Hej. 

Jeg er en dreng på 16 år, som er dybt, dybt forelsket i den pige her: 

Det var i folkeskolen i 8. klasse. Nogle udenbys elever skulle starte på vores skole, da de ikke havde mulighed for at afslutte deres sidste to skoleår i deres egen by. Mine venner og jeg blev hurtigt enorm gode venner med dem, navnligt pigerne. Og en af disse piger havde faktisk også et arbejde i vores by, på en af de lokale sandwitch spisesteder. Hun blev hurtigt vores foretrukne veninde derude fra, og brugte mange timer dernede, når hun stod på job, vel og mærke. 

Der var mange ungearbejdere ansat dernede, og dem hilste vi også på, og blev senere gode venner med en stor del af dem. Én af disse piger var "problemet" kan man jo sige. Hun var/er en flot pige og var/er lige noget for mig. Hun var køn på den naturlige måde, romantisk, intelligent, selvbevidst, rebelsk og udover det faldte hun meget naturligt sammen med mig, følte jeg. Hun havde alle de værdier, som jeg satte pris på, og derfor var jeg ikke i tvivl. 

Vi var blevet gode venner, og på en måde havde jeg en fornemmelse af, at hun havde et godt øje til mig. Hun havde skaffet min MSN-adresse inde på facebook, og vi begyndte at skrive sammen. Ikke frækt, i den forstand, men om almindelige hverdags ting, og det passede perfekt, for det faldte mig mere naturligt ind, og det gjorde det meget lettere. 

I den periode mødtes vi kun nede i byen, men en aften i efterårsferien aftale vi så, at vi skulle være sammen, og jeg tog der selvfølgelig ud næste morgen (så tidligt så muligt selvfølgelig). 

Det var lidt akavet, men  jeg følte alligevel at jeg havde godt styr på tingene, og vi fungerede fint sammen, og det endte senere med at vi kyssede en del. 

Vi skulle til fest samme sted den aften, men vi endte med ikke at komme før ved 22-tiden, fordi hun var begyndt at ligge op til noget. Det var lidt grænseoverskridende fordi jeg ikke havde haft sex på det tidspunkt endnu. Det havde jeg så den første gang der. 

Samme aften, til festen, havde vi det ikke så sjovt sammen, jeg trak mig måske lidt mere tilbage, men følte mig alligevel sådan lidt dominerende cool overfor de andre. Jeg følte måske hun var mere optaget af nogle andre ting, end mig, og så endte jeg med at drikke mig fuld istedet for. Det synes hun ikke om, så hun ville helst ikke snakke med mig den dag. Dagen efter droppede hun mig. 

Nu er der gået to (+ eller - ), og jeg kan stadigvæk ikke få hende ud af hovedet. Der hænger stadigvæk et billed af hende på indersiden af min skabslåge. Pt. er hun på efterskole, så det er begrænset hvor tit jeg ser hende. Jeg kan sagtens snakke med hende, men helst ikke for længe, og det er iøvrigt sjældent jeg gør det. 

Har prøvet at finde nogle andre piger, men det er aldrig rigtig blevet til mere end one-night-stands, da jeg hele tiden kan finde fejl ved dem. Fejl som ikke var ved hende. Ergo jeg sammneligner altid andre piger med hende. 

Andre piger ønsker på nogle punkter, at jeg skal ændre mig, for at gøre mig "fortjent" til dem, men forstår de da ikke, at de er sindsyge heldige overhovedet at få en chance? Kathrine (omtalte pige) havde aldrig nogen tendens til at få ændret på mig, på nogle som helst måde, fordi vi fungerede fint som det var. Jeg bryder mig ikke om, at blive adfærdreguleret med, og det vidste hun også godt. Hun hverken ønskede at gøre det, eller havde lyst til det. 

Normalt har jeg meget selvtillid, og til tider er jeg en lidt arrogant fyr, men når jeg skal tale med hende, kan jeg meget hurtigt dykke ned i et dybt, dybt hul.  

 Nogle som kan hjælpe? Skal jeg satse all-in, med en risiko for at blive tilgrin? Skal jeg forsøge at glemme hende, og finde andre piger? Eller noget helt tredje? 

På forhånd tusind tak for jeres hjælp, og jeres tid for at læse overstående laaaaaaaaange indlæg :-)