Lorte liv !

forumspørgsmål

Lorte liv !

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 10 år 12 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 13 år.

Jeg har en del problemer,  båede i fritiden og i skolen .

Jeg tager stoffer og drikker hver dag , jeg laver en del ballade båede i skolen og når jeg har fri . jeg har en masse problemer der hjemme , jeg bor alene med min far og han gør nogen ting ved mig som jeg ikk bryder mig om. de ting han gør gør mig bange og ked a det.. han banker mig tit og rør ved mig , jeg skammer mig så meget og jeg tør ikk sige det til nogen , jeg hader mit liv mere end noget andet .. jeg er så bange og ked a det hele tiden men går bar rundt med en facade hvor jeg er hård og smart ... jeg tør ikk fortælle nogen om mine problemer og mine venner ved heller ikk noget ,.. jeg pjækker meget for skole for at der ikk er nogen der ska finde ud a noget .. jeg hader det hele og mig selv så meget :'( 

 

Hilsen Nicklas

Kommentarer

Hej Nicklas.

Jeg er ked af at høre, at du har det sådan, og det må være utrolig hårdt.
Og godt at du får dine tanker ud, ved at skrive herinde.

For det første synes jeg det er enormt vigtigt at du ikke laver ballade i skole, drikker og tager stoffer hver dag. Det er nemmere sagt end gjort. Men at gøre disse ting, er ikke en løsning eller et var på livet derhjemme. Så jeg synes du skulle starte med at droppe alkoholen og stofferne. Du finder ikke et svar på bunden af flasken eller i den rus du får af stofferne. Det kan godt være de to ting, lige kan fjerne smerten og tankerne i et par minutter. Men så står man der igen og kan mærke al smerten og vreden komme op i sig igen. Og jeg er SIKKER på du er stærk nok til det.

Og balladen i skolen. Jeg kan godt forstå du spiller hård og smart hele tiden. Det er en facade man bygger op, for at andre ikke skal se hvor dårligt man egentlig har det. Men jeg synes det er vigtigt du viser respekt overfor de mennesker du er sammen med. De vil dig sikkert alle det bedre, selvom du ikke tror på det. Jeg kan godt forstå du går rundt og er vred og trist. Men balladen ændre ikke dit liv hjemme. Men derimod tager de mennesker omkring dig, samt dine lærere, et skridt tilbage, fordi de måske er bange for dig eller helst ikke ville komme for tæt på. Og du vil ikke virke som en dårlig fyr, vel? 

Jeg kan forstå at du har det hårdt derhjemme. Og det din far gør, er bare ikke i orden. Jeg vil ikke råde dig til at gå til en lærer, et familiemedlem eller andet. (Slet ikke en ven, da rygter kan spredes hurtigere, end man blinker) Jeg hader selv at få det at vide. Men derimod synes jeg du skal gå til Børnechatten (Børnsvilkår.dk) eller CyberChatten. Det er i hvert fald det første skridt du skal tage. Med mindre du har det bedre med at gå til en lærer, eller en anden voksen du føler du kan betro dig til? Du behøver ikke smide alle problemerne på bordet lige med det samme. Men bare sig du ikke har det så godt derhjemme. Så kan det være det kommer lidt efter lidt. Det kan også være i har noget andet personale på skolen du synes om? Måske har de andre klasser på skolen en lærer du synes er flink og føler du kan betro dig til?

Jeg kan godt forstå du er flov over det. Men det synes jeg på ingen måde du har nogen grund til! Det er måske din far der burde være flov over det, fordi han behandler sin søn på den måde.

Men jeg får sådan en lyst til at spørge - hvor er din mor henne? Har du kontakt til hende?

Jeg håber du kan bruge mit svar - og jeg ønsker dig det bedste. Hverken dig eller nogen andre i verden har fortjent, at have det sådan som du har det.

Mange knus
Ano :o)

385

Min mor døde for 2 år siden, jeg savner hende tit men prøver som regl ikk at forholde mig til de tanker for det er for svært, men jeg savner hende rigtigt rigtigt meget .

Jeg kan ikk fortælle nogen om hvordan det er der hjemme , det er jeg for bange for at gøre. Det er svært at la vær med at drikke og tage stoffer , når jeg er påvirket er det hele meget nemmere, jeg tænker ikk så meget på alle de ting i mit liv ..  Selom jeg tit ønske at jeg bar ku gå hen og sige det til en voksen , men det kan jeg ikk,.

 

365

Det er jeg ked af at høre.

Hvad er det der holder dig tilbage, siden du ikke kan sige det til nogen?
Hvad er det værste der kan ske?

Knus

384

Det er jeg ked af at høre.

Jeg kan godt forstå du synes det er svært. Det er svært at fortælle sine følelser. Især hvis man ikke er vant til at ''blotte'' sig overfor nogen, hvis du forstår hvad jeg mener?

Men hvad er det der holder dig tilbage?
Og hvad er det værste der kan ske?

Knus

443

Jeg er bar bange for hva der vil ske , og hva nu hvis den person jeg siger det til ikk tror på mig , eller måske syntes det er min egen skyld ? eller måske syntes jeg er bøsse..

Jeg skammer mig rigtigt meget over det og jeg syntes det er mega pinligt ..

417

Jeg kan godt følge dig i, at du måske frygter at personen ikke tror på dig.
Men jeg er sikker på, at hvis du vælger en person, du synes virker flink og du måske har snakket lidt, så er jeg sikker på den person gerne vil hjælpe dig. Og når/hvis det er en lærer, skal læreren snakke med dig, lige meget hvad. Om hun/han så tror på dig eller ej.
Og jeg er også sikker på personen ikke synes det er din egen skyld. Især hvis du er ærlig omkring hvad der sker hjemme. Jeg kan tydeligt se at det ikke er din egen skyld. Du gør ikke noget forkert! Men du kan ændre det din far gør - eller du kan i hvert fald prøve på det, ved at åbne dig op omkring det. Måske opdage at der er nogle mennesker der gerne vil dig noget godt.

Og nej. Folk stempler dig ikke som bøsse. Hvis det er fordi du er bange for personen vil tro det, fordi du åbner dig op og har lidt svære følelser + du er dreng. Så skal du ikke have det sådan. Det er helt naturligt at drenge har det svært - der er bare ikke nok der snakker om det. Men jeg synes DU skal være en af de drenge. En af de drenge der har røv nok i bukserne til at vise verden at du ikke kan alt. Vise at du også har det svært, selvom din facade er ligeså tyk som en stenmur. Selvom du nok ikke synes det selv - så er det sejt at fortælle om sine problemer! Og at du bla. har gjort det herinde, er super stærkt og flot! Det skal du have et klap på skulderen for.

Og om nogle år vil du åbne øjnene og takke dig selv for, at du gjorde det der var bedst for dig selv. Kigge i spejlet og sige; Fedt, jeg var stærk nok til, at hjælpe mig selv op på hesten igen, og er selv medskyld i, at jeg står og smiler nu.

Hvis du synes det er svært at tage fat i en lærer, så find hendes/hans mail på nettet, eller på skolens hjemmeside og skriv at du gerne vil snakke lidt en dag. Eller find hendes/hans nummer på krak og send en SMS eller ringe. Det er pisse hårdt. Men jeg har gjort det selv, og det lettede bare så super meget. Jeg sendte min lærer en SMS, og det var jeg rigtig tryg ved.
Jeg håber virkelig du kan få det godt igen, selvom du går igennem en svær tid!

Godnat

Ano

447

 

Hej Niclhas! :) ♥.

Jeg vil gerne komme med nogle gode råd, der måske kan gavne dig eller hjælpe dig på nogen måde. For jeg kan slet ikke holde ud at læse, at du har det på den måde, især når du har mistet din mor, og når din far behandler dig, sådan som han gøre. 

Jeg er selv en pige på 14 år, som har det ubeskriveligt hårdt, men jeg kæmper og kæmper. Og det synes jeg også du skal gøre, og det ved jeg også at du gøre. Og det skal vi blive ved med, ikke? Man skal aldrig give op, ligemeget hvor hårdt og svært livet er. Vi skal være stærke sammen, og holde ud. Livet er hårdt og det vil det altid være i bund og grund.  Men man må yde for at nyde. Hvis vi gerne vil blive lykkelige og have et godt liv, bliver vi også nød til at gøre noget for, at det sker. Vi kan ikke bare sidde og drikke, skærer i os selv og tage stoffer, og vente på alting bliver godt af sig selv, vel? 

Jeg har skåret i mig selv og gjort i mere end et halv år. Men jeg er heldigvis stoppet. Men jeg gøre det stadig en gang i mellem, når jeg virkelig går i stå, men det er bedre end før :). Du siger at du drikker og tager stoffer, ikke? Men har du egentlig overvejet, hvor meget det egentlig gøre det værre og sværere? Det hjælper på smerten, en gang i mellem. Men vi betaler stadig prisen med, at det ødelægger vores krop - og ødelægger os. 

 Nichlas, du bliver på en måde også nød til at hjælpe dig selv ved at sige til dig selv, at det du gøre, er forkert. Jeg ved godt at det er svært at stoppe med at drikke og tage stoffer, men vi bliver nød til at bide i det sure æble og gøre det alligevel, ikke? 

Jeg ved godt, at det er utroligt svært, især når vi er i puberteten og det på vriker også rigtig meget. Men vi bliver nød til at være stærke, især i den her alder. For det er den hårdste af alle.

Hvis du skader dig selv { Tager stoffer, drikker, skærer i dig selv, ryger hash eller andre form for skader }, så kan det være, at du synes, at du har brug for konkret hjælp. Måske har du oplevet, at du får det bedre, når du skærer eller på andre måder skader dig selv? Vrede, sorg, ensomhed, forladthed, skuffelse og tomhed - det er som om, det hele forsvinder et øjeblik, og det kan næsten give et sus, når kniven rammer huden, eller når du ryger eller drikker - som om alle de svære følelser forsvinder ud af kroppen. Men måske har du også oplevet, at det hele bagefter er værre end før? Sorgen og vreden vender tilbage for fuld styrke sammen med bekymringen over sårene, der skal skjules og selvbebrejdelser over, at du ikke kan lade være med at skære, drikke eller ryge?

Det gælder om at få lidt styr på alt det kaos, der er inden i dig. Jo mere styr der kommer på det, jo mindre behov vil du efterhånden have for at skade dig selv. 

Jeg synes den dummeste idé, er at du snakker med en lærer. Jeg har selv snakket med en lærer og hun gjorde alting værre for mig. Jeg fik det meget værre og jeg blev meget mere forvirret osv. Har du nogen tætte venner? Nogen, du virkelig stoler på og har tillid til? Nogen, som altid er der for dig? Eller du i hvertfald føler er der en smule for dig? Jeg synes det vigtigste af alt, er at henvender dig til en rigtig, rigtig god ven som virkelig støtter dig og som du kan få gode råd af, osv :).

Og til det med din far; Måske ville det være en god idé, og komme lidt væk fra huset? Så din far også kan få tænkt sig om, og få tænkt over sine handlinger og den måde han er i mod dig på. Har du nogen i familien, som du måske føler dig trygt hos? En moster, bedsteforældre eller andre? Eller måske en ven? Eller nogle helt andre? Bare nogen du har det godt med, og som du har det sjovt med, selvfølgelige :).

Jeg håber virkelig noget af det her, jeg har skrevet har hjulpet dig. Jeg ville ønske af hele mit hjerte, at jeg kunne hjælpe dig! 

 

- Jeg ved ikke om du har MSN, men hvis du har er du 100 % velkommen til at ansøge mig, så vi kan snakke - så du os kan få det ud osv :). Tusind gange held og lykke frem over, og jeg ønsker dig alt godt, Nichlas! Og jeg håber af hele mit hjerte, at du går det godt med dig selv og et godt forhold til din far ♥. Men husk; Ligemeget hvad, er du altid velkommen til at snakke!

 

368

Hej Nicklas

Bliver helt ked af det indeni når jeg læser det du har skrevet og hvad der sker i dit liv!

Jeg går selv med en depression indeni og fik for et halvt år siden sagt det til min lærer og vi snakkede/snakker utrolig meget sammen og det har selvfølgelig hjulpet mig, men alligevel er jeg ikke helt kommet i gennem det.

Jeg vil derfor give dig det råd som "Ano" ogs næsten gav; gå til en lærer! Jeg er sikker på der er bare en lærer som du på skolen synes godt om, eller kender meget godt som du føler du kan stole på. Som du kan høre har det hjulpet mig en hel del og jeg er SÅ taknemmelig  overfor hvad hun har gjort for mig! Ved godt det kan være svært, jeg gik i 2 måneder og ikk sagde noget og bare gik alene og holdte det inde, og det var SÅ smertefuldt! En dag kommer min klasselærer så og spørger om der er noget i vejen, men jeg sagde nej og så skete der ikke mere der. En uge senere smed jeg hende en sms og skrev at ja der var noget galt og jeg ville så gerne snakke med hende om det, og jeg fik svaret at hun ville komme 2 timer før hun skulle møde dagen efter mig også havde jeg to timer udenfor klassen hvor jeg bare kunne sige det jeg ville og det der trykkede. Det var rigtig svært at sidde og fortælle hende det og græd ogs i lang tid, men hun tog mig i hånden og fortalte mig nogle ting som jeg aldrig glemmer. Vi sad faktisk i næsten 4 timer og bare snakkede om alting og det bare at få åbnet op gjorde virkelig meget, og hun gav mig ligesom liv igen. Jeg gik en eller anden gnist tændt igen. Vi snakker stadig meget sammen og hun tager ligeså meget hånd om mig nu som hun gjorde den dag hvor jeg åbnede op!

Jeg synes virkelig du skal prøve! Det hjælper!

Knus og 1000 mange varme tanker herfra!

Rødmis..

428

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program