Jeg slog min lillebror

forumspørgsmål

Jeg slog min lillebror

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 12 år 4 måneder siden

Hej alle sammen...

 

Her for et par dage siden, havde jeg et skænderri med hele min familie.. Jeg vil ikke gå i detaljer, da det er ret detaljeret, men min lillebror kom i hvert fald ud og tog parti med min mor som jeg stod og diskuterede med. Min lillebror begynder straks at råbe og skrige, og så stiller han sig op foran mig mens han råber ind i mit ansigt. Han kommer med alle mulige løjne som slet ikke passer. I mellem tiden står min far og skændes med min mor og de diskuterer ret højt - jeg vil ikke sige råbe, men alligevel ret højt. Jeg ved ikke lige hvad der skete, men på det her tidspunkt var det som om, at tiden gik i stå. Der var så mange stemmer rundt om mig. Alle havde noget og sige og ingen hørte på hinanden... Jeg havde bare brug for stilhed... Bare stilhed....

 

Så det slog klik. Og så stak jeg min lillebror en ret hård flad lige på hans højre kind. Jeg ved slet ikke hvad fanden der skete. Det er som om, at det monster som man hører folk har inden i sig kom op i mig lige der.  Jeg bare selv chokeret lige efter det skete, og jeg kan tydeligt huske hvordan han kiggede op på mig. Det var forfærdeligt. Så råbte han endnu mere, og han blev revet væk af mine forældre.... 

 

Jeg har det så forfærdeligt dårligt over det jeg har gjort. Jeg synes ikke selv, at jeg har været nogen god bror på noget tidspunkt, og jeg kunne aldrig i mit liv drømme om at gøre ham fortræd. Det hiver og flår i mit hjerte hver gang jeg kigger på ham, for vi ved jo begge to godt hvad der skete... Jeg føler mig som det største svin. Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden ville jeg have stoppet det, men det kan man desværre bare ikke. Jeg går rundt med en storm af dårlig samvittighed over mit hoved... Og jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv.... Hvad nu hvis det sker igen? Hvad nu hvis jeg slår klik igen? Jeg er jo modstander af vold, men alligevel så kunne jeg jo sagtens slå fra mig der... 

 

Jeg er et forfærdeligt menneske, og jeg isolerer mig fra alle andre. Jeg har ikke fortjent at have det godt. Jeg elsker ham jo, men alligevel var jeg dum nok til at lange ud efter ham. 

Kommentarer

Hvor gamle er du og din bror? 

Sket er sket og det kan der ikke laves om på.
Men jeg synes, at du skal sætte dig ned med din lillebror, og sige undskyld. Forklare ham, at det bare slog klik for dig, og at det ikke var din mening.

Jeg tror ikke, at der sker igen, for nu har du forskrækkelsen fra i kroppen, og forhåbentligt kan det hjælpe dig til, ikke at slå ham (eller nogle andre) igen.
 

Håber, at du kunne bruge mig svar :) 
- og gå så ind, og giv din bror et kram ;)

498

 

Hej, 

Jeg har oplevet det før men istedet var det mig der fik slaget :(

Mor mente at jeg skubbede hende, (da hun var gravid) men det gør jeg ikke, jeeg var meget sur på den tidspunkt, så min mor gav mig en lussing, og det var først gav hun havde gjordt det, derefter snakkede ikke til hende. Men da vi sad og spist aftensmad, så begyndt hun at sige undskyld, og græd. Og at det vil aldrig sket igen for det var forfærdelig. 

Sådan blev alt løst. Jeg sagde også undskyld, græd, for det var virkelig forfærdelig. 

Du kunne prøv at snakke med din bror og sige at du fortryller det du gjordt og at du var virkelig sur på den tidspunkt at du ikke tænkt klart, sige undskyld, det vil ikke ske igen hvis du ikke vil have det.

Hilsen Gabi (13 år)

520

 Hej du!

Jeg er meget enig med første indlæg. Det eneste du kan nu er enten at banke dig selv længere og længere ned i jorden, eller også kan du vælge at snakke med ham om det. 
Jeg er sikker på at i nok skal få det løst. Måske tænker lillebror ikke ligeså meget over det som du? 
Under alle omstændigheder så snak med ham om det. Sket er sket, og du kan ikke gøre det om igen. Men du kan gøre det godt igen!

Kærlige hilsner, jeg håber det går med dig! :)

473

Hej Anonym!
Jeg er virkelig ked af at høre at det er sket med dig, men du skal bare give din bror en ordentlig og gennemtænkt undskyldning og et stort kram et håbe på det bedste. Hvis han ikke modtager dig undskyldning, så er han ikke det værd at sige undskyld til. Du skal alligevel ikke give op, og husk: VOLD ER ALDRIG LØSNINGEN
Jeg bruger selv det motto, men det virker ikke godt, så jeg husker altid at man kun har én af den slags mindre søskende, og der er ingen der kan erstatte dem. De er mere værd end en selv. Man kan have 5 søskende, men der er kun én af hver. Husk også det. ALTID!!!!!
Jeg håber at det godt og krydser fingre for det :-)
De bedste hilsner, fra du ved nok hvem! ;-) hihi

438

Hej,

Du er IKKE et forfærdeligt menneske. Jeg synes, at du skal sige til ham, at du gerne vil snakke med ham stille og roligt om hvad der skete. Sig at du er ked af det, og snak med ham om I evt. kan aftale at I aldrig skal skændes sådan igen. At fremover tager I det bare stille og roligt. Og hvis det så alligevel går galt igen og I kommer op og skændes, så sig at du går ind på dit værelse, indtil I begge to lige er kølet ned.
Jeg isolerer mig også fra andre mennesker, og det betyder ikke at man er et uhyre :)
Kh. Allie

479

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program