Jeg kan godt følge dig i, at du måske frygter at personen ikke tror på dig.
Men jeg er sikker på, at hvis du vælger en person, du synes virker flink og du måske har snakket lidt, så er jeg sikker på den person gerne vil hjælpe dig. Og når/hvis det er en lærer, skal læreren snakke med dig, lige meget hvad. Om hun/han så tror på dig eller ej.
Og jeg er også sikker på personen ikke synes det er din egen skyld. Især hvis du er ærlig omkring hvad der sker hjemme. Jeg kan tydeligt se at det ikke er din egen skyld. Du gør ikke noget forkert! Men du kan ændre det din far gør - eller du kan i hvert fald prøve på det, ved at åbne dig op omkring det. Måske opdage at der er nogle mennesker der gerne vil dig noget godt.

Og nej. Folk stempler dig ikke som bøsse. Hvis det er fordi du er bange for personen vil tro det, fordi du åbner dig op og har lidt svære følelser + du er dreng. Så skal du ikke have det sådan. Det er helt naturligt at drenge har det svært - der er bare ikke nok der snakker om det. Men jeg synes DU skal være en af de drenge. En af de drenge der har røv nok i bukserne til at vise verden at du ikke kan alt. Vise at du også har det svært, selvom din facade er ligeså tyk som en stenmur. Selvom du nok ikke synes det selv - så er det sejt at fortælle om sine problemer! Og at du bla. har gjort det herinde, er super stærkt og flot! Det skal du have et klap på skulderen for.

Og om nogle år vil du åbne øjnene og takke dig selv for, at du gjorde det der var bedst for dig selv. Kigge i spejlet og sige; Fedt, jeg var stærk nok til, at hjælpe mig selv op på hesten igen, og er selv medskyld i, at jeg står og smiler nu.

Hvis du synes det er svært at tage fat i en lærer, så find hendes/hans mail på nettet, eller på skolens hjemmeside og skriv at du gerne vil snakke lidt en dag. Eller find hendes/hans nummer på krak og send en SMS eller ringe. Det er pisse hårdt. Men jeg har gjort det selv, og det lettede bare så super meget. Jeg sendte min lærer en SMS, og det var jeg rigtig tryg ved.
Jeg håber virkelig du kan få det godt igen, selvom du går igennem en svær tid!

Godnat

Ano

Hej Niclhas! :) ♥.

Jeg vil gerne komme med nogle gode råd, der måske kan gavne dig eller hjælpe dig på nogen måde. For jeg kan slet ikke holde ud at læse, at du har det på den måde, især når du har mistet din mor, og når din far behandler dig, sådan som han gøre. 

Jeg er selv en pige på 14 år, som har det ubeskriveligt hårdt, men jeg kæmper og kæmper. Og det synes jeg også du skal gøre, og det ved jeg også at du gøre. Og det skal vi blive ved med, ikke? Man skal aldrig give op, ligemeget hvor hårdt og svært livet er. Vi skal være stærke sammen, og holde ud. Livet er hårdt og det vil det altid være i bund og grund.  Men man må yde for at nyde. Hvis vi gerne vil blive lykkelige og have et godt liv, bliver vi også nød til at gøre noget for, at det sker. Vi kan ikke bare sidde og drikke, skærer i os selv og tage stoffer, og vente på alting bliver godt af sig selv, vel? 

Jeg har skåret i mig selv og gjort i mere end et halv år. Men jeg er heldigvis stoppet. Men jeg gøre det stadig en gang i mellem, når jeg virkelig går i stå, men det er bedre end før :). Du siger at du drikker og tager stoffer, ikke? Men har du egentlig overvejet, hvor meget det egentlig gøre det værre og sværere? Det hjælper på smerten, en gang i mellem. Men vi betaler stadig prisen med, at det ødelægger vores krop - og ødelægger os. 

 Nichlas, du bliver på en måde også nød til at hjælpe dig selv ved at sige til dig selv, at det du gøre, er forkert. Jeg ved godt at det er svært at stoppe med at drikke og tage stoffer, men vi bliver nød til at bide i det sure æble og gøre det alligevel, ikke? 

Jeg ved godt, at det er utroligt svært, især når vi er i puberteten og det på vriker også rigtig meget. Men vi bliver nød til at være stærke, især i den her alder. For det er den hårdste af alle.

Hvis du skader dig selv { Tager stoffer, drikker, skærer i dig selv, ryger hash eller andre form for skader }, så kan det være, at du synes, at du har brug for konkret hjælp. Måske har du oplevet, at du får det bedre, når du skærer eller på andre måder skader dig selv? Vrede, sorg, ensomhed, forladthed, skuffelse og tomhed - det er som om, det hele forsvinder et øjeblik, og det kan næsten give et sus, når kniven rammer huden, eller når du ryger eller drikker - som om alle de svære følelser forsvinder ud af kroppen. Men måske har du også oplevet, at det hele bagefter er værre end før? Sorgen og vreden vender tilbage for fuld styrke sammen med bekymringen over sårene, der skal skjules og selvbebrejdelser over, at du ikke kan lade være med at skære, drikke eller ryge?

Det gælder om at få lidt styr på alt det kaos, der er inden i dig. Jo mere styr der kommer på det, jo mindre behov vil du efterhånden have for at skade dig selv. 

Jeg synes den dummeste idé, er at du snakker med en lærer. Jeg har selv snakket med en lærer og hun gjorde alting værre for mig. Jeg fik det meget værre og jeg blev meget mere forvirret osv. Har du nogen tætte venner? Nogen, du virkelig stoler på og har tillid til? Nogen, som altid er der for dig? Eller du i hvertfald føler er der en smule for dig? Jeg synes det vigtigste af alt, er at henvender dig til en rigtig, rigtig god ven som virkelig støtter dig og som du kan få gode råd af, osv :).

Og til det med din far; Måske ville det være en god idé, og komme lidt væk fra huset? Så din far også kan få tænkt sig om, og få tænkt over sine handlinger og den måde han er i mod dig på. Har du nogen i familien, som du måske føler dig trygt hos? En moster, bedsteforældre eller andre? Eller måske en ven? Eller nogle helt andre? Bare nogen du har det godt med, og som du har det sjovt med, selvfølgelige :).

Jeg håber virkelig noget af det her, jeg har skrevet har hjulpet dig. Jeg ville ønske af hele mit hjerte, at jeg kunne hjælpe dig! 

- Jeg ved ikke om du har MSN, men hvis du har er du 100 % velkommen til at ansøge mig, så vi kan snakke - så du os kan få det ud osv :). Tusind gange held og lykke frem over, og jeg ønsker dig alt godt, Nichlas! Og jeg håber af hele mit hjerte, at du går det godt med dig selv og et godt forhold til din far ♥. Men husk; Ligemeget hvad, er du altid velkommen til at snakke!