeg har kun de venner jeg har brug for. Tak til dig fordi at du læste det, det betyder meget for mig
Hilsen D...e
Kommentarer
Jeg synes ik det er den største roman jeg har læst :-)
Jeg kan godt forstå du er ked af det, men jeg tror også, at dit oprigtige,'jeg er ked af det' siger mere end man skulle tro. Og det er godt du vil skrive det, herinde på cyberhus. Respekt for det.
hej angel
tak for det...men hvad mener du med at mit opringlige "jeg er ked af det" siger mere end man skulle tro?
jeg mente oprigtige
Hvis du var med til det så er det jo klart du har det dårligt. Jeg tror du skulle snakke med dine forældre om det. Også har du vel også lært af det. selvom det godt nok er meget i har gjort hva. Men det bedste ville nok være at du snakkede med en psykolog ikke på grund af at der er noget galt med dig. MEN HVIS DU IKKE SNAKKER OM DET SÅ FLYVER FØLESESERNE RUNDT I HOVEDET PÅ 24T SÅ SNAK OM DET. HVIS DU IKKE SNAKKER OM DET SÅ VILLE DU HAVE DET SÅDAN SOM DU HAR DET NU FOR EVIGT SNAK MED DINE VENNER SÅ FORDI SÅ BLIVER FØLESERNE TIL EN BOMBE DER KAN EXPLODERE HVERT SEKUND OG SÅ VIL DU NOK KUNNE HUSKE DET NÅR DU ER GAMMEL OG TÆNKER TILBAGE PÅ DINE FEJL SNAK OM DET SERIØST. HÅBER DET KU HJÆLPE.
OG TÆNK DIG OM NÆSTE GANG JEG FORSTÅR OGSÅ DET PÅ DIN SIDE MEN PRØV OG LADE VÆRE AT MOBBE DEN DUMME DRENG FRA KLASSEN OG DEN DUMME PIGE SOM ALLE KLASSER HAR MIN HAR HVERTIFALD HÅBER DET SVARER DIN ROMAN
Tak for rådet...men jeg snakker med mine forældre om det, det hjælper bare ikke noget....og jeg kunne aldirg finde på at mobbe nogle igen, jeg fortryder detSSSSÅÅÅÅ meget og ville ønske at jeg ikke havde været så dum!....men tak skal du have:)
hilsen D...e
Hej, anonym.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg hader dem, der mobber. Dem har jeg intet til overs for og så er det ligegyldigt med, hvor længe siden det så end er. Men man kan sige, sket er sket. Men selvf er det jo altid mega hårdt, at man har mobbet et andet menneske, der har taget sit eget liv. Det er jo den naturlige reaktion. Men man lærer af sine fejltagelser. Nu har jeg selv oplevet mobning i 11 år af mit liv, jeg kom grædende hjem hver dag, ville ikke leve, havde svært ved at sove, osv. Den dag i dag sidder jeg stadig og græder meget, er meget deprimeret, lavt selvværd, ingen selvtillid, m.m. Men alle dem der har mobbet mig, de fortryder det ikke en skid. Kort sagt. De grinede over, at jeg ikke kom tilbage længere. De snakkede om mig kort sagt, da jeg var gået ud. I hvert fald på en af skolerne, hvor jeg gik. Mobning er virkelig forfærdeligt, det kan føre til de mest forfærdelige ting. Men man kan så sige, at jeg ikke tør tage livet af mig selv, det får jeg heller ikke noget ud af. Det kan godt være, at de har vundet slaget, men de har ikke vundet kampen. Ser jeg dem, lader jeg som om, jeg slet ikke så dem. Men jeg ved heller ikke rigtig, hvad du skal gøre. Udover at snakke om det med nogen. Jeg har aldrig mobbet, det er modbydeligt og kan tage livet af et andet menneske. Men held og lykke frem over.
Tak...det hjalp bare ikke så meget jeg har det faktisk dårligere nu;(....jeg ved jo godt at det er ogvar rigtig dumt, og kunne aldrig finde på det igen...men tak eligevel
Hej.
Jeg kan godt forstå du er ked af det. Det er også trist at pigen endte med at begå selvmord, og jeg er sikker på at det hverken var din eller de andres formål med at mobbe hende. Jeg tvivler også på at jeg behøver at fortælle dig at det er yderst ubehageligt at blive mobbet, for det lyder som om at du allerede ved det og at du ikke er stolt af det I gjorde. Når det er sagt, lyder det som om at din skyldfølelse fylder rigtig meget for dig. Derfor synes jeg du skal snakke med dine forældre, -så kan det være at du kan få nogle samtaler hos en læge eller psykolog. Det er hvertfald vigtigt at du får snakket om hvordn du har det, så du kan få det bedre. Du kan også prøve at skrive i chatten.
Hilsen
mig
jeg forstår helt klart hvorfor du fortryder det og er ked af din fortid. jeg har også gjort mange dumme ting som jeg har fortrudt, men det er meget vigtigt at du tilgiver dig selv. ja, det er svært, men det kan godt lade sig gøre. jeg vil også minde dig om at chatrådgivningen altid er åben. håber at du kunne bruge hjælpen.
hilsen Victoria!
tak for svaret, det betyder meget for mig at i gider læse hvad jeg har skrevet....det er et meget godt råd som jeg sikkert også selv ville hvae givet folk men når det gælder mig selv så kan jeg bare ikke, helt ærelig jeg var med til at tage livet af et andet menneske...og hvis jeg skal være ærelig så har jeg faktisk ikke lyst til st leve mere!...
hilsen D...e
Hej D...e
Jeg synes det er rigtig modigt og flot af dig, at du fortæller om din oplevelse med mobning her i debatten. Det er stærkt at du tør vise dine følelser og ærligt fortælle om din dårlige samvittighed og skyldfølelse.
Det lyder til, at du ville råde andre i din situation til at tilgive sig selv - jeg synes du skal give dig selv chancen for, at følge dit eget råd.
Det er rigtig svært at gå rundt med sådan en skyldfølelse alene og det lyder til at den plager dig så meget, at du har mistet lysten til at leve. Jeg tror det er rigtig vigtigt, at du arbejder med at tilgive dig selv, så du måske kan få lysten til at leve tilbage. En af måderne jeg tror du kan gøre det på, er ved at tale med nogle voksne om det, jeg synes det er rigtig godt at du snakker med dine forældre. Måske kan du vise dine forældre den debat du har startet her, så de kan se hvor dårligt du har det, med det der er sket. Så kan I sammen finde ud af, om det måske er en idé for dig, at få hjælp til at tilgive dig selv.
Du er også altid velkommen til at logge på chatrådgivningen her i Cyberhus og tale med en voksen rådgiver om, hvad du kan gøre for at tilgive dig selv.
De bedste hilsner
Camilla
Rådgivningskoordinator
har du snakket med dine forældre om det ?
ja..lidtbhar jeg, men det hjælper ikke noget jeg får det faktisk dårligere når jeg har snakket men dem om det:(
Tilføj kommentar