han ved ikke hvad han vil?
han ved ikke hvad han vil?
hej allesammen.
jeg vil prøve at gøre den her historie så kort som mulig, men den er godt nok lang!
men.. det er om den her dreng, som vi kalder J..
det hele startede med jeg gik på efterskole sidste år, sammen med ham og en masse andre dejlige personer.. og ham her J, kom til at fylde en stor del af mit efterskoleår og af mit liv.
han blev en af mine allerbedste venner.. vi har haft nogle rigtig sjove timer sammen og vi har haft nogle seriøse.. nogle ting som kun mig og ham kender til.. samtaler om hans problemer til piger og forhold med dem osv.. og jeg har altid kunnet følge ham i det han sagde. vi var ikke den slags bedste venner der hang op og ned af hinanden.. og ingen af os kaldte hinanden bedste ven. men jeg ved nu at vi begge har følt det sådan og vi havde hinanden når der virkelig var brug for det.
han kom sammen med min bedste veninde på efterskolen, P. vi boede i hus sammen mig og hende og vi hjalp også hinanden ekstremt meget, og kendte hinandens dybe hemmeligheder..
men efter efterskolen sluttede, har jeg ikke snakket ret meget med P. hendes mor døde på min fødselsdag, og jeg prøvede at støtte hende og kom til begravelsen, men det virkede aldrig som om hun havde brug for det - brug for mig mere.. så jeg begyndte bare at lade hende være, og vi mistede kontakten.
for lidt over en månede siden, faktisk nytårsdag. havde mig og J, aftalt at vi skulle ses igen, for det var ved at være længe siden. og han fortalte mig at der var noget han skulle fortælle.. det han skulle fortælle var så at han havde slået op med P, som jeg da var ked af at høre, men de havde ikke haft det godt sammen mere..
han sov ved mig til næste dag og tog hjem, uden der skete noget. men vi aftalte at han skulle komme igen weekenden efter.. og der kunne jeg så mærke at der var mere end venskab fra hans side af.. og jeg lod mig rive med.. - først ville jeg ikke fortælle det til P, da jeg endnu ikke var sikker på hvad der var, men ugen efter fandt hun ud af det og skrev til mig.. hun var selvfølgelig sur på mig, hvilket jeg forstår.. jeg er rigtig ked af at have svigtet min veninde på den måde. men samtidig har hun også altid været personen til at sige jeg skulle følge mit hjerte, og det gjorde jeg.. så nu har mig og J, haft noget i ca. en månede.. og det har gået rigtig godt. - indtil nu!
pludselig fra dag til dag, skiftede han fuldstændig. - han stoppede fuldstændig med at skrive og afllyste vores aftaler.. og nu svare han mig ikke engang når jeg skriver til ham. jeg har grædt meget og sover ikke om natten eller spiser.. det tager hårdt på mig. specielt fordi han ikke er en almindelig dreng - for havde han været det, havde jeg stoppet det hele. men nej, det fordi han har været min bedste ven, og fordi han hele tiden har betydet så meget for mig. og jeg vil ikke miste ham som min bedste ven!..
tidligere idag svarede han så på en besked jeg skrev igår aftes.. og han skrev at han bare havde brug for tid og plads til at tænke over hvad han ville.. og kunne ikke svare mig på noget som helst andet.. så her sidder jeg stadig og venter..
mens jeg føler mig så dum at have spildt vores venskab og ofret min veninde og mit venskab på en månede med ham.. når jeg allerede inden det vidste hvordan han er med piger. for han plejer at få sine mærkelig flip hvor han ikke vil have noget med pigen at gøre. og nogle gange bliver han god igen. er bare så bange for at han ikke vil mere og går tilbage til P, og så ligner jeg en gigant idiot.. :(
i må meget gerne svare, hvis i lyster..
MVH - den forvirrede.
Kommentarer
hej den forvirrede.
jeg har selv prøvet det der. og jeg gav dem tid. 2 uger sener blev jeg venner med dem og vi har det pisse godt i dag. men det tager tid. jeg elsker dem bagge to.
mvh den glade
Hej forvirrede,
Jeg forstår din frustration! Fuldt ud, det er virkelig en forfærdelig situation at sidde i!
Jeg går selv på efterskole, det er mit andet år, og det lyder som en god ting at du havde et godt år! :-)
Videre til din krise; Du har det ikke nemt... Men lad være med at give op!
Tænk dig om, vil du gerne have noget kørende med din ven? Eller er det egentligt mest jeres venskab du savner? Hvis det er venskabet, så skal du fortælle ham det. Hvis det er jeres "kærligheds" forhold, skal du nok lade ham tænke det igennem. Ja, det er hårdt! Det vil kærlighed tit være... Giv ham den tid han har brug for, hvis det var rigtigt, kommer han nok tilbage. Ellers ved du jo hvordan han er; i har jo været bedste venner, SCOR HAM! ;-) Ja, nemmere sagt end gjort, men du kender ham som få andre, og det kan man vel godt udnytte lidt.. ;-)
Jeg tror ikke du skal være bange for ham kryber tilbage til P, det virker ikke som om han vil have hende tilbage; og ikke for at være ond, men hendes mor er død... Det gør meget ved folk. Hun er nok en anden end dengang han faldt for hende.
Tanker kan flytte bjerge! Det ved jeg fra egen erfaring, tro på det. Det lyder hippy agtigt, men det er faktisk rigtigt.
Hvis det usandsynlige skulle ske; at han vender tilbage til P, så hold hovedet højt! Du skal ikke føle dig som en idiot. Kom videre -Ja, det er utroligt svært! Men du skal nok klare den!
What doesn't kill you makes you stronger. :-)
(Ikke noget med selvmord, tak! :-D)
Alt held, sender kærlige tanker herfra. Det skal nok gå, livet er hårdt, men det er det hele værd. ;-)
Katrine. :-)
Hej.
jeg synes det er synd for dig, den måde han er på overfor dig. og bare glemme dig på en måde. fordi han vil tænke over de. det er for dårligt synes jeg at han ikke gider svare dig. jeg synes du skal glemme ham, og komme videre i dit liv. jeg ved godt hvor svært det er at glemme folk på den måde. men har selv prøvet det da jeg gik på efterskole, og selvom det er svært, så for man det meget bedre bagefter når man har gjort det. for så er der andre der kan komme ind i dit liv, måske en anden dreng som er meget sødere over for dig .
jeg synes godt at hvis du har lyst kan du gå ind på chatten, og skrive med en voksen. chatten er åben Mandag-Torsdag Fra 14- 19 .
eller gå ind og skrive i brevkassen. der kan du bare kopier det brev du har skrevet her også for du et svar.
Håber du finder ud af det
Kram Felicia.
hej alle.
tak for nogle gode svar, som ihvertfald har hjulpet mig en smule videre ;)
J har stadig ikke rigtigt fundet ud af hvad han vil med det hele og vi har ikke snakket sammen i 3 dage..
jeg ved ikke om der er noget mellem ham og P, har ikke hørt eller set noget. så må gå ud fra der ikke er.
jeg har bestemt ikke selvmordstanker, nej! men jeg er bange for at jeg er ved at udvikle anoreksi? - jeg har ikke særlig meget styr på, hvordan man får anoreksi, men det er altså ikke noget jeg vil have.. jeg har bare ingen appetit, og når jeg endelig spiser, virker maden og lugten bare kvalmene og jeg må stoppe mig selv i det. tidligere idag, gik jeg forbi et pizzaria, hvilket jeg plejer at syntes lugter godt. men idag fik jeg bare ondt i maven og en fornemmelse af at jeg snart blev nødt til at løbe ned på et toilet. så jeg lever stort set af frugt og grønt.
jeg har skåret i mig selv før.. startede da jeg var 12 år, og gjort det sådan lidt on/off.. det er en vane jeg har, som jeg har haft 6 år nu. og den er svær at skille sig af med.. men jeg har dog aldrig før skåret i mig selv pga. en dreng.. før nu.
men det er på ingen måde fordi jeg vil begå selvmord eller noget, det er bare for at lindre smerten indeni.
- men jeg er rigtig glad for J, ingen tvivl om det. men jeg tror ikke længere jeg kan holde til det. derfor må jeg give op..
jeg skal ned til den by hvor han bor på torsdag, til en af hans veninder, der har spurgt om jeg ikke kom ned. og så må jeg tage den derfra og se om han vil mødes og få snakket ud.. ellers må jeg gøre det på den dumme måde og gøre det forbi over sms.. selvom jeg er imod det. men han beder mig jo nærmest om det?
- jeg er bare virkelig så skuffet over den dreng - tror aldrig i mit liv jeg er blevet svigtet så meget.
Tilføj kommentar