Hej. Mit navn er Søren, men bliver dog kaldt Skinny Sanchez.

Det her er sgu lidt pinligt, men det er nok det bedste at få det sagt.

Jeg er en ''normal'' dreng, på 14 år (Fylder 15 d. 15/2). Jeg er omkring de 1,75 høj og jeg er som mit kælenavn udtrykker: Meget tynd. Jeg er normalt bygget, og ligner en almindelig teenager, hvis jeg selv skal sige det. 

Jeg har altid været god i skolen, undtagen til matematik, hvilket jeg er knap så god til ._. .. 

Jeg har altid været beskrevet som en glad og positiv dreng, som er glad for dyr og hjælper andre så godt jeg nu kan, og det passede også indtil for et år siden, hvor mine forældre fortæller mig at de ikke elskede hinaden som de gjorde før i tiden, og derfor har valgt at blive skilt. De første dage var jeg meget nedtrykt og vred, men senere begyndte jeg at slappe mere af. Jeg troede jeg havde det fint, indtil jeg begyndte at have et usandsyneligt højt antal af sygedage, som plagede mig. Jeg fik tit dårlig mave og kastede op, hvilket førte mig til lægen tusinder af gange. Til sidst kom en sundhedsplejeske til mig og sagde så: ''Du siger du har det fint, men siger din krop det samme?''. Så blev jeg undersøgt for alt hvad der fandtes, lige fra allergi til kræft, og til sidst kom det ud: Jeg havde en moderat depression.

Efter noget tid var jeg ikke den samme længere.. På næsten alle måder.

Efter noget tid mistede jeg venner og sådan noget, og jeg blev meget hårdt ramt da en af mine veninder sagde til mig; ''Du er ikke den samme længere.. Du er næsten skræmmende! Jeg nægter at forlade dig, men jeg tør knap tale til dig af frygt for du slår fra dig''.

Det med forelskelse er mig en ''pain in the ass''.. Jeg er knap 15 og forelsker mig i piger på 15-16... min læge siger det er fordi jeg er mentalt, meget ældre end jeg er fysisk, men jeg hader det stadig.

Jeg er meget ærlig.. jeg roser gerne piger ligemeget hvor godt vi er bekendt. ''Du er virkelig flot!'' Siger jeg til mange piger, fordi jeg mener det.. men bliver derimod beskyldt for at være player eller skørtejæger, selvom jeg bare er venlig, og det er nedern.

Har rigeligt med venner, men kun meget få er piger, og de er langt væk. Ville give næsten alt for at have en veninde som evt. kunne tænke sig at tage med steder hen, men det er svært for mig, for der er ingen der har interresse i mig. Jeg har autistiske træk, som at jeg husker ting der er vigtige for mig, til den dag jeg dør, men også at jeg har sævrt ved at starte og køre en samtale, specielt med piger og hold kæft hvor er det dog irriterende :/! Jeg vil hverken have sexuel omgang eller noget i den dur, vil bare gerne have en anden, end en dreng som kun tænker på kønsdele og sex, at snakke med..

Selvom jeg nu ser helt normal ud, er der rigtig mange piger som tænker på udseende, og istedet for mig, tager de efter de drenge som ser bedre ud end de opføre sig, og der ligger en af mine svagheder.. De dømmer mig før de har snakket med mig ._.

Jeg er normal højde, og ja, jeg er lidt for tynd, men jeg er ser OK ud og jeg er venlig, så det undre mig jeg ikke får en chance :/.

Jeg kan være åben og indelukket, men er dog mest indelukket når jeg er vred, hvilket ikke er særlig tit, mere, men hvis jeg ser en gruppe mennesker som ser ud til at have det sjovt, tænker jeg: Fedt, de har det godt! .. men ville sgu ønske det var mig'' og så får det mig til at længes efter en at snakke med, som hverken er sexfikseret, over 16 eller er overfladisk.

Anyway, hvis i har lyst til at snakke om evt. problemer i kunne have, er jeg der for jer, ligemeget hvem i er, eller hvad jeres problemer er. I love people, and therefor, i pray for that the people will love me, aswell.

- Sanchez

(skypenavn slettet af moderator da det bryder med Cyberhus 'regler om anonymitet)