Det er sådan at mine forældre ikke bor sammen længere. Jeg er lige begyndt at bo hos min mor hele tiden, da jeg følte at min far var ret så ligeglad med mig. Min mor taler engang imellem om, at hun glæder sig til at jeg bliver voksen, flytter sammen med en kæreste og får børn. Jeg for det næsten helt dårligt ved tanken. Jeg tror at eftersom mine forældres forhold ikke gik, kommer mit vel heller ikke til det. Jeg har mistet alt tilliden til drenge, og der er mange grunde, gider bare ikke skrive dem. Jeg mener fint at jeg kan gå hele mit liv uden at være i et fast parforhold. Er jeg virkelig den eneste der har det sådan?