Jeg har selv prøvet det men mit er nok en anderledes form for mobning jeg spildte 3 år af mit liv sammen med en dreng som jeg i starten troede var min ven men en dag da jeg ikke gad og være sammen med ham truede han med at smadre mig hvis jeg ikke gik med ham hjem og det stod på sådan i langtid til sidst var det bare en refleks at være sammen med ham efter skole osv. jeg pjækkede for at undgå ham for han kostede altid rundt med mig jeg var som en hund hvis han ville have et glas vand hentede jeg det hvis jeg skulle være sur så var jeg det hvis han ville have mig til at græde så nedgjorde han mig indtil jeg ikke kunne komme dybere.. sådan stod det på 3 lange år hvor jeg løg over for personer som kunne ha været mine rigtige venner men jeg sagde det aldrig.. til ingen... han fik min selvtilid så langt ned at jeg ikke engang turde at tage ud til min fætter i weekenden mig og min fætter er som brødre er det stadig og en dag flyttede jeg og en ny verden åbnede sig for mig jeg var stadig på samme skole men efter jeg flyttede ..vi boede ved siden af hinanden.. ordnede det sig jeg stoppede med at tale til ham og efter en måneds til med nye ting som var totalt nyt for mig kom jeg videre ..

Dengang var han stærkere og støre end mig og kunne let afpresse mig dette skete for mig fra 2. klasse til 5. klasse ny går jeg i 7.klasse og har det godt nogenlunde har stadig mange problemer som er dybere end de lyder tjek eventuelt min Debat (Burde jeg gøre det..)

Mvh. Anonymius 14 år.