Det er et meget stort spørgsmål! 
Jeg er personlig vokset op i en ateistisk familie (nogen der ikke tror på en gud eller religion generelt), så for mig har det aldrig været et spørgsmål om at skifte til noget. Men som jeg blev ældre, begyndte jeg at se anderledes på verdenen og fandt på et tidspunkt ud af at buddhismen gav rigtig god mening for mig. I starten troede jeg det handlede om "alt eller intet", for at være en overbevisende buddhist som gjorde alt det rigtige, for at få lov til at kalde mig selv buddhist. Heldigvis for selve Buddhismen er, at det er der heldigvis ikke nogen regler for. Buddhaen sagde "Du skal ikke tro alt hvad du hører, end ikke hvis jeg har sagt det  - du skal kun tro på det, der stemmer overens med din egen sunde fornuft". 
Derfor er det efter min mening også ligemeget om man følger faste ritualer, for religion er meningsløst hvis ikke man selv forstår fidusen i det man gør. Nogen gange skal man lige tænke lidt mere grundigt over det, før det pludselig går op for en hvad det egentlig handler om, men ind til det sker, er der ingen grund til at være tilhænger af et rutial, som man ikke selv forstår den dybere og spirituelle årsag til.

Folk er religiøse af mange forskellige grunde. Det er vigtigt at understrege, at det altid kun er dig selv der bestemmer hvad den rigtige religion er for dig - hvis religion overhovedet er svaret for dig. Mange har ingen religion, og klarer sig fint uden.
Jeg kan kun sige at for mig, handler religion om at finde en rettesnor i verdenen og i livet, som får tilværelsen til at give mening. At der er et højere formål med vores liv, men mest af alt betyder min religion for mig at jeg har nogen "huske regler" for hvordan jeg skal tænke og forholde, overfor mig selv og andre mennesker, særligt når jeg står i svære situationer. Det giver mere ro inden i, at have nogen retningslinjer. Men de er ikke strænge regler, hvor nogen slår mig i hovedet for, hvis jeg ikke følger dem regelret. For så bliver religion efter min mening et fængsel, hvis den frarøver ens frihed.
Jeg tænker ikke buddhistiske tanker 100% af tiden alle årets dage, faktisk tænker jeg kun på dem 20% af tiden, og særligt når jeg står i nogen bestemte situationer i mit liv, hvor jeg føler at tilværelsen er svær. 

Jeg ved godt det ikke svarer dine tre spørgsmål, men som sagt har jeg aldrig skiftet - kun fået, en religion. Min kærestes bror blev muslim til fordel for en pige han forelskede sig i, for at få lov til at gifte sig med hende, og har været det lige siden. Jeg aner ikke om han er glad for det, men personligt kan jeg have min tvivl om det var den rigtige årsag til at skifte religion.