Hejsa... jeg har haft nogle problemer her på det sidste som jeg håber i kan hjælpe med!!!! altså det er som om at det er umuligt for mig at gøre noget rigtigt og jeg føler mig bare så forkert til det hele! alle mine veninder er vist ret træt af mig fordi jeg er så kedelig at være sammen med tror jeg, men jeg prøver altså helt vildt!!! der er bare så meget jeg skal holde styr på!!!! jeg føler aldrig jeg kan være mig selv, og nu er det som om jeg ikke engang ved hvem jeg selv er! jeg har nærmest mistet mine følelser, og alligevel gør det ondt at tænke på alle dem jeg holder af! når jeg er hjemme prøver jeg desparat at få mine forældre til at holde af mig, og være stolt af mig, samtidig med at jeg prøver at være god storesøster til tre! ikke engang det kan jeg leve op til, og jeg føler at mine søstre ikke syns jeg er god nok. jeg ønsker sådan at være den storesøster jeg aldrig fik, men jeg er bare ikke god nok!!! samtidig tror jeg aldrig at mine forældre føler sig stolte eller glade for mig. jeg ved godt at alle siger at forældre elsker en ligemeget hvad, men hvad nu hvis de ikke gør!!! ovre i skolen har jeg problemer med mine veninder. der er kun en i klassen jeg føler mig tryk ved som veninde, men hun er så perfekt at jeg ikke kan leve op til at være veninde med hende. nogle gange er vi meget tætte, andre gange bliver jeg næsten glemt af hende. jeg prøver hele tiden at finde en ny veninde, men jeg føler mig ikke tryg nok ved nogen af dem til at kunne snakke ordenligt med dem, og jeg føler virkelig at jeg har brug for at fortælle nogen om alt det her. jeg kan ikke fortælle det til hende jeg nævnte før, for hun er simpelthen for perfekt. jeg gruer for at hun ved grine ad mig. jeg kan ikke finde nogen som helst at snakke med, men jeg tror heller ikke at jeg er god nok til at folk gider høre på mig! helt alvorligt føler jeg mig bare ikke tilstrækkelig! jeg har tænkt mig om længe om der var nogen jeg kunne snakke med, men jeg kan ikke komme på nogen! jeg tænkte på om en lærer måske var en mulighed, men jeg føler mig bare på ingen måde tryg ved nogen af dem og jeg tror ikke rigtigt at nogen kan lide mig. Ihvertfald føler jeg mig mere alene en nogensinde før og jeg har det rigtigt skidt. nogen gange har jeg det så dårligt at jeg vil gøre hvad som helst for at slippe fri, og så er det at jeg kommer til at skære i mig selv. smerten gør at jeg ikke kan tænke på andet en det. jeg er nærmest bedøvet i noget tid, men derefter kommer den indre smerte tilbage dobbelt så stærk. jeg har prøvet at leve op til nogle af mine veninders krav, men jeg er rimelig grim, sent udviklet og meget lav. samtidig har jeg nogle meget upopulære interreser, f.eks. er jeg meget begejstret for England, hvor alle pigerne drømmer om USA. og imens de andre ser gossip girl og paradise hotel, ser jeg Monty Python, The young ones, Fawlty towers og en masse andre britiske komedieserier. og når de andre så diskutere top model eller sådan noget i skolen sidder jeg og tænker på mit virkelige idol: Sherlock holmes. det lyder åndsvvagt men jeg synes han er en fantastisk og facinerende figur. jeg har heller ikke set nogle af alle de klassiske film, men jeg har set Ameli fra montmantre, de lovely, den engelske patient og a fish called wanda, samt en masse andre film der er mindre kendt i mine "kredse" jeg ønsker virklig ikke at leve mere, men har hverken mod eller midler til selvmord. jeg håber virkelig i kan hjælpe mig for jeg føler mig ødelagt indeni og føler ikke jeg kan vende tilbage i sjette klasse efter sommerferien. og så vil jeg lige sige undskyld hvis jeg har skrevet for meget eller sendt det her til det forkerte sted! hilsen mig